Category Archives: Træning

TIlbagegang

I fredags var atter i centret for at genoptræne. Ugen har været lidt af en prøvelse med ryggen. Lænden har været meget øm, hvilket i høj grad går ud over min nattesøvn. Begynder det ikke at blive bedre med det, så må jeg nok indse, at jeg har forceret min træning. Pt går min teori mest på, at det er en kombination af lidt for meget aktivitet og den nye skoindlæg. Forhåbentlig faldet det lidt til ro, Jeg giver det ihvertfald lidt tid og så må vi se om det ikke blev bedre.

Men træningen gik som følgende.
Balanceøvelser.
Først med vippebrædt, hvor jeg forsøger at få balancen ved at spænde op i min core. Jeg forsøgte at gøre det med lukkede øjne, hvor jeg dog må sande, at jeg så er nødt til at have en hånd på ribben. Der er ihvertfald noget jeg kan udforde mig selv
Dernæst var det med bosun bold, hvor jeg også prøvede med lukkede øjne.

Kabelnedtræk. 3×12 17.5 kg
Stående med ryggen ind til maskinen, og så trække ned foran mig, med strakte arme. Fokus på at være spændt op i min core.

Squat. 4×12 30 kg
Der går nok lidt tid inden jeg har energien til at kunne tage de fem set, som jeg stiler efter. Det gør ondt, men det er mere bevægelsen, end det er vægten. Det er samme koncept. Stram core, og spændt godt op i fodballerne, for at aktivere dem, og sikre mig samtidig, at jeg har vægten på hele foden. Det er også med til at skåne mine knæ

Bænkpress. 4×12 25 kg
Stram core. Hurtig op, langsom ned. Et par sekunder pase på toppen, for at aktivere coren og de små stabilisator muskler.

Curl. 3x2x6 2×16 kg
Kører asymetrisk for at corens skyld. Det er stående, og jeg spænder meget op i min core.

Pulley. 4×12 25 kg
Stram core, Ret ryg. Træk ind til maven

Leg extensions. 3×12 40 kg
For at lige at kører den sidste energi af. Stram core… øf cørse

Det var alt. Der var ikke så meget i det. Det blev til to træningspas på en uge, hvilket er det minimum. Jeg vil gerne op og have tre, men så skal der lidt mere stabilitet i min hverdag.

Anden runde af tredje etape

Så er dagens træning overstået, og det må være andet træningspas her i den tredje etape af min genoptræning.

Opvarmning: 10 minutter i en sofacykel

Balance øvelser.
1. Jeg har en gym ball i hofterne, og løfter et ben og en arm i luften, asymetrisk. Jeg spænder op i min core, for at bruge mine stabilisator muskler så meget som muligt. Det er 3×10. For at udfordre mig selv mere, så lukker jeg øjnene i de to sidste set.

2. Jeg sidder på knæ på bosu bold, og trækker i elastik ned fra ribben. Med strækt arm, trækker jeg ned, og om bagryggen. Asymetrisk. 3×10. Spænder op i coren, for at holde balance på bosu bolden, og for at aktivere mine stabilisator muskler – igen.

Styrke
Squat: 2×12 20 kg + 2×12 30 kg
Igen – spænder op i foden, for at danne mere svang, og for at ramme fodmusklerne også. Stramme ekstremt op i coren. Jeg kommer ikke alt for langt ned, og har meget fokus på den rette teknik. Det er decideret ulideligt hårdt at lave sådan en øvelser, når man ikke har den samme mobilitet længere. Det hele foregår i smith rack, hvilket ikke er optimalt, men jeg vil godt lige have noget styke tilbage, inden jeg går over i fri squat.

Bænkpress: 4×12 25 kg
Langsomt ned, hurtigt op, og holder pause i nogle sekunder på toppen, for at holde vægtstangen stabil, og aktivere stabilisator musklerne. Det er det samme som før. Godt spændt op i coren.

Lat pulldown: 4×12 30 kg
Same deal. Spændt core. Jeg følte jeg syrede meget i hofterne, og strammede helt enormt under første set. De efterfølgende set gik fint, efter jeg havde været oppe og gå lidt.

Curls: 4x2x6 2×14 kg.
Lidt under hvad jeg normalt har løftet, men jeg vil gerne spare ryggen lidt i den her tid. Igen. Spændt op i coren. Spændt op i fodballen, og så kører jeg asymetrisk hammercurls.

Jeg foretrækker at være for mig selv når jeg træner. Mig og min musik. Højt musik. Jeg prøver at se så uimødekommende ud som muligt, da jeg helst ikke gider snakke med nogen.
Når man har haft så mange skader som jeg har haft, så sidder der meget anspændthed og frustration i kroppen. Det kan være svært at holde ind, og til tider får man da også en klump i halsen. Derfor vil jeg helst bare være for mig selv, for engang imellem så gør det altså virkeligt ondt, at lave de øvelser.

Hvordan min træning ser ud nu

Jeg har i noget der ligner 10 været mere eller mindre konstant skadet. Jeg mindes tilbage med blandet glæde på min 25 års fødselsdag. Jeg fejrede dagen med et solo måltid på Burger King, for at derefter tage ud og spille en fodbold kamp i en turnering der forhåbentlig er afgået med døden. Jeg husker vi tabte med sygt mange mål, jeg brækkede mig i en busk og fik et trykket ribben.

Før og efter har der været et kompliceret brud i en hånd, et trykket ribben mere, et par hjernerystelser, en grim fibersprængning i højre læg, et knæ der gik af led med jævne mellemrum og satte mig ud af spillet i en måned hver gang, en buckethandle læssion i venstre knæ (= smadret meniske) og nu…. en diskusprolaps

Pga den smøre, kommer ikke til at stå noget om MMA træning, eller om tunge løft. Jeg vil beskæftige mig med at skrive om min genoptræning.

Forløbet omkring min diskusprolaps er et mysterium. I 1990 blev jeg røntgen fotograferet pga lændesmerter. Smerter der lige siden har forfulgt mig sporadisk. Som årene gik begyndte de at blive hyppigere og kraftigere. Da jeg begyndte med kettlebell træningen så blev det mere og mere evident, at der var noget der skulle tages hånd om.

Jeg havde forsøgt mig med fysioterapi for at lette problemerne med lænden. Jeg fik indlæg til mine sko, og vi forsøgte os med nogle strækøvelser til mine ballemuskler, da man mente problemet kunne ligge der. Det gjorde det ikke.

For noget der ligner halvandet år siden, begyndte jeg så med kiropraktik. Nu begyndte der at ske noget. Mine lændesmerter var begyndt at give mig voldsomme strålesmerter ned i højreben og helt ned i foden. I samarbejde med den maje dygtige Erland Flaget, fik vi bugt med det. Vi arbejde med lænde, øvre ryg og nakke. Hans behandling hjalp, men desværre kunne i perioder. Med tiden kom smerten tilbage. Erland havde indikeret, at kun 50% af alle rygsmerter kunne han diagnosticere ved hjælp af røntgen og føle føle. Omkring august september sidste år, besluttede vi os for, at skubbe for at få en MR scanning. Den slags er lidt af et cirkus her i landet. Først til kiropraktor og lave bøj forover øvelser. Så til ens huslæge, og lave bøj forover øvelser. Så til en reumatolog og lave bøj forover øvelser, som dog også tjekkede om jeg sked i bukserne hvis han trykkede mig på maven.

Jeg fik en MR scanning et par dage før jul, og fik svaret en tre uger efter. En temmelig stor diskusprolaps under første hvirvel. Reumatologen sagde pilates øvelser, hvilket jeg syntes var lidt gay.

Heldigvis mente den fysioterapeut jeg fik noget andet.

Det var opstarten til det forløb der har været igang i en 6 måneder nu.

Diagnosen og symptomerne var: Stor diskusprolaps under nederste hvirvel. Det gav strålesmerter ned i højre ben. Det gav også smerter i lænden, og betød jeg var noget låst. Det var periodisk. Når det skete kunne jeg kun ligge ned.
Det gik også ud over min balance. Jeg har svært ved at holde balancen hvis jeg står på højre ben. Jeg er meget stiv og usmidig, og jeg kan ikke rigtigt rotere i overkroppen.

Første stadie af min genoptræning var meget få og simple øvelser. Der var fokus på balance øvelser. Hovedsageligt for at styke mine stabilsator muskler, men også for at træne balancen.
Teknikkerne er vigtigere end øvelsen. Core’en skal være spændt op, ved at suge maven ind og spænde mavemusklerne godt.
I første omgang kørte jeg asymetriske træk om bag ryggen med elastik. Vippebrædt øvelser. Squat med gymball op af væg. 3×10 nedtræk med noget der lignede 12.5 kg hvor jeg igen var spændt op i core’en.
Der var også nogle asymestriske balanceøvelser på en gymball.

Andet stadie. Jeg fortsatte med øvelserne fra stadie et, men skiftede dog squat med gymball ud med 3×12 i benpress. Derudover så var det let træning i maskiner. Jeg var på daværende tidspunkt ikke klar til at stå med fri vægte. Igen gælder det om at have en meget meget stram core, så det er stabilisatormusklerne der tager fat.
I maskine kørte jeg 3×12 i en curl maskine (omkring 30 kg), benspark (omkring 25 kg), upper back (træk(omkring 35 kg)), pulldown (omkring 30 kg) og bryst press (omkring sårn rædi pinlige 30 kg).

Tredje stadie, som jeg lige er startet på, introducere stående squat, omend godt nok i smith rack til at starte med. Planen er at køre 5×10, og igen med fokus på at være spændt op i core’en. Jeg har kørt det en gang, og måtte kravle før jeg kan gå. Jeg startede med 10 kg, så 20 kg, og sluttede af med 2×10 med 30 kg. Fremover bliver planen at komme op og kører 5×10 med 30 kg.
Bryst press maskinen er skiftet ud med regulær bænkpress med fri stang. Det er for at aktivere stabilisator musklerne så meget som muligt. Det bliver noget der ligner 5×10 med omkring 25 kg. Jeg fortsætter med de andre trækøvelser i maskine indtil videre, og arbejder også videre med mine balance øvelser

Efter nogle måneder med stadie 2, så forsvandt mine strålesmerter. Fra omkring midt i Juni, starten af Juli, har jeg ikke oplevet til strålesmerter i højre ben. Jeg har dog stadig smerte i lænden, og jeg har en meget dårlig mobilitet i overkroppen. Rotation er en skidt ting, og jeg kan ikke holde til at løfte på ret meget som det ser ud nu.

Mit mål er at komme igang med at kunne træne med kettlebells igen. Fodbold og MMA er stort set udelukket. Det er kroppen efterhånden for prøvet til at kunne klare. Desværre.

Min fysioterapeut er imponeret over mine fremgang, og han har stillet mig nogle gode prognoser i udsigt. Ved første konsulation var han noget bekymret for mig, og troede faktisk ikke engang, at jeg kunne gå på trapper. Spøjst.

Hvad jeg har lært her er, at det er helt sindsygt ikke at træne noget som helst. På et tidspunkt så bryder vi alle ned, og jeg kan takke min træning for, at have forudsætninger for at komme oven på igen. Der er mange som ikke træner, og så er der dem der træner helt forkert. F.eks. så kan jeg bliver rasende når jeg ser en 18 år gammel snothvalp ligge på ryggen og curle i noget kabeltræk.

Er der nogen der har nogle spørgsmål indtil det med skader, så har jeg måske lidt erfaring at kunne dele ud af, da jeg har haft sårn rædi mange skader.

Long time coming

Jeg har ikke skrevet ret meget i min blog den sidste stykke tid. Det er der forskellige grunde til. En er, at jeg blevet overvældet af den politiske debat og hvor elendig den her været. Forbud, forbud og forbud er det eneste man snakker om, altså hvis oppositionen ikke kommer med cheapshots mod regeringen. Jeg har haft så mange ting på hjertet, som jeg så gerne vil skrive. Men det ender som oftest med, at tankestreg løber løbsk, og jeg simpelthen ikke når at få det nedfældet inden det hele emmer ud i apati. Den vigtigste årsag har være modløshed. Jeg har – igen – været igennem en omgang skadeshelvede. Min lænd stod af sidst jeg skrev om min kettlebell træning. Det er normalt nået jeg kan få væk med stræk- og mobilitetsøvelser, men ikke denne gang. Smerten og stivheden blev siddende i lænden, og begyndte at stråle ned i haserne og lægmusklerne. Jeg kunne hverken sidde eller ligge uden smerter.

Efter en masse tuderi, fik jeg ud af det blå, en lille henstilling af Master Pimp om, at det kunne være piriformis syndrom. Alle mine symptomer tydede på det. En hurtig googling ledte mig hen til en youtube video, hvor en mand viste hvorledes man fjernede smerten med tre forskellige stræk. Den første øvelse fjernede smerten, som strålede ned i benet, og pludselig blev min hverdag, efter godt og vel halvandet måned, meget lettere. Jeg kunne sidde og ligge uden smerter. Men lænden gjorde stadig ondt. Meget tyder på, at Piriformis syndromet er et symptom på en anden lidelse. Det tager vi så hånd om nu.

Men jeg er ved at være smertefri, og det har betydet, at jeg idag forsøgte mig med endnu en omgang kettlebell træning. For første gang i noget der ligner to måneder. Jeg starter forsigtigt ud, og det drejer sig allermest om, at blive komfortabel med træningen igen. Jeg ved i den første stykke tid, vil jeg hurtigt få hovedpine og trykken for ørene. Det går heldigvis hurtigt over, når jeg er kommet ind i rutinen igen

opvarmning:
around the body og two-handed kettlebell swing

2×6 double kettlebell swing
2×6 double kettlebell high pull
2×6 double kettlebell snatches
2×8 double kettlebell bent over rows
2×8 double kettlebell military press

Jeg gennemførste overstående ret hurtigt, cirka 20 minutter, og uden nævneværdige smerter. Pulsen kom hurtigt op, og hovedpinen satte straks ind.
Men lænden holdte, og det er det vigtigste. Nu er det at se fremad, og begynde at få nogle flere træningspas ind, mens jeg sammen med Kristian The Fys, får kigget lidt på hvad der er at gøre yderligere. Jeg håber jeg kan få kroppen i sådan en tilstand, at jeg kan begynde at træne MMA og Thai boksning snarest

Livet er ikke dit til at gøre hvad du vil

Under en standard surfning af Facebook, som jeg er ved at få et rigtigt usundt afhængighedsforhold til, lagde jeg mærke til en kammerats status opdatering.

Har kun et liv! Hvorfor så ikke få det bedste ud af det? Det er tilfældigt hvor man er og hvad man har, men man vælger selv hvad man vil have og hvor man vil være. LEV SOM DU ØNSKER DET!

I mine øjne er det en floskel. Jeg ved det er velment, og jeg ved det er taget ud af et sammenhæng, og jeg er godt klar over, at det på ingen måder er retfærdigt over for en af Danmarks flinkeste mænd. Men det fik mig til at tænke. For er det hele virkeligt bare så ligetil?

Jeg syntes vi har en SLEM tendens til at negligere livets prøvelser. Den slags tekst, er noget som jeg har det svært med. At vi skal leve livet, at livet er en dans på roser. Det er det ikke. Vi kan ikke bare leve livet som vi vil det. Der er ting der skal gøres for at det kan fungere. Vi er en del af en helhed, og der medfølger nogle sure prøvelser.

Personligt er jeg blevet prøvet meget af de sidste par år. Især med skader. Det har været hårdt, og er det stadig. Det er ulideligt, at give afkald på en masse af de ting man elsker at gøre og deltage i. For mig hjælper det ikke at sugarcoate det på nogen måder, at lulle mig selv ind i den overbevisning, at livet kan blive det jeg vil have det til, og at det er skønt.

For det er det ikke, og livet bliver ikke bare det jeg vil have!

Mennesker er kategorisk dovne. Vi gider ikke rigtigt. Der er mange der gør påtrods, men alligevel, så springer vi over hvor gærdet er lavest. Derfor finder jeg den tekst en upassende floskel. For jeg er doven. Jeg springer over hvor gærdet er lavest. Jeg laver kun de ting jeg vil. De ting jeg har lyst til. Det er forkert.

For nogle måneder siden havde vi en lang debat om det på knuckledown.dk, i forbindelse med en Mike Mahler artikel.

Det nytter ikke at male et rosenrødt billede, og bilde sig ind, at man kan gøre hvad man vil. Især ikke hvis man gerne vil være god til det man gør.

Der skal surt arbejde til. Der er arbejde der skal laves hver dag. F.eks. så ved jeg, at hvis jeg skal igang med at træne seriøst igen, så skal jeg have fikset mine fødder, så jeg slipper for smerten i mine ben og lænd. Jeg skal også have noget mere smidighed, for at kunne blive bedre til de ting jeg gerne vil.
Men hvis jeg skulle vælge mellem at lave snatches, og ligge i et 40 sek lang koldstræk, så vandt snatches hver gang. Men det er også stagnering. At kun gøre de sjove ting, er ikke vejen frem. Det samme som med MMA. Er man stærkest i det stående aspekt, og har tunge hænder, så skal man bruge meget tid på at lære brydning og gulvkamp, for at have evnerne til at holde kampen der hvor man selv er stærkest. Livet er surt arbejde, for at man momentvis kan nyde frugten af det sure arbejde. Det er så tilgengæld de bedste stunder, og det er dem, der gør livet værd at leve.

Så skal man summe det hele op, så må det være, at den tungeste vej KAN være den sødeste. Drop de pæredanske floskler om livets fortringligheder, og lad være med at negligere hårdt arbejde. Jeg gør det, og det bringer mig ingensteder

11 time

Jeg havde sat mig som mål, at nå at køre mit store set igennem igen i denne uge, og jeg havde sat mig som mål at gøre det i går. Det blev ikke. Dagen var proppet med ligegyldige gøremål, og det store regnvejr tog pusten fra mig. Jeg gad vitterligt intet. Men lørdag endte dog med, at jeg blev frustreret og sur, så kl 2330 stod jeg alligevel inde i stuen og lavede snatches. Det må være noget delerium af at være ædru en lørdag aften. Det hjalp dog, og jeg fik pulsen og mit kølige overblik igen, og kunne fortsætte en fantastisk tv aften.

Idag skulle det så være. Målet var sat på tre træningspas, og så var der ikke andet at gøre, end at få det gjort. Vigtigt at holde ens mål.

Opvarmning:
Around the body
2×5 swings l,r,two handed

4×6 double kettlebell swings (2×16 kg)
4×10 double kettlebell bent over rows
4×8 double kettlebell press l,r
4×6 snatches l,r
4×8 double kettlebell florpress l,r
4×10 dragonflags
3×5 Kettlebell windmill l,r
3×8 double kettlebell front squat

Fik presset et set mere i mine military press. Det er som det skal være nu. Mine double kettlebell swings gik rigtigt godt idag, selvom jeg stadig har en tendens til at skubbe det ene knæ til siden, for at gøre plads, hvilket der ikke er grund til. En tvangshandling, som jeg også døjede med da jeg dødløftede. Det skal der fokus på. Jeg tror jeg skal have flere reps i mine set. Seks reps virkede idag for lidt.

Snatches og windmills! Det gav idag problemer. Jeg var for selvsikker i mine snatches og teknikken gik galt. Istedet for at bruge fremdriften gennem eksplosion med hoften, så trak jeg nærmest kettlebellen op, og så fik jeg ikke rigtigt lave min high pull, som skulle gå over i snatchen. Det skal jeg have fikset.

Windmills døjede jeg også med. Jeg fornemmer ikke at det rammer min core. Jeg har på fornemmelsen, at jeg er alt for usmidig til at kunne lave den øvelse ordentlig, og jeg er nødt til at tage udstrækning noget mere seriøst snart. Teknikken fejler simpelthen fordi jeg er ikke er smidig nok.

Men jeg kom igennem det, og har nu planlagt at tage til Thai boksning tirsdag, og så prøve at få lidt tips til smidighedstræning.

One small workout for whatkind

Min tirsdags workout satte sig altså noget hårdere i min gamle plaget krop, end jeg havde forventet. Dejlige doms i min “sixpack” og ben som summede da jeg vågnede onsdag morgen. Double kettlebell front squat og double kettlebell swings har vist sat sine spor.
Hvad angår den debat jeg lagde op til, så er der kommet gode input så som, at time sine pauser mellem setsne, så man holder fokus, ved hjælp af et stoppeur. Det kunne være et værktøj til at holde fokus på sin træning. Det kombinerede med at måske skrive de værste tanker ned på papir inden mand begynder at træne.

Idag var bare en supplements træning, for lige at blive weekendklar. Fokus på arme hovedsageligt, og lige lidt mave.

4×6 suitcase deadlift (2 kettlebells)
4×16 halo
4×8 bottom up cleans l,r
4×8 triceps extensions
1×1 Turkish Getup

Så er jeg weekendklar. Suitcase deadlift gav rimeligt til benene, men det er langt fra det samme som at dødløfte 100kg. Tilgengæld kan jeg meget bedre bøje i knæene, og det tror jeg faktisk er sundere fremfor at have fokus på at løfte tungt.
Halo er næsten ved at være for nemt. Jeg skal have flere reps på, og desværre ser det ud til, at en 20 kg kettlebell måske nok er mere nødvendigt end frygtet.
Bottom up cleans gik fint. God grebsstyrke, og fin kontrol. Måske tid til flere reps. Mit mål er at kunne lave double kettlebell bottom up cleans. Har forsøgt, og det var små pinligt. Men det er det jeg sigter mod.
Triceps extensions brændte vanvittigt godt. Holder man albuerne godt ind til ørene, så kan man virkeligt mærke den. Har man teknikken rigtig, så behøver man ikke meget vægt. Det må jeg nok sige.
Slutteligt lavede jeg en turkish getup. Arme og skuldre var lidt ramt, så den var ikke så køn, og det blev også kun ved den ene. Jeg skal til at lave lidt flere. Måske bare have en dag i ugen, hvor jeg kører et par stykke af.

Det er idag torsdag, og har noget to træningspas, og jeg håber at kunne få kørt det store program igennem igen inden ugen er ovre. Det bliver nok lørdag, da jeg skal på stadion og se de nyhvide

Ill Neglect

Den sidste tid har været skrækkeligt. Har været fuldstændig katatonisk i mange henseender. Det var en overgang ALT for varmt til at træne. Så var der et sommerstævne der skulle overståes. Dernæst skulle jeg restituere. Så skulle jeg blive færdig på arbejde til ferien. Der har været meget oppe og vende, og aftenerne endte som ofte på sofaen halv slumrende.

Jeg har fundet ud af, at det ikke er befordrende for energi niveauet, at ligge vandret. Det er en meget dårlig vane, men kroppen sukker til tider bare efter det. Men sidder jeg op, så vil jeg typisk have lidt mere energi at gøre med, og jeg vil ikke døse hen på sofaen, hvilket i sidste ende betyder, jeg bedre kan falde i søvn når jeg går i seng.

Hvad søvn angår, så er det stadig min achilles hæl. Er begyndt at slæbe for mange tanker med mig i seng. Det gør jeg ikke kan falde i søvn, og når jeg endelig gør det, så vågner jeg konstant. Det giver ikke nogen dyb og god søvn. Det har været et problem igennem mange år. Jeg har læst, at man skal rejse sig fra sin seng, hvis den slags begynder at blive et problem. Ens seng skal forbindes med søvn (og sex også, men gudskelov ikke det store problem i mit hjem), ikke dårlige tanker. Men hvad fanden gør man, når man sidder inde i sofaen den halve nat, fordi tankerne flyver, og man egentlig skulle sove. Pludselig ringer vækkeuret, og man skal på arbejde, og man er dødsenstræt. Ond cirkel, ikke sandt?

Træning er det ikke blevt så meget til. Jeg døjer stadig med at finde mig et godt program, og jeg skal også have sat det sammen. Jeg tror jeg laver for mange ting, og måske jeg skulle prøve at begrænse mig til 4 øvelser om dagen, men så tilgengæld træne flere gange i ugen. Indtil videre vil jeg dog satse på, at kører det jeg har kørt idag, mindst engang i ugen, og så kombinere det med Kettlebell Halo, bottom up cleans og noget til triceps. Jeg er iøvrigt blevet den lykkelige ejer af endnu en 16 kg Kettlebell, hvilket giver mere belastning i squat og swings.

Opvarmning:
Around the body
2×5 swings l,r,two handed

4×6 double kettlebell swings (2×16 kg)
4×10 double kettlebell bent over rows
3×8 double kettlebell press l,r
4×6 snatches l,r
4×8 double kettlebell florpress l,r
4×10 dragonflags
3×5 Kettlebell windmill l,r
3×8 double kettlebell front squat

Det var første gang jeg lavede double kettlebell swings, og det kræver lidt til fodstanden. Samtidig er det FUCKING hårdt. Jeg havde da ikke forventet det, men det er vel rationel matematik. Double the weight, double the effort. Nice going Lorentzen.
De swings gav mig straks hovedpine og kvalme, og jeg var virkeligt på nippet til at stoppe. Men jeg nød stor glæde af Forrest Griffins bog og en Mike Mahler artikel her. Toughen through it. Æd dig igennem det. Det gjorde jeg, omend det hele trak ud. Tror jeg brugte halvanden time på det hele.

Floor press og dragonflags blev supersettet, nu når jeg alligevel lagde og flød på gulvet. Press blev mig en kende hårdt, og måtte holde igen. Den samme gamle sang med, at skulderne løber tør for energi. Det er besynderligt. Tilgengæld kunne jeg klare floor press uden at mærke til jeg havde kørt skulder press.
Men jeg var tappet for energi halvvejs igennem af hele træningsforløbet.

Hvilket leder mig hen til, at jeg gerne vil ligge lidt op til debat. Jeg skal have fundet nogle teknikker, hvorpå jeg kan få tømt hovedet når jeg træner. Så jeg ikke skal døje med alt muligt. Når der er meget på bordet i det lille hjem, så ender jeg tit med at få det med i min træning. Når det så begynder at blive hårdt, så ender jeg et mørkt sted, hvor jeg pludselig ikke længere kun skal kæmpe med vægten, men også dæmonerne.
Hvordan sikre man sig, at man ikke tager sine hverdags problemer med i sin træning? Jeg har læst om teknikker som at sine tanker og gøremål ned på et stykke papir inden man går til sin træning. Så man har det liggende hjemme, så man ikke glemmer det, men omvendt ved at det ligger hjemme.

Men en okay’ish træning. Jeg fik kørt de øvelser igennem jeg havde sat mig for, selvom jeg virkeligt måtte knokle for ikke at give op. Jeg vil prøve at få kørt det program her en gang mere i løbet af ugen, og så ellers tage lidt småøvelser i morgen

Gerivik in the sun

Igår var en god dag. Efter en sløv sløv uge, med nogle lidt underlige opleveser, så så jeg frem til træningen onsdag. Lars kom ned fra Skagen, for at træne med, og han havde pakket bilen med Kettlebells. Vi lagde vejen omkring ØB og trænede i solen. Det var ganske ganske sweet. Helt fantastisk at stå i solen, med masser af plads, og svinge sine kettlebells. Der var ikke så meget struktur over træningen, men vi fandt nogle øvelser, hvor vi blev kørt godt igennem.

Opvarmningen foregik med Kettlebell around the body, og det løsnede godt op. En fin øvelser, til at blive varm, og løsne lidt op.
Dernæst gik vi videre til at køre swings. Lars kører dem anderledes end jeg gør. Jeg kører enkelthånd swings, hvor jeg kører 30, hvor jeg skifter hånd hele tiden undervejes. Lars kører 5 i en side, 5 i den anden, og slutter af med 5 to hånds. Det supersettede vi med at køre Windmills, 5 styk med hver hånd. Det tvang en til at hive godt efter vejret. Det er en mulighed fremover. Samtidig med, fik vi arbejdet en hel del på teknikken omkring windmills. Det gav mig meget. Det er svært at se på videoer, hvordan folk får vinklen på når de dykker ned.

Dernæst stod den på snatches. Jeg har en tendens til at blive for ivrig, og så glipper teknikken lidt, og jeg power igennem. Ikke hensigtsmæssigt for skuldrene.

Så legede vi lidt med kettlebell walk, cleans og diverse.
Så stod den på lidt eksperimenter med Turkish Get up. En øvelse jeg har holdt mig fra, pga den avanceret teknik og manglende styrke. Jeg har især været bekymret omkring min core styrke, men den viste sig faktisk at være noget bedre end først antaget. Efter et par dry runs uden vægt, så fik jeg sat teknikken på plads. Det minder meget om, at komme fra guard til stående. Jeg startede med at ligge mig ned igen, med min 16 kg kettlebell over hovedet. Det gjorde jeg et par gange. Dernæst så blev det fra ryg og op. Det gik overraskende godt, og en succes oplevelse. Fik lavet to hvor jeg havde i højre hånd, og to i venstre hånd. Venstre hånd var uden tvivl den side som jeg er stærkest i. Ganske overraskende, at det var min venstre side som var den der var bedst. Skulderen i højre side havde svært ved at holde kettlebellen stabil under op- og nedstigningen.

Jeg sluttede af med lidt Halo og Squat, og så var det ellers i bad. Det var en god lang træning i solen.
Så nu skal jeg igang med at rodde lidt mere med turkish get up, og så har jeg fremover stort fokus på core og mave styrke. Nu venter jeg bare på, at min anden kettlebell ankommer.

weak week

Det har været sådan en besynderlig uge, den der nu lakker mod enden. Jeg har været meget træt, og sovet uroligt om natten. Det har sat sine spor i min træning, og jeg har faktisk kun haft to pas. En i tirsdags, hvor jeg havde en makker på besøg, som lige skulle have en kettlebell prøve time. Der var mest fokus på teknikken i øvelserne, så det blev ikke til så mange sets og reps, som jeg plejer. Besynderligt nok, var jeg stadig helt smadret bagefter, og der var mange ting vi droppede. Derfor har jeg hellere ikke blogget om det

De sidste 9 dage har jeg faktisk også haft ret meget arbejde at se til, og jeg skal nok til at vælge mine kunder med lidt bedre omhu. Freelance arbejde for folk med spiritus bevilling er ikke godt for mit kondital. Den regning betalte jeg så idag. Lange arbejdstider, dårlig kost og bajere, giver mig altså ikke specielt meget mere energi til at træne. Det er jo selvfølgelig ikke atom fysik, men man lever og nægter at lære. Derfor neddroslede jeg programmet lidt idag, og vil måske kigge på færre øvelser, men flere dage med forskellige sessions. Idag blev snatches introduceret også, istedet for high pull.

3 x 30 one handed cleans l,r
3 x 8 Clean & Press l,r
4 x 15 halo
3 x 6 snatches l,r
3 x 10 overhead triceps extensions
3 x 6 bottom up cleans l,r
x 8 one arm floor press l,r

Der var ikke energi til Dragonflags eller Windmills. De sidste blev især droppet, da jeg føler mig så utrolig stram i den ene balle og lænd, så det kan godt ende med at sætte sig hårdt, og smadre ryggen, hvis jeg ikke passer på.
Jeg arbejde meget med vejtrækningen idag også. I mine swings, som går igen i snatches og cleans, der udånder jeg ved at kroppen trykker luften ud, når kettlebell’en er mellem benen. Kroppen kollapser, og presser luften ud. Når jeg så igen swinger op, så hiver jeg automatisk luft ind. Det virker bedre for mig, og har nu kun ET åndredræt når jeg laver clean & press. Har kigget meget på Scott Sonnons tips til åndedræt ved Kettlebell træning, og det virker meget fornuftigt, omend noget af det lige rigeligt hippie agtigt.

Når jeg laver triceps extensions så læner jeg mig væk fra vægten, så det spænder oppe mellem skulderbladende. Det er sundt, og giver lidt mere. Det er også vigtigt, at sørge for at albuerne holdes tæt ind mod hovedet, og ikke lader dem flagre rundt.

Alt i alt er jeg ikke helt tilfreds med fremskridetet, men jeg har vist kun mig selv at takke for det.