Category Archives: Sport

Cimbren lagde sig på ryggen

I skrivende stund er jeg overbevist om, at det er slut med superliga fodbold for AaB i denne omgang. Pessimisten i mig siger også, at det nok er endeligt slut med AaB som topklub. En tur i 1. division vil være så bekosteligt, at AaB ikke vil kunne klare det økonomisk. Der skal skæres ind til benet, og selvom man har gjort det i længere tid, så bløder pengene stadig ud af AaB’s kasse. Det tegner på, at der er nogle udgifter, man ikke bare kan skære ned på. Det vil betyde, at det bliver i truppen, at de største besparinger skal komme.
Jeg tror, det er slut. Selvom AaB skulle klare den, hvad så næste sæson, når lejesvendende tager hjem og truppen bliver tyndere?

Jeg har lyst til at skrive, at det er tid til selvransagelse. Problemet er dog bare, at vi har selvransaget, og vi ved hvor problemet er. Når jeg skriver vi, så mener jeg “vi” AaB fans. Klubbenshjerteblod.
De der har ansvaret distancere sig fra det, og trækker sig fra klubben. Den mand som råbte vagt i gevær, blev fyret, og nu har vi igen en direktion, som går den udstukkede linje. Man holder hånden over bestyrelsens naive retningslinker.
Når man i AaB A/S bestyrelse laver brøler, rå rykker man bare en tak på taburetten og så en anden kan sidde med lorten for enden af bordet. Kun når der skal tages ansvar, så forlader man bestyrelsen. Jeg fatter stadig ikke, hvorfor der ikke er blevet sat større spørgsmål ved handlen mellem AaB og TK Development, omkring de gamle KMD bygninger på Hadsundvej. De bygninger har ruineret AaB, men reddet TK Development. Hvorfor er Per Søndergaard ikke blevet stillet til ansvar for det? Det sidste han gjorde for AaB var at sidde som en velbetalt konsulent, og fabrikere handlen mellem AaB A/S og Himmerland. Er det sønnen på Nordjyske der holder hånden over ham, eller er det Nordjyske, som er storaktionær i AaB, der ikke vil gøre for meget væsen ud af det? Det er ihvertfald påfaldende. Per Søndergaard var jo sigtet af bagmandspolitiet på det tidspunkt

Men den kære Lynge Jakobsen bør selvransage lidt. Jeg har holdt hånden over ham i den sidste tid, selvom vi langt fra har været enige om alt. Det har været svært for ham, at fuldføre de sportslige ambitioner, når bestyrelsen ikke smækker kassen i løbende. Han har haft en svær post, da han har været billedet ud af til, og den eneste som åbner munden.
Men nu må han altså se lidt ind ad. Det kan godt være at pengene ikke har været der til at købe spillere, men der er ikke blevet købt ordentligt ind.

Hvis vi ser på, hvordan AaB bliver slået, så er det i omstillingen. AaB bliver ikke domineret i de kampe de taber, men pludselig taber de bolden, og modstanderen er oppe af banen på tre afleveringer og får scoret. Det er spil AaB ikke formår at dæmme op for, og spil AaB ikke forstår at spille. NOGENSINDE! Det er en sportslig fejl. Der bliver ikke hentet den type spillere, og der bliver ikke hentet kyniske nok trænere.
Spillere som Chanko, Marshall og Kenneth Emil er slet slet ikke gode nok. De har været dyre, og de har ikke leveret. At man hele tiden skifter ud på kanterne med DC, Wichmann, Lucas Andersen, Due og Rolfe siger alt. Enten er spillerne ikke gode nok, ellers er de ikke klar til superliga bold endnu. At en Lasse Nielsen skal spille højreback er ikke godt nok. At man ikke har garderinger til at de to back positioner. At AaB efter tre år stadig ikke har fundet en afløser for Rade Prica er hovedrystende. At Jeppe Curth konstant skal spille ude af position, er også skidt.

Nu står vi for enden af regnbuen, og her tomt for guld og grønne skove. Her trist, gråt og tomt. Det værste er, at selvom vi klarer os på søndag, så er klubben stadig ikke i en omdrejning der gør, at de ikke ender i samme situation næste sæson

Hvor typisk!

Først et par undskyldninger af den slags, vi alle hader.

Manchester City er ikke et hold man skal være ked af at tabe til, hvis man er et dansk superliga hold. AaB manglede Risgaard og Wæhlers og Olfers.
Det var vist det, af undskyldninger.

Men i guder hvor er det typisk, og hvor er jeg træt af det. Efter kampen i Manchester åbnede jeg ingen aviser dagen efter. Læste ikke på nogen sportssider på nettet. Holdte mig væk fra mediernes beskuelse af kampen. Ja alles anskuelser af kampen. Sagen er den, at det nemlig ikke var noget almindeligt nederlag. Alle andre dage, vil det ikke være nogen skam at tabe til et Premiere League hold. Men denne gang var det.

Det var det fordi, at for en gangs skyld, så pakkede AaB den nordjyske ydmyghed væk. Væk med jantelov. Væk med den kroniske underdog status. Væk med pli. Væk med forsigtighed. Væk med underdrivelse.
Det blev erstatet med hovmod, stolthed, troen på egen formåen, arrogance og drabet på en underdog.
Dagene op til kunne man fra AaB lejren læse kommentare som, “vi er bedre end FCK”, “Vi er ikke bange for nogen”, og en af trænerne omkring AaB, Per Westgaard, mente sågåar, at AaB var favoritter.

Sandt at sige, så var AaB også i en favorabel position, da City var uden Craig Bellamy, og generelt ikke er fem potter pis værd. Men vanen tro, så skal der ikke meget uheld til, før AaB er mærket, grundet den konsekvent troen på en smal trup.

Så efter at AaB havde stukket næsen frem, og melet deres egen kage, og mere eller mindre sagt, “vi er faktisk ganske gode”, så kunne det jo selvfølgelig kun ende på en måde. Som en farce. Efter at AaB havde talt deres egen værdi op, så gik de på banen og leverede en pauver, uninspirerende og talentløs indsats mod et ordinært Manchester City hold. Og det kunne man da ikke have andet end forudset. Og det i et land, hvor man sateme ikke skal sælge noget skind før man har skudt hele bjørne familien.

Og jeg brækker mig. Jeg brækker mig, fordi i FCK sidder de og skraldgriner af AaBs tomme arrogance. Fordi alle de københavnske bladsmøre ELSKER at tvære historien ud i hovedet på den skråsikre Lynge Jakobsen. Jeg brækker mig fordi at AaB ikke havde nogen grund til at være så meget oppe på tæerne. Det hele var bare dømt til at gå galt, og det sker ALTID når AaB smider den nordjyske ydmyghed fra sig. Som AaB fan gider jeg ikke læse, at jeg er til grin.

Og det oven på, at den Ståle, den hjerteløse satan, begyndte at ævle om, at AaB spiller kedeligt drillo fodbold. Den tager vi lige bid for bid. Hvis der er et hold der spiller kedeligt i den danske superliga, så må det unægteligt været FCK. AaB spiller flot kombineringsfodbold, hvilket man bl.a. så mod La Coruna.
Men nu begynder den danske presse at skrive om, at AaB kun spiller lange bold. Det er så latterligt. Kritikken kommer halvandet år for sent, og AaB spiller ikke længere med lange bold. Da Rade Prica hærgede den danske superliga, så spillede vi med lange højde bolde op til Prica. Alt andet vil være åndsvagt, når nu Prica var så stærk. Men det er altså halvandet år siden, at Prica rejste. Halvandet år siden at AaB måtte lige spillestilen om, da de ikke længere havde den stærke targetmand på toppen – en plads vi dog ukristeligt meget savner. Så hvorfor skal det nu til at være et emne nu. Det er patetisk, men det siger meget om de danske sportsjournalister.

Men det er så typisk. Pipper man lidt op, så bliver man sparket i munden.

Some things last forever

Til tonerne af “Who wants to live forever?” af Queen, så viser denne video, hvorfor nogle minder bevares for evigt. Bobby Robson – en levende legende. En mand alle englændere kan være stolte af. En mand der har gjort mere for fodbold, end de fleste. En mand om altid er nobel, ædel og saglig. En mand som er ydmyg og høflig uanset. En ægte diplomat og ambassadør, uden at gå på kompromis med hvad han ønsker.

Og når jeg ser denne video, så kan jeg ikke undgå at blive rørt over, at denne mand skal se sin elskede klub i den forfatning den er i. At han sandsynligvis dør af kræft inden den klub er kommet på ret kurs igen.

[youtube]fbaYSWjfjgI[/youtube]

Hvad fanden ved i egentlig om Newcastle?

Newcastle er en MEGA klub. Forstå det! En af de allerstørste klubber i England.Som det ser ud nu, så er det Machester United, Liverpool, Arsenal, Chelsea og så Newcastle. Ikke nødvendigvis i tabellerne, men i pressen. Det kan jeg sige fordi at det er den klub der har 3. største tilskuertal i Premier League, og ligger faktisk MEGET tæt på at være nummer to. Derudover så er pressen dybt besat af Newcastle. Siden mandag har der den engelske presse været fuld af historier om Newcastle. Først omkring det lidt skuffende transfervindue, og dernæst om historien om Kevin Keegan som var på kollisonskurs med Mike Ashley. Tre dage med avisartikler, blogindlæg, radio talksshow og Sky Sport News fast udstationeret ved St. James, for at finde ud af noget som helst omkring Newcastle. Den samme presse som startede historien om, at Keegan var blevet fyret, påtrods af at historien aldrig var kommet fra klubben selv.

Men nu kan man så høre den ene hjernedøde journalist efter den anden, klandre Keegan for at vil beholde Joey Barton. Klandre klubben for ikke at smide ham på porten. Moral er godt. Dobbeltmoral er åbenbart dobbeltså godt.
Lad os lige se lidt på hvad Joey Barton har gjort.

Slukket en cigar i øjet på en medspiller…. samme spiller som faktisk slukkede en smøg på Joey Barton til at starte med.
Været i slagsmål med en medspiller under træningen…. en spiller som angiveligt faktisk overfaldte Joey Barton først, og tabte så slagsmålet. Vi finder aldrig ud af det, da Sylvain Distin ikke gad møde op og vidne i retten.
Overfaldt en teenager i Liverpool…. en teenager som selv blev ved med at provokere Barton, og en teenager som ikke burde været ude på det tidspunk. En teenager som ikke var en af guds bedste børn selv.

Ja, Barton er en idiot og en forbryder. Et møgdyr. Men også en god fodboldspiller, med vilje.
Men i England mener man, at manden intet har at gøre i fodbold.

I Sunderland mener de, at Barton er en skændsel. Den samme klub, hvis egen formand kørte galt i en brandert. Den samme klub, som har købt en selverkendt wifebeater i El Hadji Douf. En træner som har indrømmet, at han gik i en tackling så hårdt som muligt, for at skade en anden spiller så meget som muligt. Hvem siger du? Roy Keane mod Alf Inge Håland.
I Arsenal buhede de af Barton da han kom på, påtrods af at de i mange mange år havde en alkoholier, som også kørte galt i en mega brandert, som deres favoritforsvarsspiller. Hvem siger du. Kære Tony Adams siger jeg bare.
Gik den engelske presse så meget fordømmende amok mod Eric Cantona, da han sparkede en tilskuer under en kamp mod Crytal Palace. Dernæst efter blev han hyldet da han vendte tilbage efter sin 9 måneders karantæne.
Og nu er FA inde og vil give Barton karantæne, og idag er hans høring. Da John Hartson sparkede Berkovic i hovedet under træningen, og det hele røg på tv, da en journalist optog det, fik han da en karantæne af FA? Nej han fik en bøde.

Sådan kan vi blive ved. Spillere der er involveret i sexseancer, som pludselig mere ligner gruppervoldtægter end noget andet. Spillere som kører for hurtigt. Spillere som gør hvad de vil.
Hykleriet er for voldsomt. Se ind af, førend i dømmer Barton. Ulige så mange andre, så ER Barton blevet dømt.

Og selvfølgelig vil Keegan jo for helvede ikke bare sælge Joey Barton på dagen hvor transfervinduet klapper i, når hans egen klub ikke vil oppe et bud på 5 millioner pund med en million, for Diarra. Især ikke når truppen er så tynd som den i forvejen er.

Og nu er det Keegan der ryger igennem møllen. Han bliver kaldt en person der ikke vil samarbejde. En person som ikke vil tage i mod råd. En person som går når det ikke er efter hans hovede. Alle har en holdning til hvad Keegan pludselig er. At han er taktisk inkompetent. At han er dit og dat og …. fucking rend mig.

Keegan genoprejste Newcastle, Manchester City og Fulham.

Der er ingen der ved hvad der foregår i Newcastle United. I skriver om det. I formoder, men i aner det ikke.

Så selvom Newcastle er en rimelig trofæløs klub, så er det stadig en klub med 52000 tilskuere pr hjemmekamp, og en klub, som bliver forfulgt i pressen.

Folket stemte med fødderne

Nu har der i den sidste uges tid, blandt AaB supporterne, været en hæftig debat om billetpriserne til kampen AaB – Kaunas. De lagde på 300 og 350 kr for en ikke specielt attraktiv modstander. Det blev som forventet en kamp spillet for kun 6600 tilskuere. 4000 mindre end man havde forventet, hvis man vel og mærke var en AaB ansat. Langt de fleste dødelige nordjyder, vidste godt der ikke vil blive udsolgt.

Siden da har debatten kørt endnu mere hæftigt. Der er folk på to fronter, dem der mener folk har svigtet AaB, og dem der siger “se hvad jeg sagde”. Det er en omsonst debat AaB supporterne har gang i, for selvom de er to flokke, med to syn på sagen, så er det ikke dem der har stemt med fødderne. Det kom, og vil blive ved med at komme. Det er dem der ikke kom, som er dem man skal lytte til.

AaB har forsvaret sig med, at andre steder i Europa, er det også dyrt, at gå til europa bold. Men det er bare ikke et godt argument, og det holder ikke hvis man kigger nøgterent på det.
Chelsea kan f.eks. godt tillade sig at tage at tage en god sum penge for deres billetter, men de har også omkring 10 millioner potentielle kunder i London alene. Ikke destomindre hænder det, at de spiller på et stadion, som ikke er udsolgt. Bl.a. pga en uattraktiv modstander og en høj billetpris.
Manchester City – Fc Midtjylland er endnu et eksempel på, at folk bliver væk, hvis prisen ikke står model med modstanderen. Der var MANGE tomme plader på City of Manchester igår. Semifinalen i UEFA Cuppen mellem Fiorentina og Glasgow Rangers, der gik billetterne for 15 Euro. Til Liverpool – Standard Liege koster billetterne 26 euro. En kamp med to meget mere attraktive modstandere end AaB – Kaunas.

Men det er ikke kun prisen på billetterne der skræmmer folk væk. Det er forholdende omkring det at gå til fodbold i Aalborg. Bor man i oplandet, så har man to måder at købe billetter på. Man kører ind til Aalborg, og henter dem i AaB shoppen, eller man køber dem på kampdagen i boderne. En kørertur til Aalborg for at hente billetter, som koster 350 kr + 10 kr i papirgebyr, er ikke specielt fedt, hvis man bor i Hjørring eller Hjallerup. Det er lidt træls, at skulle ind og holde i hjertet af Aalborg, og kan blive en bekostelig affære.
Den anden måde er at skulle stå i kø på kampdagen. Man kan stå i en halv time og vente på at få sin billet, mens man kan se, at de har masser af uåbnede billetluger. Når man så har fået sin billet, skal man igen stå i kø for at komme ind på stadion. Skal man så have noget i boderne, ja så er det køen igen. I kø for dovne overprisede små fadøl.

Der er selvfølgelig en tredje løsning, som jeg med vilje først nævner nu. Købe billet online.
AaB har fået deres eget online billet system, og det virker af helvede til. Folk kan ikke logge ind. De kan ikke gennemføre handler. De kan ikke få de plader de vil have. De får ikke nødvendigvis en bekræftigelse på at billetten er købt. Mange mange ting, som er usikre omkring det at købe billet online. Og hvis man så skal købe 3, så er det mange penge at have ude at flyde, uden at være sikker på, om man overhovedet har fået en billet.
Det billet system har fået så meget kritik, at det er utroligt, at det ikke er blevet rettet.

Og det bringer os så videre til endnu en grund til at folk vælger at blive væk fra. Behandlingen af trofast kunder / supportere. Det er meget sjældent, at AaB giver noget igen, og værdsætter den støtte de får af Nordjylland. AaB satte priserne op for nogle år siden, da man hyrede Peter Hinrup. Det var hans første bedrigt i en meget kort ansættelse. Iøvrigt en post man endnu ikke har fået udfyldt nu her godt og vel halvandet år efter. Peter Hinrup satte priserne op, fordi nogle modstandere var mere attraktive end andre. Problemet var bare, at priserne meget sjældendt kommer under de 105, som er minimumsprisen på Aalborg stadion. Så kan man godt føle sig en kende røvrendt, når prisen pludselig er så voldsom, og løftet om at de skulle svinge op og ned ikke bliver holdt.

Og mange har også fået nok af den tilbageholdenhed som AaB konstant udviser. Per Søndergaard var ikke sen til at iscenesætte sig selv efter mesterskabssæsonens sidste hjemmekamp mod OB, og love at Lynge havde AaBs hidtil største transferbudget til rådighed nogensinde. Sidste AaB brugte mange penge, var i 98-99, hvor man købte Anders Andersson for 1 million. Jozo Matovac for mindst 3 millioner. Dan Sahlin for noget nær det samme. Frank Strandli og Brian Prise for 5 millioner hver. Det giver et budget på 17 millioner, og så har jeg ikke regnet de de omkring 4-6 millioner med, man brugte på Clemens Zwiejnenberg og Ståle Solbakken.

At man så kun henter Beauchamp ind til omkring 2 millioner og en Kasper Bøgelund på en fri transfer, og så bagefter siger der ikke er råd til en angriber er hovedrystende. At så meget kan ændre sig i en sommerpause. Fra at være verdensmænd, til at være pjalter. Der var ikke råd til en angriber.
Så så man, at angrebet var tyndt, og manglede tyngde. I alt hast sætter man ind på at finde en angriber. Prica bliver nævnt, men det ender med Saganowski, og straks er rygterne igang om hvad han har kostet. De tal skal vi nok lige tage med et gran salt, men han bliver betalt.
Det er den sædvanlige trækken fans rundt i manegen, hver evig eneste gang der er et transfervindue. Bærende spiller bliver skippet ud til konkurrenter. Da Erik Hamrén tiltrådte, troede han, at han skulle bygge en offensiv op omkring Silberbauer. Silberbauer blev solgt til FCK, for at redde et regnskab. Så var det Martin Ericsson. Han blev solgt til Brøndby, sammen med Trond Andersen, for at redde et regnskab. Så var det Würtz og Winsness. Würtz blev solgt til FCK, og Winsness sendt hjem. Bærende kræfter på midtbanen blev konstant skiftet ud. Lynge skal have ros for at finde gode erstatninger. Men alligevel!

Vi har en ledelse, som endnu ikke har opfyldt profetien om, at fodbolden skal kunne hvile i sig selv økonomisk. Vi har stadig ikke fået ansat en koncern direktør efter Peter Hinrups pludselig afgang. En meget mærkelig hændelse, da han i høj grad var den mand bestyrelsen vil have. Men under mystiske omstændigheder trådte han af i alt hast. De gamle kommune data bygninger, som nu huser AaB College, er ENDNU ikke blevet solgt, selvom man meget kreativt engang allerede har forsøgt at bogføre det overskud. Det ligner en meget meget dyr millionfadæse.

Der snakkes meget om, at nordjyder er folk der ikke vil betale, og er folk der ikke vil tages i røven. Muligvis! Jeg mener dog, at nordjyder godt vil betale for de ting, som mener er pengene værd. Men de vil ikke stikkes blår i øjnene. De vil ikke behandles dårligt. De vil ikke spises af med halve historier og varm luft. Der er nok grunde til at blive væk fra Aalborg stadion. Når man tænker på hvilke forhold der er, når man skal ind og se bold. At man vælger at tage 300-350 kr for en billet viser bare, at man har læst sit markede totalt forkert. At man ikke har tænkt udbud og efterspørgesel helt godt nok. Det værste er næsten, at man meget sjældent honorere de folk som følger AaB trofast.

En ting er, at der er nok grunde til at blive væk, en anden er, at AaB ikke vil anderkende at de har lavet en fejl. Hvorom alting er, så læste AaB deres kundeskare forkert, og prisede dem væk. Basta.

Tour De france….. hvis nogen gider altså

Tour de France er lige om hjørnet, og spillet bag facaden er nu allerede godt igang. Tom Boonen er blevet taget med næbet i en kokain pose, omend han hårdnakket påstår nogen havde puttet for 1500 kr coke i hans drink på en eller anden tilfældig fortovscafe, hvor han og hans livsudkårende nød en Café Laté og en Pesto Kyllinge burger. Så han er ude af løbet for i år…. og næste år.

Michael Rasmussen har vundet sin sag over Rabobank, men har kun fået en tiendel (cirka) af de penge han mente han havde ret til at få. Da begge parter i den sag er fulde af løgn, så har han kun fået 665.000 Euro…. Den stakkel. Rabobank fortjener at blive dømt til at betale de penge, og Rasmussen fortjener den 2 årige karantæne han fik af Monacos forbund, for at lyve om hans whereabouts. Så ham ser vi nok hellere ikke på en cykel i et betydeligt løb lige foreløbigt.

Og nu til en popquiz. Hvem vandt Tour De France i år 2006?
NAAAAAAAAAAAAAAAAAH.
Floyd Landis fik officielt frataget sin titel fra 2006 forleden dag, og Wiki artiklen er nu også rettet til. Tillykke til Óscar Pereiro. En vinder som ingen kan huske vandt løbet. Bl.a. fordi han stod i skyggen af en whisky stinkende testeron bombe på podiet.

Så hvad mon Tour De Farce har at byde ind med at finurligheder i år. Ja, jeg kan næsten ikke vente, til at starten på cykelsportens undergang bliver skudt igang. I år kan meget vel blive sidste gang, at vi ser Tour De France på de store kanaler, da jeg tror mange af tv stationernes tålmodighed er ved at være brudt op.

Idag er der ingen helte i sporten længere. Der er kun syndere, som endnu ikke er blevet taget. Alle er mistænkte, og kører de godt, ja så er de krudtet – basta.

Man savner helt de gamle festina dage, hvor man vidste at de skudt af, men i det mindste så leverede de pragtfulde, imponerende og smukke indsatse. Idag taler vi mere om hvorfor de cyklede så godt, fremfor resultat i sig selv. Tilliden er væk, og jeg kan kun se det bliver meget værre i år

Heksejagten

Der er bøller løs i landet, og nogen skal have skylden. BASTA! Sådan er det bare, og sådan har det altid været. Først brægede Kulturfiaskoen Brian Mikkelsen, at klubberne skal tage ansvar, dernæst lovede DBU sanktioner med trusler om at tømme hele tribuner. Ekstra Bladet har været gode til at finde de bombastiske udmeldinger frem, og idag skuffer de hellere ikke

Superligaspillere på druk med Hooligans

Det er sgu en god headline. Men når vi så kommer ind i artiklen, så begynder Ronni Arbergel, formanden for Danske Fodbold Fanklubber, at nuancere lidt i hans udtryk, og så bliver det faktisk mere Unuanceret! Comprende? No… okay.

Fra at det er Hardcore Hooligans, til at blive ballademagere. Normalt ikke noget problemet, at man skifter ordende ud som sådan, havde vi snakket om alt muligt andet. Det store problem her i landet er bare, at det er en promille af befolkningen, som evner at skelne mellem de forskellige typer af fodboldfans vi har her i landet. Er man ikke sølet til i klubmerchandise og sidder lykkeligt og betaler overpris for sine to pølser med brød, ja så er man uofficielle fan, og de er jo ballademagere. Folk har virkeligt svært ved at skelne mellem fuldemandsbøvl og organiseret hooliganisme. Endnu svære har den generelle publik ved at skelne mellem folk som kan lide pyroteknik / nødblus, og folk som slår på tæven. Er man højrystet, lidt skræmmende, ikke iklædt klubtrøjer, så bliver man hurtige generaliseret som værende fodboldafskum. Det er meget problematisk. Ikke kun for de mennesker som bliver stemplet, men også fordi man tager helt forkert og proportionsforvredet ved problemet.

Jeg forstår til fulde vreden og forargelsen over det helt igennem hjernedøde stunts FCK’erne fik lavet mod Brøndby forleden dag. Det gør omkring 90% af alle pyroteknik elskere. Den hændelser er især beklageligt, da man i årevis har lobbiet for at få lov til at få lov til at fyre blus af, under ordnede forhold. At det bliver holdt i hånden over hovedet, som de er skabt til, og i forbindelse med en tifo. Ikke at tænde dem, og så smide dem.

DBU lovede forleden sanktioner mod klubber, der har problemer med fans, der teer sig. I og for sig i orden, men man skal også tænke på hvilke beføjelser klubberne har. Men igen – hvis man ikke kan sanktionere dem der skal garanteret sikkerheden, hvem så? Men at snakke om, at rydde hele tribune afsnit under kampene, er lige at gå for langt. Det betyder, at der vil blive smidt folk ud, som INTET har gjort, udelukkende fordi de lige var i nærheden.

Man kan hellere ikke bede klubberne om at løse og betale et problem, som er et samfundsproblem. De kan løse opgaverne under kampen og på stadion. Men når det er på gaderne og hvor ellers det foregår, så er det uden for klubbernes område. De kan tage ansvar, ja! Men at betale problemet, syntes jeg er at gå for vidt. Skal Enhedslisten så betale for oprydningen efter Ungdomshus rydningen? Det er jo deres stemmer nogen af dem. Nej, det er der vel ingen der forventer. Men det er den samme ide.

At nu begynde en heksejagt på de spillere, som får sig en enkelt med fodboldbøllere er jo fuldstændigt idiotisk. Det er jo som taget ud fra praksissen i diktatorlande. At hænge de folk ud, som ikke gør som man kan lide.
Der er flere ting jeg ikke kan lide i det foreslag tågehornet bringer på banen.
1) Det er superligaspillere vi har med at gøre her. Folk der bliver genkendt ret ofte. Folk som andre folk gerne vil ses med. Fordi et papnæb ser en superligaspiller stå og samtale over en enkelt, sammen med en som er kendt som værende en “ballademager” så er det så absolut ikke sikker, at spilleren ved kender til vedkommendes baggrund
2) vedkommende der skal sende billede ind af spilleren, som står og snakker med en “ballademager” skal jo også være helt sikker i sin sag, før han gør det. Ved han sikkert, at denne person spilleren ses sammen med, er en notorisk hooligan, eller er han bare en i periferien af de mennesker som mange antager er “ballademagere”.

Det kan blive en heksejagt, hvor folk kan blive hængt ud på tynde indicier. Det vil kræve en ret så stor viden af både spiller og stikker, at holde sig fri fra “ballademagere”. Ofte så bliver spillerne jo også passer op af grupper, som beder om at få taget foto, og det nemmeste er jo bare at sige ja, og så smile, og få seancen overstået.

Debatten har i den sidste uge været meget præget af, at der er nogle der vil give deres ekstreme og populistiske besyv med, uden at have et begreb om hvad problemet er.

Jeg syntes vi skal lade fodboldspillerne spille fodbold, og så ikke i deres fritid stå og tage stilling til, hvem de kan tillade sig at blive set sammen med. Det må være deres egen beslutning, og ikke ud fra hvad den uvidende publik syntes er moralsk korrekt. Der er trods alt stadig noget der hedder borgerrettigheder i det her land, og at hænge folk ud på nettet er bl.a. en af de ting vi har noget jura omkring.

Skal klubberne gøre noget?

Det hænder engang imellem, at nogen fodboldsupportere går over gevind. F.eks. som da en flok Brøndby supportere helt uforståeligt valgt at million rasere et tog på vej hjem efter en trist 1-1 kamp mod AGF. En åndsvag handling. Men ligeså er Brian Mikkelsens kommentar om, at klubben skal tage ansvar.

Hvordan er det lige, at Brøndby som klub, skulle kunne forhindre raseringen af et tog, der sker væk fra deres stadion?

Langt de fleste af os, kan blive enige om, at hooliganisme er et samfundsproblem af en form. Der bliver brugt mange ressourcer på at dæmme op for det.
Men problemer er til for at blive løst. Da jeg var ung, og gik i folkeskole, og fjumrede mig igennem mine matematik problemer, så lærte jeg, at man helst gerne skulle kende en del af de ubekendte, før man kunne få en løsning på problemet.

Det samme gør sig gældende med samfundsproblemer. Vi er nødt til at forstå hvad der er galt, før vi kan løse det. Vi er nødt at have nogle af de ubekendte i spil, for at kunne få en sum.

Så hvad opnår Brian Mikkelsen, med et vammel radikalt følge, at sige, “klubberne skal tage ansvar”? Hvorfor ligger han ikke hovedet i blød, og prøver at finde en løsning, hvordan man kan dæmme op for de problemer.

For hvis Brian Mikkelsen nu tænkte sig om, så tror jeg ærlig talt nok, at han kunne komme frem til, at Brøndby egentlig helst vil være de hærværksmænd foruden. Men BIF har ingen beføjelser til at holde de mennesker ude af et DSB tog. Så hvad kan klubberne gøre? De kan holde folk ude fra staion, men de kan ikke forhindre folk i at rejse nogen steder. Karantæner og bøder afholder tilsyneladende ikke de mennesker fra at lave ballade. Stopper klubberne med at spille fodbold, så tror jeg ærlig talt ikke at de her menneskers gøremål også forsvinder

Det er populistiske tomme ord, at bede klubberne om at tage ansvar. De kan ikke bede de pågældende folk om at lade være med at holde med klubben. Det nytter ikke noget. Jeg ved godt, at det næste bliver, at man mener, at klubberne skal til at løfte regningen for politiets mandskab på gaden. Men er det fair? Jeg syntes det ikke. Brugerbetaling er jo ikke noget vi bryder os om her i landet.

Det vil klæde Lene og Brian, at sætte sig ind i hvad de laver love om. Ikke bare bede politiet lave en hooligan rapport, hvor rigspolitiet så konkludere, at hooligans går i hvide sko. Spild af ressourcer. Forstå hvad i har med at gøre. Træk på de erfaringer man har gjort andre steder i Europa. Ikke bare lave et papregister, der giver vagter dømmende beføjelser. Men hold jer også til de realistiske fakta.

At bede Brøndby om at tage ansvar over for de mennesker de helst gerne vil være foruden, er sgu lidt barnligt og letkøbt

Danske Sportsjournalister

Er det ikke på tide, at vi får sagt stop for denne hob af selvfede idioter! Jeg er dødtræt af at høre på det tyksvin til Carsten Werge sidde og komme med stikpiller til Per Frimann under en CL kamp. Jeg er endnu mere træt af, at Werge mangler så meget format, at han skal sidde og skændes med Frimann, hvis denne giver lidt igen. Det er fucking ynkeligt.

Jeg er dødtræt af, at høre på den ene hjernedøde journaslist runde efter runde forsøge at få Lynge til at opjustere klubbens målsætning. Der er ingen i Aalborg der vil få gavn af det. Målsætningen er udstykket af bestyrelsen, og derfor er det ikke en del af Lynges job at justere i den. Lad være at spørge ham, for han ændre ikke på den. Flopper AaB første pladsen, men alligevel ender i top 4, så er målsætningen hjemme. At det får enkelte idioter på forskellige trænerbænke rundt omkring i landet til at kalde AaB fjantede rager mig en skid. Pas jeres egen butik. Vi har været lige ved og næsten før.

At man runde efter runde forsøger at tvinge ud af Tom Køhlert hvad han skal til næste sæson er latterligt. Han har sagt han ikke vil snakke om det, så lad ham være.

At en idiot bliver ved med at stå og gentage det samme spørgsmål til en Lars Olsen, som helt korrekt ikke vil lufte personalesager i pressen, vedr. Djiby Falls udvisning mod Lyngby er til grin. Det er er respektløst, at ikke vil acceptere det svar man får, og at man mener det er en gudgiven ret, som sportsjournalist, at kunne tillade sig at tirre folk til at kamme over, og sige noget med kød på.

Og grænsen er nået når en konge idiot som Jesper Bugge skriver følgende på tv2 sports hjemmeside

AaB’s Simon Bræmer mener, at sportsdirektør Lynge Jakobsen er en snedig forhandler, der har snydt flere spillere.

AaB’s angriber Simon Bræmer lagde ikke fingre imellem, da han inden kampen mod AC Horsens skulle beskrive sportsdirektør Lynge Jakobsen:

– Jeg har ikke haft nogen dårlige oplevelser med ham, men det ved jeg, at der er andre der har. Han har aldrig snydt mig, men jeg ved han har snydt andre, siger Bræmer til TV 2 SPORT, og fortsætter:

– Hvis du spørger spillerne, føler de sig nok ikke snydt, men hvis du spørger Lynge, vil han mene, at han har snydt dem, slutter AaB-angriberen, der netop har fundet vej tilbage til startopstillingen hos nordjyderne.

Det der, har Bræmer udtalt ja. Det er sandt. Han har udtalt det på opfordring af Tv2 Sport, som angiveligt skulle bruge det til et indslag om Lynge, hvor de bad spillerne om at smøre godt med ironi på. Vi så klippet igår aftes inden AaB – Horsens kampen. Hvor Bræmer stod og små grinede da han sagde det. Lynge små grinede da han hørte det. Men idag er der så en kraft idiot, der hedder Jesper Bugge, som har besluttet sig at brygge en sandhed på en ironisk kommentar, fostret af en kollega. Det er en fucking skændsel.

Tilgengæld er det meget cool at se, når man går hårdt til Don Ø, og ser hvordan arrogancen får ham til at miste plottet, og gør at han handler på en måde, som han vil skose hver en medarbejder han har under sig, hvis de havde samme opførsel. Især fordi det er sjovt at se ham i fornægtelse og at han vitterligt har mistet en smule af plottet.

Jeg kunne godt tænke mig, at der kom lidt selvransagelse i den danske sportsjournalist stand, samt at man tog sit fag lidt mere seriøst. Hele sæsonen har agendaen været at få folk til at sige ting de ikke vil sige. At få dem til at sige det, journalisten gerne vil høre, og siger han ikke det, så skriver vi det alligevel. Standarden er dalet, og er underlødig. Jeg gider ikke læse de store mediers sportsseksioner længere. Jeg gider ikke se Onside. Det er noget hø. Jeg gider ikke se Fede Werge lege pauseklovn i hans “nye” koncept af et fodbolddebat program, hvor han kan stå og afbryde gud og hver mand, og så lige sige et eller andet sjovt.

Jeg savner, at flere journalister gjorde som Jens Jørgen Brinch, da han gik over stregen overfor Thomas Augostinussen, og langede ham en offentlig undskyldning. Det viser mandsmod og at han tager sit navn alvorligt. De andre fjoller bare rundt, og det er ulideligt at se på.

Kommer guldet hjem?

Kommer guldet til Aalborg i år? Med et 8 points forspring ser det fornuftigt ud. Nogen vil sige, at den er i kassen. Jeg tør ikke. Jeg ved det kan gå galt. Som det gik galt i 99/00 sæsonen, hvor det i sidste runde endte med en 5. plads. Med fare for at jinx hele proceduren, så vil jeg alligevel vælge at skrive det blogindlæg, for at komme lidt ud med det, som brænder inde i mig.

AaB er et hold, hvor man sagtens kan huske alle triumferne. Der har ikke været så overvældende mange af dem. To mesterskaber siden 1885. Men måske et tredje nu er på vej?

Men hvis AaB skulle gå hen og blive mestre i denne sæson, så er det ikke noget der vil have den samme betydning, som mesterskabet i 99. Ikke for mig. Ikke at det ikke vil være flot, men det er på andre præmisser.

I 99 købte Lynge et mesterskab til AaB. Det kostede angiveligt 13 millioner kroner. Lynge hentede tre forstærkninger til AaB. En til hver kæde. Jozo Matovac til forsvaret. Ståle Solbakken til midtbanen, omend han kom et halvt år før. Dan Sahlin til angrebet. Med de tre spillere mente Hans Bache, at mesterskabet var realistisk. De tre spillere var fødte naturligt leder. Udadvendte, omgængelig, karismatisk og stærke. Dan Sahlin satte sig præg med det samme, men blev selvfølgelig skadet, og fik kun 6 kampe for AaB. Det var dog 6 kampe der gjorde, at alle huskede ham, og begræd hans afsked. En ondartede stafylykok betændelse gjorde en ende på hans karriere. Jozo Matovac udgjorde en klippe i forsvaret, med den unge Thomas Bælum ved sin side. Samme med Bård Borgesen og Kleber Sarenpää. Eller diletant forsvaret Lennart Bak og Thomas Gaardsøe. De lukkede godt af bag til, så de andre kunne tillade sig at gå frem af banen, og med en utrættelig Lars Thomsen til at rydde op, så var det bare at køre på. En kollega omtalte det som AaB toget, der bare bussede på minut efter minut, og ingen hold kunne blive ved med at stå i mod.

Med kampe som Vejle 4-3, Vejle 5-2, FCK 4-3, Aarhus Fremad 3-2, hvor holdet konstant kom bagud, men kom igen, viste truppen sig at være uknækkelige, og de tabte også kun tre gange i den sæson. De to første nederlag kom mens krisen begyndte at kradse. Angriberne var skadet, og der manglede lidt på midtbanen også. Det blev til et smerteligt 4-2 nederlag til Silkeborg hjemme, og et besyndeligt 1-0 nederlag til AGF ude på en skændsel af en fodboldbane. Iøvrigt Frank Strandlis debut.

Frank Strandli. En legend i Aalborg. Han vil ALTID kunne komme til Aalborg, og vil blive taget i mod med åbne arme. En stor udgidelig satan, som nok godt kunne komme op i fart, hvis en Alan Ravn skulle saves over, eller en Per Nielsen lige skulle vises at han nu kun var den anden stærkeste i luftrummet. Det er DEN slags vi vil se. Ærkerivalerne ydmyget.
Frank Strandli brændte to 100% chancer mod AGF, og så aldrig tilbage derfra.

AaB var det ubestridt bedste hold i 99. Ingen tvivl deromd. FCK var gode. AB var gode. Brøndby var gode. AaB var bedre. Meget bedre. En stærk homogen truppe ligeligt besat med arbejder, forsvare og offensive kræfter. Prydet med klassespillere som Anders Andersson, Jozo, Ståle, Strandli, så var det et godt velspillende mandskab. Et mandskab hvor spillere som Henrik Rasmussen og Allan Gaarde blomstrede op. Et mandskab der gjorde, at folk stoppede med at spørge ind til Lars Thomsens kvaliteter som fodboldspiller.

Det hold fortjente guldet, og det kan vi takke Lynge for.

Men hvad så nu? 6 kampe igen. 8 point ned til forfølgerne. Viborg ude næste gang. Kan det gå galt? Ja! Går det galt…… *argh*

Hvis AaB vinder mesterskabet, så er det ikke takket været Lynge, selvom han har hentet rigtigt gode spillere ind, for ingen penge. Spillere som Michael Jakobsen, Jeppe Curth, Rade Prica og Johanson. Gode spillere, men ikke spillere som Jozo, Sahlin, Strandli, Andersson og Ståle. Kommer mesterskabet til Aalborg, så kan vi takke Erik Hamrén for det. Lynge har ikke givet ham de bedste vilkår, ved konstant at skibbe hans midtbaneprofiler ud af klubben. Silberbauer, Ericsson, Würtz og Fredrik Winsnes. Erik Hamrén har dog stædigt holdt fast i sit koncept, selvnår gud og hver mand har råbt på at han skulle fyres, for det har været en hårdt tid undervejs, til hvor vi står nu. På toppen af verdenen. Lange bolde, der fik en til at tænke tilbage på Rudbæk tiden, klingede ikke godt med løftet om danmarks bedste pasnings hold.
Men Hamrén har fået det hele vendt til, at AaB nu kan spille fodbold. Lange bolde hen over midtbanen, men også nydeligt broderier på den sidse tredje del af banen.

Der hvor Hamrén har tryllet er med spillerne, og deres formåen. Mange af spillerne er spillere som ikke kunne bruges for 2-3 år siden. En Augostinussen som var anden violin under Winsness og Würtz. En spiller som fuldstændigt floppede som angriber, hvilket var lidt ubegribeligt. I dag er han ligaens bedste og mest utrætteligt midtbaneslider, med en sund arbejdsmoral og offervilje. En Risgaard som blev glemt, da han var for langsom til at spille højre kant, hvor han egentlig var skolet til at spille. Han blev en nødløsning i forsvaret i efteråret, og senere hen en nødløsning på den defensive midtbane. I dag er de en dynamisk duo ala Würts og Winsness, omend med en bedre evne til at komme frem af banen, qua deres ungdommelige offensive indlæren.

En Simon Bræmer er blevet genrejst. Hans psyke har fundet sin plads. Han har fundet noget ro. Han ser meget bedre ud på banen nu. Han løber de rette steder. Hans afslutninger, omend han kun har haft noget der ligner to i år (som begge har givet scoringer), er velovervejet. Han er den rolige kølige afslutter som vi huskede.

En Martin Pedersen, som har tonet sin indre psykopat lidt ned (pånær i går), og er begyndt at levere det spil han kan. Han er god frem af banen, og slår muligvis de bedste bolde, af alle spillere i truppen.

Pointen er, at Hamrén har taget en håndfuld dårlige svømmere, og lært dem at gå på vandet. Og når så de andre klubber gå kollektivt ned, så bliver det svært ikke at tro på, at guldet skal ende i Aalborg. Når klubber som OB, Brøndby, FCK og FCM konsekvent sætter point over styr, så ligner det en gudsendt gave til AaB. AaB er blevet skubbet frem i tabellen pga de andre klubbers utilstrækkeligheder. Selvfølgelig har AaB selv samlet vigtige point op. At vinde sent i Esbjerg er flot. At vinde ude over FCK er flot. Men det er ikke altid kampe hvor AaB har været det dominerende hold. De har bare holdt stand.

Det er lidt min anke. I 99 var AaB et godt hold, der dominerede kampene. Det syntes jeg ikke de er idag. Forstå mig ret. Skulle guldet komme hjem så er det flot og fortjent – uden tvivl. Man vinder ikke en liga med rent held (med mindre man hedder Herfølge).