[FACEBOOK] The social disconnect.

Jeg har altid været optaget af chat- og sociale netværke. Altid søgt det optimale, og hoppet fra instant messaging netværk til det andet. ICQ, AIM, MSN, Skype, Japper, IRC, Google Talk og et hav af andre obskure de fleste ike har hørt om.
Jeg røg ret hurtigt med på Facebook, at det medie begyndte at tage til i Danmark. Det er vel noget der ligner en 8 år siden. Det har været lidt sjovt at følge med i hvordan Facebook ændrede natur. Hvordan det var trial & error med mange af deres funktioner og tjenester.

Facebook voksede til at blive en stor del af mit liv. Jeg brugte det rigtigt meget, for for første gang i mit liv, havde jeg nu stort set hele min venneflade på et netværk, og med tiden, og min familie. Jeg brugte det meget til at skrive om de ting jeg gik op i. Fodbold, MMA, IT og politik. Især IT poilitik var ting jeg skrev meget om.

Når det kommer til at surfe på nettet, så har jeg noget der ligner et mæ’nster af tvangshandlinger. Der er et håndfuld sites, som jeg engang i timen browser ind omkring og lige tjekker super overfladisk, for at se om der er sket noget nyt. Facebook var en af dem. Mit brug af Facebook var en tvangshandling til sidst. Det fyldte for meget. O

En af de andre ting jeg oplevede med Facebooks udvikling igennem årenene, var at folk i højere grad ikke havde interesse i at interagere med andre fok, men at de mest var interesseret i at poste omkring dem selv, og ikke havde interesse i at deabtere de emner de postede, eller deres venner postede. Det blev meget ensidigt, og det ser jeg som en stor synd. Utroligt trist, at man ikke brugte netværket til at udvide sin egen horisont mere. Men Facebook har også vist sig, ikke at være mediet til det.
Værst af alt er dog, at folk på Facebook taler til venner og bekendte på en måde, de ikke vil gøre, skulle de møde dem ansigt til ansigt. Tonen var/er grov og uanstændig.

Så da der blev udskrecet folketingsvalg i Danmark tog jeg et valg, der hed Facebook exit. Jeg holdet op med at tjekke Facebook. Et fordi jeg ikke gad at se på de helt igennem trivielle politiske emner folk diskutere. Indvandre og trækprocent. Der er så mange andre ting der er vigtigere at holde for øje, men det er bare ikke emner der ret tit for taletid.

Så kombineret med at Facebook tracker ens gøren og lade over alt på nettet via tracking cookies, og den app du har installeret på din telefon, så blev beslutningen nem. Jeg vil bryde mit tvangsmønster, og bryde med et netværk, der gjorde mig mere frustreret end glad. Så jeg har brudt med den norm, der har gjort Facebook til first point of entry, til folks sociale liv. Der kommer til at være mange mangler ved ikke at være på Facebook. Mange ting man ikke får at se, fordi folk automatisk antager, at folk er på push notifikation på Facebook. At det er nok bare at poste det der, og så ved alle det.

Men no more. Jeg har deaktiveret min Facebook profil, og mit telefon nummer er nu den bedste vej, at få fat i mig på, derefter twitter, og så email (helst ikke email). Plussiden er nu, at når jeg igen engagere mig, så er der stor mulighed for, at det er med ligesindet. Ikke så bredt et spektrum som Facebook er.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *