Monthly Archives: July 2014

At starte nyt job.

For en evighed siden skrev jeg om, at jeg startede et i et nyt job. Det gik ikke som jeg håbede, vi blev pludselig ramt af store nedskæringer. Ikke noget jeg havde set komme. Det havde igen faktisk. Men jeg vil aldrig have været den oplevelse foruden. Det gav mig mod på at prøve mere. Gav mig et større netværk. Det gav mig også en profil. Det var nogle fantastiske kollegaer, og en mulighed for at vokse fagligt. Men jeg blev fyret, som så mange andre. Over to omgange faktisk, men det er en historie til et anden gang.

Jeg nåede dog aldrig at gå ledig. 14 dage efter jeg fik min opsigelse, startede jeg i et nyt job. Nu ved et endnu større firma, som lige var blevet opkøbt af et gigantisk firma. Hele setuppet er næsten perfekt, og for en pessimist som mig, næsten for perfekt. Jeg skal arbejde videre med mange af de fantastiske nye teknologier vi var begyndt at arbejde med, ved min tidligere arbejdsplads. Saltstack og MongoDB. Deruodver skal jeg blive skarpere på scripting, bash, python og Powershell. Skal også til at begynde at arbejde med PHP igen. Jeg skal kommer til at arbejde mere med databaser, end tidligere. Det være sig Oracle, MS SQL, PostgreSQL og MongoDB. Det er jeg rigtigt glad for. Det hele er i en skøn blanding af fysiske og virtuelle servere. VMWare, KVM og AWs. Det er lidt Windows, og rigtigt meget Linux. Det er fantastisk.

Men at starte i nyt job, er altid hårdt. Ja, det siger jeg, som kun er på mit tredje job i 14 år, men dog det andet på halvandet. Der er rigtigt mange nye mennesker og ansigter. Mange nye navne. Mange nye temperamenter, humor, toner og føelser. Jeg er som oftest altid ret introvert, indtil jeg har fundet mig til rette. Så er jeg typisk lidt for udadvendt med et rimelig defekt tanke til tale filter. Men det tager dog lidt tid.
Man skal også bevise sit værd den første tid. Jeg er som sædvanligt blevet smidt i, i den dybe ende, men det er nok meget typisk for denne verden. Svøm eller drukne. Der er mange ting at lære, og blive bekendt med. Det er bare at smøre ærmerne op. Men man føler sig alligevel under en lup, selvom alle ved, at der er en omstilling. Jeg har for føste gang en decideret sysadmin kollegae. Det er fantastisk, men jeg tænker hver dag, hvornår han bliver træt af mine spørgsmål. Burde jeg ikke være dygtig nok til at stå på egne ben? Ja og nej. Selvom jeg ved, at jeg ikke bare med det samme får indsigt i deres setup, så er der altid den nagende stemme, “det burde du vide”.

At vandre rundt i en andens produktions miljø, er også en skræmmende ting. Hvad nu hvis man laver en lille fejl? Bang, pludselig er 74 kunders produkt nede. Hvad nu hvis man er lidt for agressiv med oprydningen af gamle backups? Hvad nu….. Sådan er det hele tiden. Jeg har arvet et setup fra en som havde arvet det fra en, som havde lavet det på den anden side af jorden. Når man nogensinde at blive tryg ved det?

Kort sagt – jeg er så glad for mit nye job. Jeg elsker, at kunne udvide min falighed. At min hobby og interesse, nu er mit erhverv. Det er fedt. Jeg elsker at lære om alle de her nye ting. Men i gud hvor er det hårdt at komme ind et nyt sted, hvor alle sidder trygt og har styr på deres.

Men sådan er IT verdenen.

Del Pede dot me.. what gives

Har besluttet mig for, at ligge Gainalicious i graven… sådan da. Domænet bibeholder jeg, så de gamle posts stadig kan findes. Så hvorfor? Simpelthen fordi jeg ikke længere er den “samme” Del Pede. Jeg er blevet ældre. Det bliver vi selvølgelig alle og det er som oftest ikke noget vi gør et stort nummer ud af. Hellere ikke jeg, men dog et sted, er der sket markante ændringer de sidste par år. Jeg er blevet mere karrieremenneske. Det havde jeg aldrig troet skulle ske, men jeg kan i den grad godt lide mit erhverv, så jeg er nu opsat på at blive bedre til det.

Samtidig blev jeg nok mest kendt for mine “brevkasse” skriverier, og det gør jeg ikke rigtigt i længere. Hvorfor? Dunno, energien er bare væk. En ret hæftig writers block, kan man kalde det. Jeg har bare ikke den opfindsomhed til at skrive den slags længere. Humoren er lidt væk. Det irritere mig, men måske den kommer igen.

Og det hele startede egentlig bare med, at denne blog skulle være en træningsjournal. Et sted hvor jeg kunne udveksle mine erfaringer med de folk jeg trænede med. Men alt gik galt. Så mange skader. Til sidst opgav jeg træningen – for nu. Jeg begynder at træne igen på et tidspunkt, men ikke ligel pt, og det bliver givetvis hellere ikke noget jeg kommer til at blogge meget om.

Men pt. har jeg nu også mest lyst til at skrive om mit erhverv. Skrive om politiken bag, samt det praktiske. Så min blog bliver en it blog, mere end noget andet. Endr jeg med at finde gløden til at skrive meget igen, så kan det være, at der kommer mere.