Monthly Archives: September 2013

Et æble i panden

Jeg har i lang tid været anti Apple. Jeg vil simpelthen ikke købe deres produkter. I mine øjne, har Apple helt vendt ryggen til det, da gjorde dem store i sin tid. At de var progressive og åbne. At man med Apple kun interager med andre ting. De delte med andre. De var ikke bange for at dele deres opdagelser med andre. De tog fra andre, og de var stolte af det. Virkede det, så implementerede det. De var med til at skubbe innovationen.
Det har i den grad ændret sig. I dag har de et hermetisk lukket økosystem, og gør sig ikke specielt umage med at lege samen med andre. Det er lidt som at se Microsoft tilbage i de sene 90’er. Nu overfalder de dem, som DE mener, kopiere deres produkter. F.eks. hvis en bærbar er tynd, så mener de, at det er et angreb på deres varemærke. Tåbeligt.

Apple var et firma, som før prydede sig med, at de skamløst stjal andres ideer, og arbejde videre på dem. I dag er de et firma de skamløst sagsøger alt og alle, under påskud af, at de har efterlignet deres design. Sanheden er nok nærmere den, at de gør hvad de kan for at bibeholde deres voksende markedsandel.

Deres økosystem er meget lukket. Der er ikke meget kontrol overladt til brugeren længere. Man bliver fedtet godt ind i deres cloud.. men den vej går alle åbenbart nu. Min personlige mening er at de i højere grad også simplificere deres brugerflade, på bekostning af muligheder.

Men jeg må give Apple en ting. Deres Macbook Pro’s giver noget, som mange andre laptops ikke giver i samme grad. Muligheder.
Det er godt nok begrænset hvor mange bærbare, med tryk på bærbar, man kan finde, som tilbyder 16 gb ram, 512 gb ssd og en core i7 der kan brænde af på +3.2 ghz.
Det er altså gode specs, og så med et Retina display. Jeg må ærlig indrømme, at lige netop de specs, til en pris der er overraskende konkurrence dygtig i forhold til lignende produkter, er noget der gør, at jeg kraftigt overvejer om jeg skal købe mig en Macbook Pro.

Når jeg nu sidder som Sysdadmin, så er Windows ikke et specielt hensigtsmæssigt OS. Der mangler virkeligt nogle værktøjer, integreret i platformen, som gør dagligdagen lidt lettere for en system administrator. Jeg bruger uendligt meget whois, dig, nslookup og ping. Dig er især et vigtigt værktøj. SSH vil også være dejligt, at have liggende lige i systemet. Det har jeg ikke. Der skal jeg hele tiden downloade og installere tredjeparts programmer, og det er ikke ting jeg lige har i en bash

Jeg kunne godt tænke mig, at give OS X en chance, og prøve at have alle tre OS’er, som jeg er i daglig berøring med, lige ved hånde. Boot op i OS X, og køre Windows og Linux i parallels. At have alle tre operativ systemer lige ved hånden, vil være super. Det vil også være en arbejdsstation, som vil have en lang lang levetid.

Jeg er også kommet videre. Jeg har mine præferencer, men jeg er her også for at lære. At blive bedre. Det er på tide at give en af verdens størst voksende platforme en chance, og lære at bruge det, for det bliver en større og større del af mit arbejdsliv.

Men 21.000 kr er også en slags penge og det bliver svært at sluge den forretningsetik der følger med

14 måneder siden sidst… hvad så

Det er vel noget der ligner 14 måneder, siden jeg sidst skrev i min blog. Jeg har været brændt ud. Evnen til at skrive har været væk. Jeg har stadig været meget engageret i en masse emner, og har haft en helvedes masse kraftige holdninger til det. Men evnen til at fastholde tankerne og holdninger længe nok til, at jeg kunne få dem skrevet ned i en forståelig sammenhæng, har ikke rigtigt været til stede. Især mine populære “Brevkasse” posts, har været noget nær helt umuligt for mig. Det hele endte med at flyde ud mellem fingrene på mig, inden jeg kunne få det hakket ind i min blog, og få det gjort forståeligt.
Det har jeg bare ikke rigtigt kunne…. og så gik min blog lidt hen og døde.

Men hvad er der så egentligt sket. Jeg har fået nyt job. Efter 11 år i det samme job, er jeg taget et stort skridt op af karriere stigen. Det er bl.a. også en af grundende til, at jeg har været så fåmælt i de sidste måneder. Jeg er nu 4 måneder inde i mit nye job, og jeg elsker det. Jeg arbejder nu i høj grad mere med systemadministration. Større systemer og flere af dem. Det er både Linux og Windows. Administration af Windows servere, er ikke noget jeg har gjort meget i før.

Det hele var en mulighed der kom lidt ud af det blå. Jeg havde set deres opslag, men ikke spekuleret i at søge det. Snakkede med en ven omkring det, som arbejder der, og nævnte jeg havde set opslaget. Pludselig gik det stærkt. Han ringede til mig, og sagde jeg skulle sende et CV. Kunne så se, at deres HR Manager havde været inde og se min LinkedIN profil. Før jeg havde set mig om, havde jeg været til tre samtaler og en personlighedstest. I løbet af 5 dage gik jeg fra at været i et sikkert og trygt job, til at skulle fortælle min chefen, for det job, at jeg efter 11 år skulle videre. De tog det pænt, og var glade på mine vegne.

Men det hele gik hurtigt, og jeg har et par gange derefter, været bekymret for, om det gik for hurtigt – om jeg havde forhastet mig.
Men nej. Det var det rette valg. Og jeg har lært en ting. Hold din LinkedIN profil up to date, hvis du har en. Før du ved af det, kan det give afkast.

Så jeg i slutningen af Marts, skulle jeg til at gøre klar til at starte i ny stilling 1. maj. Det betød, at jeg fik mere travlt end nogensinde før, på mit gamle job.
Og derefter blev jeg smidt i den dybe ende på det nye job. Det har ædt så meget tid og energi. men det er det værd.

Jeg har ingen uddannelse. Jeg har en sproglig studentereksamen, som i skrivende stund, ikke er fem potter pis værd. Derfor var det et godt valg, at få et nyt job, der kan putte en masse konkret erfaring på CV’et

Og det er en af de ting der er sket over de sidte 14 måneder. Jeg er vokset. Blevet mere ansvarlig. I mit gamle job, kom alt i en pakke. Take it or leave it. Pludselig skulle jeg tage stilling til pension og investeringer. Men jeg har mere syn for fremtiden. Måske er jeg blevet lidt mere ambitiøs.
Jeg har fået en dejlig lyst, til at lære nye ting, og det gør jeg i stor stil lige nu.

Men det er bare endnu en epoke i mit liv, hvor jeg tager modstridende kvantespring. Fra at være selverklæret “liberalist” som stemte Venstre, men arbejde i det semioffentlige (den 3. sektor), til at stemme Enhedslisten og arbejde i det private erhversliv.
Modstridende? Helt sikkert. Men det kan sagtens fungere. Især med mine syn på IT Politik.
Det vigtigste er dog, at jeg nu har flere kollegaer. At jeg ikke længere er den eneste der sidder med IT. At jeg indgår i et team.

Men nu har jeg fået lysten til at blogge igen. Jeg har især lyst til at skrive om de ting jeg sådan til lære mig. De projekter jeg skal igang med. De problemer og løsninger jeg kommer i kontakt med.

Men jeg vil også begynde at blogge om livet igen. Om politik. Og måske jeg ender med at blive så bitter, at humoren blusser op igen.

Vi må se.
Og så har jeg skiftet min blog fra B2Evolution til WordPress