Monthly Archives: July 2012

Fleksjob og reformer

Jeg har i en lang periode opgivet at skrive noget der giver mening på Facebook. Jeg har før delt mine politiske meninger, og kommer med mine kommentar til artikler omkring det. Desværre er Facebook blevet ligesom nazionen på EB. Folk har mere ondt i røven over hvad de ikke selv har, end at kunne acceptere at nogen har haft held med at få noget. Hvis ikke snart det her lands indbygger begynder at ændre holdning til hvad velfærd er, så bliver janteloven snart en fast del af vores grundlov. Det er ganske uhyggeligt at læse hvad folk kan finde på at sige, når de læser af en flexjobber, med muskelsvind, tjener 30.000 kr for sit job hos Enhedslisten. Folk bliver forarget over at de ikke selv tjener 30.000 kr. At de får meget mindre på deres syge- og dagepenge.

Det kan bare ikke sidestilles med et fleksjob. Givet er,at hun er heldig med, at Enhedslisten er fair nok til at give hende den løn, hendes ligestillede får. Det er ikke 30.000 kr hun får udbetalt fra statskassen. Der kommer kun et supplement. Typisk vil det være sådan, at man får en ½ finansering, og så vil man være ansat på mindstelønnen i sit fagområde. Men den reelle sandhed er, at de fleste kun kan få fleksjob ved kommunen, og så tjener de pludselig betragteligt mindre. Der er det HK’s mindsteløn, og så er vi altså mindst 10.000 fra de 30.000.

Tilsyneladende tror folk, at det drejer sig om, at den månedsløn 100% kommer fra det offentlige. Her er tale om en finansering hvor det offentlige enten betaler 2/3 eller 1/2 af fagområdets mindsteløn. Max beløbbet der kan gives i finansering fra det offentlige er pt 466.594 kr. Det lyder nu nok af meget, men her er tale om max 3% af de der er visiteret til fleksjob der får sådan en løn. Husk også, at der bliver betalt skat af den løn, og husk også at der er en arbejdsplads der betaler 1/2 eller 1/3 af vedkommendesløn. Det er betragteligt mere givtigt for samfundet, at have folk ude i fleksjob, end at have dem hjemme på en passiv ydelse.

Men den reelle sandhed er nærmere, at de fleste i fleksjob har en brutto månedsløn på omkring 19.000 og at de typisk også har udgifter til medicin og forskellige former for terapi (fysisk/psykisk).

Så det er ikke udelukkende en udgift for det offentlige, at have folk på fleksjob. Det kan godt være, at Mette Frederiksen snakker meget om de her der tjener 28.000 kr, men langt de fleste ligger nok nærmere på HK’s løntrin 11. Det er givtigt,da pengene kommer ind igen, ved at have mennesker i arbejde i samfundet.

Jeg syntes det vil klæde en del mennesker, at sætte sig ind i hvad fleksjob er. Der er ikke tale om arbejdssky mennesker, som ikke gider arbejde. Der er tale om folk, som har kompetencer og uddannelse, som grundet ulykke og sygdom, har nedsat arbejdskraft. De er stadig en resource for samfundet, og derfor har man fleksjob, for at kunne gøre det muligt og attraktivt, at få denne resource i spil igen. Oftest har de mennesker været igennem et opslidende forløb, for at blive visiteret til et fleksjob. Opslidende undersøgelse af krop og sind. Nøje gransken. Ventetid. Møder. Afslag. Uvished. At ikke vide om man er købt eller solgt, når man selv godt ved, at man ikke kan passe et job som alle andre. At man ikke længere er så priviligeret, at kunne konkurrere på arbejdsmarkedet på ligefod med andre.

Det er ved at være på tide, at danskerne holder op med at have ondt i røven over hvad andre har. At man prøver mere på at forbedre sin egen situation, fremfor at forringe andres. Man har ret til sine overbevisninger, men jeg syntes det er pisse ækelt, at overfalde en, som tør tage bladet fra munden, udelukkened fordi hun ENDELIG er i en situation, som er bedre en visse andres. Sæt jer ind i hvad i udtaler jer om, kære dansker, og så vil i måske ikke have den samme grund til at være så modbydelige, som i har været her
https://www.facebook.com/johanneschmidt/posts/10150941480548640