Monthly Archives: March 2012

Der kom en, der kom to, der kom tre til

Følgende er skrevet hurtigt ned i et hug

Min hjerne koger temmeligt meget i tiden. Jeg suger så mange ting til mig, og spekulere rigtigt meget over det. Jeg spekulere alt for meget i tiden. Jeg får hovedpine af det, og det er ikke løgn. Jeg ligger bånd på mig selv, for ikke at smide mig hovedkulds ud i debatter, som ender med at køre af sporet, og gøre mig sur, ked og/eller frustreret. Jeg møder alt for tit folk, som ikke kan debatere på et ordentligt niveau. Jeg ender alt for tit med at være i debatter med folk, hvor vi aldrig kommer i nærheden af hinanden. Jeg spilder alt for meget tid på at blive sur på folk via nettet, som kun siger hvad de gør, for at forarge og skaffe en respons. Jeg har måtte sortere krafttigt i den slags, og lader nu helt være med at engangere mig i debatter. Men.

Så ser jeg EaggerStunn videoen i dag, og det hele strømmer ind over mig igen.

Jeg kan simpelthen ikke bare lade være med at sige følgende.

Med frygt for at citere den enerverende Natasha, hvad fanden er der sket Danmark?!

Hvad fanden sker der, når vi i vores lille land med det store hjerterum pludselig kan høre vores folketingspolitikere diskutere om vi skal bruge oplysninger som der er kommet af tortur. At vi skal diskutere om tortur kan være i orden. At MAN diskutere, om det kan være legitimgt for vores ordensmagt, at bruge tortur.
At vi lever i et land, hvor de højstuddannede og folk med penge på bogen, kan tillade sig at kaste deres kærlighed på hvem de vil, mens andre fabriksarbejdere ikke skal kunne forvente at flytte sammen med deres livskærlighed. At vi har en stenalder instituition, som ikke vil vie folk der elsker hinanden, fordi de er af samme køn. At de mennesker der forkynder næstekærlighed, ikke vil give hånd til kvindelige præster.
At vi har unge mennesker som render rundt og skyder hinanden på gaderne, og politiet mest af alt har opprioriteret at give cyklister mere i bøde.
At vi har en rød regering, som er begyndt at købe ind i den blå retorik. At vi har folk der er så syge i det her land, at de ikke kan passe et arbejde, nu skal motiveres til at blive raske, under det påskud, at man ikke vil binde dem til en situation resten af livet.
At underholdsningsindustrien nemmere kan komme til orde ved vores folkevalgte, end det folk der har valgt dem. At vi hver eneste dag, skal frygte for, hvilken rettigheder vi nu for taget fra os. At vi skal frygte hvornår det er os der ryger til afhøring, fordi alt den data der er blevet samlet sammen om os, bliver mistfortolket.
At vi skal finde os i mere og mere overvågning, mens vi fnyser af de partier, som skulle have rødder i det gamle DDR.

De rettigheder vi vil smide fra os, fordi vi pludselig ikke længere vil dele noget, er rettigheder en masse mennesker har blødt og svedt for at give os. Der er folk i årevist har kæmpet og kæmpet for, at staten ikke skulle bestemme over os. Vi kæmpede for at få afskaffet stavnsbåndet, men nu er man igang med at genindføre de for de syge og fattige.

Vi har så mange offentligt ansatte, som dagligt stresser over det bureakrati de har fået presset ned over hovederne de sidste par år. Folk der er i fare for at miste deres job, fordi de handler det forkerte sted. Offentligt ansatte som selv må ligge penge ud for at gøre deres job nemmere. Samtidig med det har man en Eldrup ved Dong, som tjenwe 17 millioner på tjenestemandsvigt.

Danmark – hvad er der sket. Er det så vigtigt for os, at have de ekstra par kroner på lommen, at vi vil give afkald på at tage sig af sin næste. Danmark er ved at blive et land, hvor vi er ligeglade med hinanden. Janteloven er sgu ikke kun noget på landet. Det er noget for alle, og den er ved at blive omskrevet. “Tro ikke du er noget” til “Du skal fanden ikke have noget”.