Hvem er egentlig værst

Nu har Ole Sohn stået for skud i noget tid efterhånden, pga. penge overførsler fra Moskva i hans DKP tid. Moskva overbetalte for tryksager, og der spekuleres stadig i, at der blev udvekslet kontanter. Men ærlig talt. Er det ikke fløjtende ligegyldigt, at et kommunistisk parti har støttet et mindre kommunistisk parti? Det er selvfølgelig ganske uheldig at Ole Sohn har det lidt svært med at få fakta på sin plads. Det er over 20 år siden. Ole Sohn var ikke minister på det tidspunkt. Jeg kan godt se, at det er interessant, om Sohn skulle have fået over 5 millioner i kontanter kontant, men gør det ham inhabil som minister i dag?

Hvis ja. Hvad så med Lars Løkke? Var han så ikke også inhabil som statsminister for et land i krig, når han har været med til at samle penge penge ind til Afghanistan i hans periode som formand for VU. Han har selv været med en delegation ned og aflevere penge, hvor han blandt andet mødte Mujahedin krigere…. den slags mennesker som i dag er talebaner iøvrigt. Kan man sikre sig, at de penge ikke er blevet brugt på krigsførsel? Næ.

Når nu Søren Pind syntes Ole Sohn er utroværdig, og gerne vil have at stasministeren skal få Ole Sohn til at redegøre for hvad han modtog af penge, var det så ikke relevant at Søren Pind redegjorde for hvad HAN får af penge. Det virker mig en kende hyklerisk, at man vil så gerne have en redegørsel for hvad Ole Sohn har fået for 20 år siden, men i dag vil man ikke selv redegøre for hvad man hiver ind via bijobs.

Vi har en opposition, som er efter Ole Sohn fordi han har støttet Ruslands holdninger i hans fortid som DKP’er. En opposition, som da de sad ved magten, lod CIA flyve of the book over dansk territorie. Fik elite soldater til at udlevere krigsfanger til tortur og ulovlig tilbageholdelse. En opposition, som selv har hevet penge til sig, som de ikke selv har været berettiget til. Ærlig talt så syntes jeg hvad Sohn angiveligt skulle have gjort, er småting i forhold til hvad den forrige regering gjorde. Men hykleriet tager godt nok til i de her dage

One thought on “Hvem er egentlig værst

  1. Del Pede Post author

    Jeg ved godt, jeg er ude på lidt tynd is her. Men come on…. Der mangler fandme noget realitet i den Ole Sohn debat

    Reply

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *