Monthly Archives: September 2011

TIlbagegang

I fredags var atter i centret for at genoptræne. Ugen har været lidt af en prøvelse med ryggen. Lænden har været meget øm, hvilket i høj grad går ud over min nattesøvn. Begynder det ikke at blive bedre med det, så må jeg nok indse, at jeg har forceret min træning. Pt går min teori mest på, at det er en kombination af lidt for meget aktivitet og den nye skoindlæg. Forhåbentlig faldet det lidt til ro, Jeg giver det ihvertfald lidt tid og så må vi se om det ikke blev bedre.

Men træningen gik som følgende.
Balanceøvelser.
Først med vippebrædt, hvor jeg forsøger at få balancen ved at spænde op i min core. Jeg forsøgte at gøre det med lukkede øjne, hvor jeg dog må sande, at jeg så er nødt til at have en hånd på ribben. Der er ihvertfald noget jeg kan udforde mig selv
Dernæst var det med bosun bold, hvor jeg også prøvede med lukkede øjne.

Kabelnedtræk. 3×12 17.5 kg
Stående med ryggen ind til maskinen, og så trække ned foran mig, med strakte arme. Fokus på at være spændt op i min core.

Squat. 4×12 30 kg
Der går nok lidt tid inden jeg har energien til at kunne tage de fem set, som jeg stiler efter. Det gør ondt, men det er mere bevægelsen, end det er vægten. Det er samme koncept. Stram core, og spændt godt op i fodballerne, for at aktivere dem, og sikre mig samtidig, at jeg har vægten på hele foden. Det er også med til at skåne mine knæ

Bænkpress. 4×12 25 kg
Stram core. Hurtig op, langsom ned. Et par sekunder pase på toppen, for at aktivere coren og de små stabilisator muskler.

Curl. 3x2x6 2×16 kg
Kører asymetrisk for at corens skyld. Det er stående, og jeg spænder meget op i min core.

Pulley. 4×12 25 kg
Stram core, Ret ryg. Træk ind til maven

Leg extensions. 3×12 40 kg
For at lige at kører den sidste energi af. Stram core… øf cørse

Det var alt. Der var ikke så meget i det. Det blev til to træningspas på en uge, hvilket er det minimum. Jeg vil gerne op og have tre, men så skal der lidt mere stabilitet i min hverdag.

Anden runde af tredje etape

Så er dagens træning overstået, og det må være andet træningspas her i den tredje etape af min genoptræning.

Opvarmning: 10 minutter i en sofacykel

Balance øvelser.
1. Jeg har en gym ball i hofterne, og løfter et ben og en arm i luften, asymetrisk. Jeg spænder op i min core, for at bruge mine stabilisator muskler så meget som muligt. Det er 3×10. For at udfordre mig selv mere, så lukker jeg øjnene i de to sidste set.

2. Jeg sidder på knæ på bosu bold, og trækker i elastik ned fra ribben. Med strækt arm, trækker jeg ned, og om bagryggen. Asymetrisk. 3×10. Spænder op i coren, for at holde balance på bosu bolden, og for at aktivere mine stabilisator muskler – igen.

Styrke
Squat: 2×12 20 kg + 2×12 30 kg
Igen – spænder op i foden, for at danne mere svang, og for at ramme fodmusklerne også. Stramme ekstremt op i coren. Jeg kommer ikke alt for langt ned, og har meget fokus på den rette teknik. Det er decideret ulideligt hårdt at lave sådan en øvelser, når man ikke har den samme mobilitet længere. Det hele foregår i smith rack, hvilket ikke er optimalt, men jeg vil godt lige have noget styke tilbage, inden jeg går over i fri squat.

Bænkpress: 4×12 25 kg
Langsomt ned, hurtigt op, og holder pause i nogle sekunder på toppen, for at holde vægtstangen stabil, og aktivere stabilisator musklerne. Det er det samme som før. Godt spændt op i coren.

Lat pulldown: 4×12 30 kg
Same deal. Spændt core. Jeg følte jeg syrede meget i hofterne, og strammede helt enormt under første set. De efterfølgende set gik fint, efter jeg havde været oppe og gå lidt.

Curls: 4x2x6 2×14 kg.
Lidt under hvad jeg normalt har løftet, men jeg vil gerne spare ryggen lidt i den her tid. Igen. Spændt op i coren. Spændt op i fodballen, og så kører jeg asymetrisk hammercurls.

Jeg foretrækker at være for mig selv når jeg træner. Mig og min musik. Højt musik. Jeg prøver at se så uimødekommende ud som muligt, da jeg helst ikke gider snakke med nogen.
Når man har haft så mange skader som jeg har haft, så sidder der meget anspændthed og frustration i kroppen. Det kan være svært at holde ind, og til tider får man da også en klump i halsen. Derfor vil jeg helst bare være for mig selv, for engang imellem så gør det altså virkeligt ondt, at lave de øvelser.

Hennafarven falmede

En æra er slut. Hennavulvaen har forladt sin top post på eb.dk. Noget der ligner 5-6 års parløb er nu ovre. Vemodigt et eller andet sted, men også pisse rart, at man nu slipper for den selvpromovernde sommerfugls inkosekvente og kønsdiskrimerende ævl er væk fra Danmarks sladderblad nummer 1.

Jeg har mange gange taget mig til hovedet over det forfærdelig ævl kvinden kunne finde på at sende til print på den fine avis, kaldet Ekstra Hadet. Men det er ikke kun Joan Ørting som har været hjernedød igennem årene. Det har også været de forfærdelige mennesker som skriver ind til en brevkursus sexolog, hvis eksamen var et amsterdam baseret gangbang, omkring problemer i deres forhold. At deres kærlighed er tørt ud, og at de ikke kan blive enige om opvasken og børnehentning, gør ikke at man skal skrive til en øgle om hvad man skal gøre. Hun er ikke par terapeut eller psykolog. Hun er sexolog.

Anyway – min brevkasse lader til at blive lagt til hvile. Det har været sjovt og lidt prøvende, og nogen gange har jeg da også fået nogle verbale tæsk… især af KinkyRedBlonde (ps, jeg elsker dig). Men det er som om at det blev lidt repetativt og generelt små kedeligt. Men nu er det slut!

Eller er det
http://ekstrabladet.dk/sex_og_samliv/article1610509.ece

S og SF er ikke alternativer.

To artikler ramte her i morges, som understregede overfor mig, hvorfor Enhedslisten reelt er det eneste alternativ for mig. Den første var fra Politiken

Efter i årevis at have kritiseret DF for at indgå smalle forlig med VK-regeringen giver SF-formand Villy Søvndal nu Pia Kjærsgaard (DF) mulighed for indgå smalle forlig med en rød regering.

Det må jeg stille mig totalt uforstående overfor, og jeg må også tage dybt afstand fra det. Det er netop derfor, at SF mister det terræn de vandt for 4 år siden. Som en fodnote, kan man samtidig konstantere, at Villy Søvndal har været meget usynlig siden da. Det har ihvertfald vist sig at være dyrt for SF, at bevæge sig så meget mod højre.

Jeg forstår hellere ikke, at SF invitere DF ind i varmen, når de Radikale og Konservative har kørt dem lidt ud på en sidelinje. Jeg forstår slet ikke at de byder op til dans, når man igennem 10 år har set hvordan det koster, at indgå aftaler med DF. De vil altid have noget. De giver køb på deres kerneprincipper, for at styrke deres reele dagsorden. Indvandre politik! Hvis SF tror de kan få DF til at lave lempelser på de skærpelser der har været på velfærden, så skal de også forvente, at de skal give DF noget.

Jeg forstår ikke at man kan finde på at komme med sådan en melding, under en valgkamp hvor man forsøger at samle en rød blok mod den blå blok.

Den anden artikel var fra Version2 hvor den Socialdemokraternes it-ordfører Yildiz Akdogan udtaler sig lidt som med hul i hovedet.

Bør al internetsurf fra bibliotekter, netcafeer og hotspots logges på personniveau, sådan som Justitsministeriet har foreslået?

»Ja, det skal være muligt.«

Jeg har tidligere skrevet om Justitsministeriets forslag

Logning virker ikke. Det eneste det gør, er at mistænkeligør den danske befolkning. “Terroristerne” kryptere. Det er naivt at tro, at det er på den måde det sker. Anders Breivik fik virkeligt bevist, at logning ikke virker. Han fortæller vidt og bredt i sit manifest, at man skal holde sig fra. Lad være med at kriminalisere os. Lad være med at høste vores oplysninger. Lad os have vores personlige frihed.

Og så kan det system misbruges. Når der ligger så mange oplysninger omkring os, så er der nogen som har adgang til dem, og historiern om hvordan det bliver misbrugt, dukker stille og roligt op.

Det styrker bare mine tanker om, hvorfor jeg vil stemme Enhedslisten. Det er ikke alt jeg er enig med dem om, og forleden måtte jeg sluge nogle kameler. Men retssikkerhed og frihed er vigtigt. Der er blevet kæmpet meget for at få den frihed, og der er ingen grund til at give den væk så nemt

Hvordan min træning ser ud nu

Jeg har i noget der ligner 10 været mere eller mindre konstant skadet. Jeg mindes tilbage med blandet glæde på min 25 års fødselsdag. Jeg fejrede dagen med et solo måltid på Burger King, for at derefter tage ud og spille en fodbold kamp i en turnering der forhåbentlig er afgået med døden. Jeg husker vi tabte med sygt mange mål, jeg brækkede mig i en busk og fik et trykket ribben.

Før og efter har der været et kompliceret brud i en hånd, et trykket ribben mere, et par hjernerystelser, en grim fibersprængning i højre læg, et knæ der gik af led med jævne mellemrum og satte mig ud af spillet i en måned hver gang, en buckethandle læssion i venstre knæ (= smadret meniske) og nu…. en diskusprolaps

Pga den smøre, kommer ikke til at stå noget om MMA træning, eller om tunge løft. Jeg vil beskæftige mig med at skrive om min genoptræning.

Forløbet omkring min diskusprolaps er et mysterium. I 1990 blev jeg røntgen fotograferet pga lændesmerter. Smerter der lige siden har forfulgt mig sporadisk. Som årene gik begyndte de at blive hyppigere og kraftigere. Da jeg begyndte med kettlebell træningen så blev det mere og mere evident, at der var noget der skulle tages hånd om.

Jeg havde forsøgt mig med fysioterapi for at lette problemerne med lænden. Jeg fik indlæg til mine sko, og vi forsøgte os med nogle strækøvelser til mine ballemuskler, da man mente problemet kunne ligge der. Det gjorde det ikke.

For noget der ligner halvandet år siden, begyndte jeg så med kiropraktik. Nu begyndte der at ske noget. Mine lændesmerter var begyndt at give mig voldsomme strålesmerter ned i højreben og helt ned i foden. I samarbejde med den maje dygtige Erland Flaget, fik vi bugt med det. Vi arbejde med lænde, øvre ryg og nakke. Hans behandling hjalp, men desværre kunne i perioder. Med tiden kom smerten tilbage. Erland havde indikeret, at kun 50% af alle rygsmerter kunne han diagnosticere ved hjælp af røntgen og føle føle. Omkring august september sidste år, besluttede vi os for, at skubbe for at få en MR scanning. Den slags er lidt af et cirkus her i landet. Først til kiropraktor og lave bøj forover øvelser. Så til ens huslæge, og lave bøj forover øvelser. Så til en reumatolog og lave bøj forover øvelser, som dog også tjekkede om jeg sked i bukserne hvis han trykkede mig på maven.

Jeg fik en MR scanning et par dage før jul, og fik svaret en tre uger efter. En temmelig stor diskusprolaps under første hvirvel. Reumatologen sagde pilates øvelser, hvilket jeg syntes var lidt gay.

Heldigvis mente den fysioterapeut jeg fik noget andet.

Det var opstarten til det forløb der har været igang i en 6 måneder nu.

Diagnosen og symptomerne var: Stor diskusprolaps under nederste hvirvel. Det gav strålesmerter ned i højre ben. Det gav også smerter i lænden, og betød jeg var noget låst. Det var periodisk. Når det skete kunne jeg kun ligge ned.
Det gik også ud over min balance. Jeg har svært ved at holde balancen hvis jeg står på højre ben. Jeg er meget stiv og usmidig, og jeg kan ikke rigtigt rotere i overkroppen.

Første stadie af min genoptræning var meget få og simple øvelser. Der var fokus på balance øvelser. Hovedsageligt for at styke mine stabilsator muskler, men også for at træne balancen.
Teknikkerne er vigtigere end øvelsen. Core’en skal være spændt op, ved at suge maven ind og spænde mavemusklerne godt.
I første omgang kørte jeg asymetriske træk om bag ryggen med elastik. Vippebrædt øvelser. Squat med gymball op af væg. 3×10 nedtræk med noget der lignede 12.5 kg hvor jeg igen var spændt op i core’en.
Der var også nogle asymestriske balanceøvelser på en gymball.

Andet stadie. Jeg fortsatte med øvelserne fra stadie et, men skiftede dog squat med gymball ud med 3×12 i benpress. Derudover så var det let træning i maskiner. Jeg var på daværende tidspunkt ikke klar til at stå med fri vægte. Igen gælder det om at have en meget meget stram core, så det er stabilisatormusklerne der tager fat.
I maskine kørte jeg 3×12 i en curl maskine (omkring 30 kg), benspark (omkring 25 kg), upper back (træk(omkring 35 kg)), pulldown (omkring 30 kg) og bryst press (omkring sårn rædi pinlige 30 kg).

Tredje stadie, som jeg lige er startet på, introducere stående squat, omend godt nok i smith rack til at starte med. Planen er at køre 5×10, og igen med fokus på at være spændt op i core’en. Jeg har kørt det en gang, og måtte kravle før jeg kan gå. Jeg startede med 10 kg, så 20 kg, og sluttede af med 2×10 med 30 kg. Fremover bliver planen at komme op og kører 5×10 med 30 kg.
Bryst press maskinen er skiftet ud med regulær bænkpress med fri stang. Det er for at aktivere stabilisator musklerne så meget som muligt. Det bliver noget der ligner 5×10 med omkring 25 kg. Jeg fortsætter med de andre trækøvelser i maskine indtil videre, og arbejder også videre med mine balance øvelser

Efter nogle måneder med stadie 2, så forsvandt mine strålesmerter. Fra omkring midt i Juni, starten af Juli, har jeg ikke oplevet til strålesmerter i højre ben. Jeg har dog stadig smerte i lænden, og jeg har en meget dårlig mobilitet i overkroppen. Rotation er en skidt ting, og jeg kan ikke holde til at løfte på ret meget som det ser ud nu.

Mit mål er at komme igang med at kunne træne med kettlebells igen. Fodbold og MMA er stort set udelukket. Det er kroppen efterhånden for prøvet til at kunne klare. Desværre.

Min fysioterapeut er imponeret over mine fremgang, og han har stillet mig nogle gode prognoser i udsigt. Ved første konsulation var han noget bekymret for mig, og troede faktisk ikke engang, at jeg kunne gå på trapper. Spøjst.

Hvad jeg har lært her er, at det er helt sindsygt ikke at træne noget som helst. På et tidspunkt så bryder vi alle ned, og jeg kan takke min træning for, at have forudsætninger for at komme oven på igen. Der er mange som ikke træner, og så er der dem der træner helt forkert. F.eks. så kan jeg bliver rasende når jeg ser en 18 år gammel snothvalp ligge på ryggen og curle i noget kabeltræk.

Er der nogen der har nogle spørgsmål indtil det med skader, så har jeg måske lidt erfaring at kunne dele ud af, da jeg har haft sårn rædi mange skader.