Min nye skyttegrav

Valget blev endeligt udskrevet, og de næste tre uger bliver en pinsel af mundhuggeri og perifide angreb. Det bliver ulideligt. Jeg har dog bestemt mig for hvad jeg vil stemme, og jeg er nu i en helt anden boldgade, end hvad jeg var før.

Jeg har altid vedkendt mig selv liberalisme. Nøgternt set, har jeg kaldt mig selv for social liberal. Jeg mener, at vi skal have et stærkt socialt fundament. Vi skal tage vare på dem, som ikke har kræfter eller midler til at gøre det selv. Et stærkt samfund opnåes ved at man ikke taber folk, og at man løfter i flok. Venstre, som jeg før har stemt på, kan man ikke kalde for et liberalt parti, og efterhånden er der for mange kameler at sluge ved at stemme på dem.

Denne gang stemmer jeg på Enhedslisten.
Vi har en natur vi skal tage vare på. Vi har kun den ene
Jeg får intet ud af at betale 1% mindre i skat. Der er sikkert nogen der gør, men det er ikke dem der har mest brug for at mærke det.
Velfærden i Danmark bliver ringere og ringere. Flere og flere ting bliver lagt til ansvar i Den Tredje Sektor, og de frivillige der, skal bruge mere og mere tid på at dokumentere og lave statistik på hvad de laver. Det er spild af penge og resourcer. Det er hellere ikke ånden med det danske foreningsliv
Den sociale ulighed bliver større og større i Danmark.
Der er store selskaber, som ingen skat betaler i det her land, og dem vil man give flere skattelettelser.
Skattelettelserne har ikke skabt den vækst man håbede. Det har tilgengæld skabt et kæmpestatsunderskud
Hvorfor skal vi være så opsatte på, at folk ikke må komme ind i det her land. Det er ikke de indvandre vi får, der skader os. Det er den grimme hadske og intoleranske holdning vi påtager os, som skader os mest.

Men den vigtigste grund til at jeg vil stemme Enhedslisten er:
De er det eneste parti der efterhånden tager vores civile borgerrettigheder alvorligt. Vi er et land der får højere straffe. Et land der promovere et anmeldersamfund. Et land hvor man mere og mere tager “skyldig indtil andet er bevist” til sig. Et land hvor man mistænkeliggøre alle borger ved at konstant holde dem overvåget. Et land hvor man legimatisere alle tiltag med “kampen mod terror”.

Danmark er ikke længere et varmt og kærlig land. Ikke længere et land som er kendt for, at have dannebrog flagende i kolonihaverne. Ikke længere kendt og beundret for den lalleglade roligankultur. Vi er kendt for had og mistro.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *