Monthly Archives: February 2011

Scumbag Elite

Først, lad os lige få et par ting af vejen. Jeg elsker at skrive. Der er nogle ting omkring det at skrive, som jeg ikke er så god til, bl.a. at være tålmodig, og få læst korrektur. Men jeg har ting på hjertet og hjernen, som nogen gange bare skal ud, og så er det med at få det ud, inden jeg mister tålmodigheden og gløden. Derfor kan det tit blive noget rod når jeg har skrevet noget ned. Med tiden fanger jeg det, og retter lidt i det, men som oftest læser jeg aldrig det igennem, som jeg har skrevet.

Den sidste tid, har jeg haft svært ved at skrive. Har været brændt ud. Tømt ud. Har ikke mere at sige om Joan, og Kira Eggers begyndte pludselig at give mening. Man kan godt sige, at jeg havde ramt en kæmpe skriveblokade, og jeg døjer nu nok stadig med det. Det er derfor, der ikke kommer så meget ud af denne blog, som efterhånden mere er blevet til et arkiv og et mål for spambots. Men hvem ved… måske en dag der kommer skred i det hele igen.

Nuvel – videre

Efter at kroppen mere eller mindre har sat en stopper for at træne, så har jeg kastet min kærlighed over min Xbox. Især da Battlefield Bad Company 2 ramte gaden. Jeg havde en preorder på det, selvom jeg var lidt skeptisk efter betaen. Det har dog vist sig at være en forelskelse på højde med første gang jeg købte en Samantha Fox plakat.
Jeg er kommet igang med at spille med en fast klak, og vi har alle fundet vores rolle. Battlefield har det mest modne community jeg nogensinde har oplevet, omkring et spil. Men alt er ikke fryd og gammen. Der er begyndt at dryppe nye mennesker ind, fra andre communities, og det på et af de største sites, Hupit Gaming. Folk som kommer fra andre FPS spil, hvor kills og personlige score, er vigtigere end teamwork. Det holder ikke i BFBC2.

På hupit og youtube foregår der pt noget, som pisser mig af. En flok fan boys, anført af deres store Modern Warfare 2 orakel, er begyndt at stalke og genere en Xbox BFBC2 spiller. Gameren hedder Benjisaur og “oraklet” er den selvfede respektløse idiot Wings Of Redemption. Lad os få det på det rene. Jeg har stor respekt for Wings of Redemptions evner som spiller og kommentator. Jeg har bare ikke en skid til overs for hans menneskelige egenskaber. Ud over hans had mod Benjisaur, lagde han forleden en video op, hvor han opfordrede en til at dræbe sig selv, fordi han ikke var god nok i Wings of Redemptions øjne. Respektløst og hører ingensteder hjemme.

Humlen i striden mellem Wings of Redemption og Benjisaur er Bush Wookies / campere, eller kort sagt, folk som sidde stationært og ikke bidrager med en skid. Ikke mange i BFBC2 communitiet bryder sig om den slags mennesker, men Benjisaur tog på sig, at forsvarer disse mennesker på hupit, ved at kort og godt sige, at de har selv betalt for spillet, og dermed kan ingen forlange at de skal spille på ngoen særlig måde. Wings Of Redemption overfaldte så Benjisaur og konkludere ud fra hans stats, at han er en “fucking camper”. Det er så blevet til, at en masse hvalpe nu sviner Benjisaure til, og nulificere alle hans indlæg, fordi deres idol Wings of Redemption langede ud efter ham.

Sagen er dog den, at Benjisauer er en meget objektorienteret spiller. Han gavner sit team meget. Hans stats viser bare, at han har spillet meget som recon / sniper, og at hans score per minut til tider er lidt lav. Men stats viser kun en halv historie. Faktisk er Wings Of Redemption en noget mere konservativ spiller, som i højere grad højster sin egen Kill / death ratio, fremfor at komme frem til objekterne. Men han bare en store fanskare på youtube og derfor mere stemme. Han er en modern day schoolyard bully, men bare det farligere, for han har fået så mange til at ligge ET menneske for had, pga. hans egne stupide ideer. Den slags hader jeg. Virkeligt.

Og det hele pga et fucking spil. Og det hele giver måske ingen mening for dig, som læser med her, pga de forskellige udtryk som kill death ratio, objekter osv osv osv. Men det er sagen uvedkommende. Hvorfor er der nogen, som så absolut skal udnytte deres position til at få nogen trynet, og få vendt så mange mennesker mod en anden. Det er jo et problem i disse dage, da det er SÅ meget nemmere, da vi har netværk på tværs af kloden idag. Folk i San Fransico er idag mig ligeså nært som folk i København. Vi har altså et ansvar, når vi langer ud efter folk, især når verdenen idag er blevet så lille som den er, og hvor vi alle har massemedier lige ved hånden, hvor vi selv kan redigere det produkt vi vil vise.

Del Pede & Kira Eggers

Lad mig lige starte med at med at snakke om de manglende posts i min blog. Jeg har ikke blogget i lang tid. Jeg har været helt blank i min literære del af min reptil hjerne. Har ikke kunne stykke sætninger sammen til noget, som er værd at læse. Har ikke kunne overkomme at give udtryk for mine meninger. Det sker så mange ting i mit politiske liv, at jeg snurre rundt om mig selv. Vi lever i en vanvittig verden, og vi lever med politikere som finder på vanvittige løsninger. Det tager pusten totalt fra mig, at jeg ikke kan nå at kommentere en hjernedød beslutning, inden de har besluttet sig for noget, som er endnu mere absurdt.

Men heldigvis har vi jo så kvinder. De dejlige bløde skabninger, med velmendende intentioner og herlige meninger. Lige så guddommelige kvinder er, ligeså kortsynet og fordomsfylde kan de også være. Ak ja, kvinder har sidegevinster ligesom vi mænd.

Når det er sagt, så er jeg jo så gammel, at nogle af mine favoritter var den afdæde Trine Michelsen og den halvpensioneret Kira Eggers. Kira har vi jo gudskelov stadig iblandt os.
Jeg finder hende smuk, og hun er en af de kvinder, som virkeligt har formået at ældes med en herlige ynde. Jo ældre hun blev, jo smukkere blev hun. I mine øjne. Men hvem gider at læse om mine mastubatoriske tendenser!
Grunden til at Kira bliver nævnt i dagt, er fordi Kira selv har en tendens til at blogge lidt, og den har bragt hende lidt på forsiden af Ekstra Bladet de sidste par uger. Først gav EB og Kira mig en skrækkelig forskrækkelse.

Kira Eggers bryst vansiret. Den slags bryder jeg mig overhovedet ikke om at læse. Jeg var angst, fortvivler, grådkvalt, neurotisk og rådvild.
Hvad betød det her? Betød det, at en af mine to kæreste minder, nu var væk for evigt. At en af de ting, som vil kunne give tusindevise af unge mænd i skyttegrave verdenen over, ro og overskud i en fortvivlet situation, nu var væk. Forsvundet ud i en håndvask med en omgang varm maragogype. Jeg sad i lang tid, og stirrede forvirret på det link, inden jeg turde klikke. For en ting er at vide, at en del af smukke Kiras karriere var brændt væk, men hvad nu hvis der var billeder, og vil det billede så brænde et af mine kæreste minder væk, tilgengæld for en af Tara Reids peperonier?

Jeg var dog nødt til at klikke. En ondskabsfuld stempelkande havde, som adskillige politikere har stemplet som en terrorhandling, spruttet kogende vand op på Kira (og min favorit) barm, og havde vansiret hendes ene vorte. Åh hvilken skræk og ængstelse der prægede de næste 2 minutter, hvor jeg nervøst fik læst mig frem til, at Kira kunne fortælle, at hendes pat var kommet sig 100%.

Sidestillet med miljøkatastrofer og massermord, så er det her altså den slags jeg helst ikke vil læse om. Verdenen er i forvejen præget af uhyrligheder nok. Der er ingen grund til, at smukke Kira Eggers nu også skal til at bære rundt på en. Gudskelov løste det sig, dog ikke tidsnok til, at Jørn Ege kunne trænge sig på, fra sit udenlands eksil.

Men det var ikke alt om Kira. Efter at have læst om og følt hendes smerte, gik der nogle dage, og så dukkede der nyt op fra Kira. Smukke Kira var ikke altid smuk….. inden i. Kira skider ikkke rosenblade, Da jeg læste det, så var den velkendte følelse af ængstelse der igen. Var her tale om, at Kira døjede med forstoppelse? Var det Roskildesyge? Influenza A? Hvad sker der? Suk… det drejede sig om noget så banalt som prutter. Men det skulle vise sig at være alt andet banalt.

Jeg havde engang en kæreste, som jeg havde været sammen med i måske fire måneder. Han troede, som de fleste andre mænd, at piger hverken laver nummer to eller prutter. Og hvis de laver nummer to, så dufter det af roser. Helt sikkert.

Resten af læsningen var noget om hvor angstprovokerende det var for Kira, at hun ikke bare kunne prutte når behovet var der. Det kan jeg sagtens sætte mig ind i, er forfærdeligt, at pigebarnet så også fik ondt i mavsen, gør mig helt ked.

Men der er to ting galt her. For det første skal Kira lade være med at finde sig sådan nogle tåbelige kærest er, som ikke kan tåle en prut. Skulle sådan en mand findes, der viser afsky ved en prut, så vil jeg postulere, at han er til et andet køn, end Kira’s. At være i et forhold, hvor man skal gøre vold på sig selv, fordi man ikke tør slippe lidt naturgas fri, kan ikke være sundt for nogen. Men det drejer sig da om ens egen selvrespekt og velbehag, fremfor en at tage hensyn til en eller anden hysterisk skabshomos fine næse. Skal noget så naturligt som at lufte sine gasser koste et forhold, så lad det da koste et forhold. Og jeg mener ikke, at det bør være lige op i hovedet på vedkommende, men Kira kunne jo ikke engang få sig til at gå til side for at fise.

Men nok om det. Nok om hendes angstprovokerende tarm rytme. Hvad i alverdenen får en kvinde, som har gjort det til en profession at arbejde med nøgne kvinder til glæde for mænd, til at sige, at alle mænd tror, at kvinder ikke prutter. Det er da noget hysterisk fordomsfuldt prepubetært ævl. Stram dig op Kira. Jeg har ikke været vidne til noget så tåbeligt, siden Trine Michelsen sagde til Kent Nicolaisen, at hun så afgjort mente mænd havde fantasi nok til ikke at behøve porno når de onaner.
Selvfølgelig ved vi mænd, at kvinder prutter. Langt de fleste mænd vil nok syntes, det er utroligt befriende, at have en kæreste der ikke er så pis højtidlig med hvordan man tager sig ud, når man er i privaten. Tror nok de fleste mænd hellere vil, at man i hjemmet havde en ordning med, at det var okay at fise, end at begge parter skal gå med røde hoveder og opsvulmede maver, fordi ingen tør bryde prut pagten.

For helvede kvinder. Det er jo en naturlig ting. Det er helt almindeligt. Alle gør det. Nogen gør det mere end andre, og visse gør det til en dyd, at gøre det så klamt som muligt. Det er dog ikke alle, og vi er nogen der godt kan styre det, og slå en prut i fordragelighed. Jeg har selv ingen ideer om, at kvinder ikke prutter, men har dog undret mig over, men har dog haft et par kærester som jeg ikke mindes have hørt prutte. Faktisk har jeg virkeligt undret mig over, hvor stille de kan være med den slags.
Men lige for at opsummere.
Kære Kira. Vi mænd ved godt i kvinder prutter. Bare gør det.

Hvad jeg så tilgengæld har det lidt svært ved, er når en anden babe, i form af Anne Lindfjeld siger sådan noget pjat som det her.

Jeg gider simpelthen ikke høre eller lugte hans indre svampproblemer. Hvis den er gal med gassen, så må han lige smutte en tur på det lille hus. Det kan selvfølgelig smutte, og så kan det være meget sjovt, men en provokeret våd skid er simpelthen for latterlig.

Hvilket jeg kan forstå og respektere, men hvad så med det her….

Jeg prutter ikke specielt meget, jeg er mere til at bøvse. Det har jeg til gengæld specialiseret mig i, og det bliver jeg aldrig pinlig over.

Det er da altså nogen der vil mene, er ligeså ulækkert, søde lækre Anne. Nogen vil måske mene, at det der, er lidt hyklerisk

Long time coming

Jeg har ikke skrevet ret meget i min blog den sidste stykke tid. Det er der forskellige grunde til. En er, at jeg blevet overvældet af den politiske debat og hvor elendig den her været. Forbud, forbud og forbud er det eneste man snakker om, altså hvis oppositionen ikke kommer med cheapshots mod regeringen. Jeg har haft så mange ting på hjertet, som jeg så gerne vil skrive. Men det ender som oftest med, at tankestreg løber løbsk, og jeg simpelthen ikke når at få det nedfældet inden det hele emmer ud i apati. Den vigtigste årsag har være modløshed. Jeg har – igen – været igennem en omgang skadeshelvede. Min lænd stod af sidst jeg skrev om min kettlebell træning. Det er normalt nået jeg kan få væk med stræk- og mobilitetsøvelser, men ikke denne gang. Smerten og stivheden blev siddende i lænden, og begyndte at stråle ned i haserne og lægmusklerne. Jeg kunne hverken sidde eller ligge uden smerter.

Efter en masse tuderi, fik jeg ud af det blå, en lille henstilling af Master Pimp om, at det kunne være piriformis syndrom. Alle mine symptomer tydede på det. En hurtig googling ledte mig hen til en youtube video, hvor en mand viste hvorledes man fjernede smerten med tre forskellige stræk. Den første øvelse fjernede smerten, som strålede ned i benet, og pludselig blev min hverdag, efter godt og vel halvandet måned, meget lettere. Jeg kunne sidde og ligge uden smerter. Men lænden gjorde stadig ondt. Meget tyder på, at Piriformis syndromet er et symptom på en anden lidelse. Det tager vi så hånd om nu.

Men jeg er ved at være smertefri, og det har betydet, at jeg idag forsøgte mig med endnu en omgang kettlebell træning. For første gang i noget der ligner to måneder. Jeg starter forsigtigt ud, og det drejer sig allermest om, at blive komfortabel med træningen igen. Jeg ved i den første stykke tid, vil jeg hurtigt få hovedpine og trykken for ørene. Det går heldigvis hurtigt over, når jeg er kommet ind i rutinen igen

opvarmning:
around the body og two-handed kettlebell swing

2×6 double kettlebell swing
2×6 double kettlebell high pull
2×6 double kettlebell snatches
2×8 double kettlebell bent over rows
2×8 double kettlebell military press

Jeg gennemførste overstående ret hurtigt, cirka 20 minutter, og uden nævneværdige smerter. Pulsen kom hurtigt op, og hovedpinen satte straks ind.
Men lænden holdte, og det er det vigtigste. Nu er det at se fremad, og begynde at få nogle flere træningspas ind, mens jeg sammen med Kristian The Fys, får kigget lidt på hvad der er at gøre yderligere. Jeg håber jeg kan få kroppen i sådan en tilstand, at jeg kan begynde at træne MMA og Thai boksning snarest

Sagde han stigmatisering

Jeg hørte det ikke selv, men i følge Jyllands Posten, så advarede Lars Løkke mod at stigmatisere Kurt Westergaard og opfordrede os dansker til ikke at leve i frygt.
Sig mig lige engang. Sagde Lars Løkke virkeligt det?

Jeg er som sådan enig med ham i, at man ikke skal stigmatisere Kurt Westergaard, at man ikke skal gøre ham til et offer. Ikke sætte fokus på ham. Lad ham sejle sin egen sø. Men jeg er som borger, og semivanvittig, nødt til at reagere, når Lars Løkke mere eller mindre siger, at der ikke er nogen grund til at leve i frygt.

Hvis der ikke er nogen grund til at leve i frygt, hvorfor er det så nødvendigt at dagligt foreslå ting som, at sidestille surf af terror hjemmeside med surf af børneporno, indføre datalogning og nu give kommunerne mulighed for at sætte videoovervågning op.

Man helmer åbenbart ikke før hver eneste dansker er prikket ind på et landkort. Førend at man med et enkelt klik ved hvor hver eneste dansker er, og hvad denne foretager sig. Mere og mere overvågning, selvom undersøgelser og erfaring viser, det ikke hjælper. Videobilleder er uden tvivl et godt bevismateriale, men videokamera har bare ikke den ønskede præventive effekt. Havde den det, så ville vi vel få færre bankrøverier, og færre voldsomme røverier af guldsmede. Det tal viser sig dog ikke at dale. Tværtimod.

Dag ud og dag ind, kommer de danske partier med den ene rablende ide efter den anden, og fandme om de vil lytte til de, som har forstand på emnet. Vi bliver tvangsfodret med indskrænkelse af vores borgerrettigheder. Og til hvilken nytte? Oh ja… Terror. Det er den vi skal passe på.

Så lad os lige runde af. Lars Løkke siger, at man ikke skal leve i frygt, alt i mens de kommer med forslag efter forslag, som skal sikre os mod den slags mennesker der har til sinde at dræbe hele Danmark. Hvis han vitterligt mente, at vi ikke skulle leve i frygt, hvorfor i alverden så overvåge samfundet i sådan en grad. Det virker i mine øjne selvmodsigende.

Og jeg syntes nu nok, at klimatopmødet har bevist, at de i Danmark man mest skal passe på, det er dem som er her til at passe på os. For man skal ikke sige eller gøre ret meget forkert, førend man er “administrativt tilbageholdt” i 12 timer under kummerlige forhold.

Så gider du lige revurdere det Lars Løkke?

Ti uden at tænke

Tænk før du taler…. Det siger man engang imellem er en god ting. Det er sikkert også rigtigt. Mange mennesker kunne være sluppet for en del repressalier, hvis de lige havde gennemtænkt den måde de vil fremføre deres pointe. Ytringsfrihed er en ret i det her land. Ja, faktisk i det vi ynder at kalde den fri vestlige verden. Tænker vi på det modsatte af ytringsfrihed, så tænker vi militær regimer. Vi tænker Kina og Iran. Men Ytringsfrihed er ikke ret til at sige hvad man vil, og det er kun en ret til at fremføre sine meninger, men under ansvar. Så tænk over hvad du siger.

Det er der ihvertfald en englænder der har måtte sande. At man lige skal tænke over hvad man giver udtryk for, inden man sender det i æteren. Paul Chambers, 26, måtte sannde, at en kommentar om at sprænge en lufthavn i luften på twitter ikke var det heldigste. Jeg, med fare for at blive varetægtsfængslet som en anden terrorist fra Greenpeace, her mandens twitter besked i sin fulde længde (det være sig 140 tegn).

You’ve got a week and a bit to get your shit together, otherwise I’m blowing the airport sky high!!

Vi lever nu et i samfund, hvor alt du putter ud i det offentlige rum ukritisk bliver gransket, vurderet og taget til efterretning. Nu vælger jeg at bruge ordet efterretning, fordi det det rimer så godt på efterregningstjeneste, som noget ala PET, CIA og diverse andre obskure organisationer. Tjenester som ikke gør sig så fandens godt i efterretninger, når somalier fra avedøre øksehugger en dør ned hos en af danmarks mest kendte og bedst beskyttede mænd, og når en nigerianer, på en terror observationsliste, kan sætte sig ombord på et fly med et eksplosivt skridt, uden bagage, overtøj eller returbillet.

Men skulle en enkelt frustreret englænder tage sig den ulejlighed, at skrive noget som kan tolkes som en intention om terror, så virker beredskabet. En bekymret borger havde taget kontakt til myndighederne, om denne “bombetrussel”, og så blev alt sat i værks. Paul Chambers blev hent til afhøring, sigtet efter en terror paragraf, og alt hans elektronik beslaglagt.

Se, for mig virker det besynderligt, at man vælger at sætte så meget i værk, for at hive en mand ind, man aldrig har haft grund til at mistænke for noget som helst, fordi han i frustration skriver noget på sin Twitter profil. En vag trussel om at springe en unavngiven lufthavn i luften. En besked på 140 tegn fra en twitter profil, som er alt andet end anonym. På et socialt netværk, som bugner af spam, selvpromoverende fitness guru’er og yndige pornostjerner, der vælger han at give udtryk for, at han vil springe en lufthavn i luften. Ja, faktisk kun hvis de ikke “får deres lort samlet”.

Jeg syntes da nok her er tale om en overreaktion. Man kunne have taget en sludder med manden. Vurderet ham lidt. Men at hive ham ind, beslaglægge han telefon og computer, samt sigte ham med en terror paragraf, det virker i mine øjne som ressource spild, især da det jo uden tvivl vil vise, at han ikke er en del af et verdensomspændende terrornetværk.

Så hvad har vi fået ud af den øgede overvågning? Intet. Dem der vil begå terror, gør det stadig. De som bliver stoppet, bliver stoppet med god gammeldags efterretningsarbejde. Ikke med abe datamining og offentlig stikkeri via sociale netværkstjenester.
Det her kan nemt blive en sovepude. Hvis man sidder tror at det er vejen frem til at bekæmpe terrorisme, så tager man grueligt fejl. Folk der har dedikeret deres liv til terrorens sag, er ikke så dumme, at de bare poster på facebook om hvilken hule i Afghanistan, næste terror anonymous møde er. Faktisk viser det sig, at meget af deres kommunikation nu foregår ganske gammeldags. Kodede beskeder på små lapper papir, som bliver overrakt fra person til person. Skulle de vælge at bruge elektroniske medier, så er det uhyre nemt at kryptere sin data.

Det er på tide, at vi som borger råber vagt i gevær. Alle de tiltag der er blevet til for at bekæmpe terror er stort set, ihvertfald i Danmark, kun blevet brugt til at bekæmpe danskere. Camilla Broe blev sendt til USA på baggrund af vores terror lovpakke. Greenpeace aktivister blev varetægtsfængslet på den baggrund også.
Det virker tåbeligt, at sætte et maskineri i gang, og hive en mand ind, som kom med et simpelt udbrud. Især når de ressourcer så tydeligt kunne bruges andre steder.

Det er i orden, at man tænker over hvad man siger. Det er ikke i orden, at slynge om sig med hypotetiske trusler. Men det fandme hellere ikke i orden, at skyde gråspurve med kanoner, og vælge at bruge sin logiske tankegang. Det er så hellere ikke i orden, at sigte en mand efter en terror paragraf, for noget han har skrevet på en social netværkstjeneste, som de pågældende myndigheder ikke har en døjt begreb om hvad er.

Vennen der blev enunuk

Venlige Joan
Jeg er en ung fyr på 25, der lider under et større problem, også kendt som ‘friend zone’. Jeg er kommet frem til via utallige udmattende og dybe samtaler med både kvinder og mænd i flere aldre, at det simpelthen er fordi, jeg på en eller anden måde får nedtonet min seksuelle udstråling til lig nul.

Hvad kan jeg gøre for at forstærke/tænde for den udstråling igen? Jeg er i syv sind, da jeg ikke har anet, at det var det, jeg manglede, men jeg aner til gengæld heller ikke, hvad det egentlig vil sige at udstråle seksualitet. Jeg er mand med stort M, bredskuldret, hår på brystet og hele molevitten, er vild med alt, der har over 300 hestekræfter osv.

Er det bare min selvtillid? Jeg beder om hjælp.

Venlig hilsen Skytten

Kære Skytte
Når en mand ikke sender seksuel energi ud, kan det skyldes, at han aldrig har opfattet sig selv som et sexobjekt. Han har ganske enkelt ikke troet, at han var en person, som pigerne blev lune på og tiltrukket af. Da han gik i folkeskole, havde han ikke pigernes opmærksomhed. Det var der andre slags fyre, der havde. Du er ‘pigernes ven’-typen. Ham der hellere hjælper og lytter end at tænke på sine egne behov.

Når der først er en kvinde, der kan gennemskue, hvor godt et menneske du er, vil hun få verdens bedste kæreste. Og de kvinder har der været mange af gennem årene. Du har bare ikke lagt mærke til dem. Du har ikke kigget efter signalerne, og du har ikke genkendt signalerne, når de blev givet. Mit råd til dig er at forholde dig åben og opmærksom. Så vil det ske.

Mange knus fra Joan

Kilde: ekstrabladet.dk/spoerg_joan_oerting/article1456903.ece#ixzz1ApG0V6HI

Kære skytte

Den er helt gal. Du har begået playbookens største fejl. Du har indgået i dybe medfølende samtaler med dit bytte. Du har lagt øre til. Det er som ikke noget galt med, men du har lyttet efter, forstået, følt og rådgivet. Det dummeste du kan gøre. Aldrig engagere dig i dit byttes følelsliv. Hold dig til dets underliv. Vil du bedække en tæve, så må du spille spillet. Forhold kommer først efter man har du har haft hende rundt i manegen. Sgu da ikke klokken 0535 på et beskidt morgenværtshus. Der skal du bare lade hende snakke, mens du tænker åp en masse andet. Fake lidt entusiasme og engagement, og så skulle den være hjemme. Kommer du først ind i kategorien ven, så er det tid at finde en ny by, og en ny identitet. Du kommer ikke ud af den kategori, før du har sat inde i et år eller to for narko relateret vold. Pigernes ven, er ikke et flatterende udtryk.

Og så til Joan, og hendes fuldstændigt horrible råd. Hun rådgiver stadig, som om at der findes en perfekt verden. Som om det oftest er velfungerende kvinder man møder på dating markedet. Stabile kvinder, med selvtillid, som hviler i sig selv. NEJ!
Man må aldrig forsøge at løse sit byttes problemer. Der er vi nok enige. Men at sige manden skal være åben og opmærksom.
Opmærksom? Som i perifært syn, ja. Åben? NEJ. Hvad er det for noget at sige. Som om kvinder kaster sig over åbne opmærksomme mænd, fremfor store indelukkede mystiske mænd. Come on. Skal man vente på at kvinder gennemskuer en, så står den jo pludselig på skilsmisse.
Det er HELT forkert det her. Byttet skal nedlægges med mystik og rå maskulinitet. Muligvis med et snert af håndgemæng. Men find for fanden i helvede aldrig din indre kramembamse frem, At stå med følelser ude på tøjet, vil være som en omvendt tsunami i Choke Point Charlie. Tørlagt som et Norsk friråd.

Vejen til en kvindes bæver, går igennem en løs stemning. Vejen til en kvindes hjerte går muligvis en anden vej, men skulle Columbus genopstå, så har han sit mulige livsværk der.

Hendes orgasme hendes bukser

Hej Joan
Jeg er fornyelig flyttet fra min kone gennem 11 år og er nu blevet forelsket i min kollega, som også er nyskilt. Hun er, modsat min ekskone, vild med sex – som jeg selv.

Mit problem er, at erektionen enten helt udebliver, eller falder hurtigt under samleje. Vi har dog haft stor succes ind imellem, hvor jeg nærmest ikke kunnet bringe mig selv til udløsning, og kroppen har måttet give op før pikken, men vi har også haft almindelige samlejer med gensidig tilfredsstillelse.

Jeg tænder enormt på min kæreste, alle lystcentre bliver aktiveret, det syder og bobler i mine testikler, det risler ned af ryggen og alligevel udebliver erektionen. Jeg kan tænke på det i dagevis og være hunderæd, inden vi skal være sammen, men jeg nægter at tilsidesætte sex, vil hellere have fem mislykkede forsøg og en enkelt succes end slet ikke at prøve.

Vi overvejer lystpiller og terapi, men et par hurtige værktøjer eller råd med på vejen kan vel ikke skade.

Kh Paul

Kære Paul
Du vil gerne give din nye kæreste et godt seksuelt indtryk af dig og være den bedste til sex, så det ikke forsvinder igen. Problemet er, at din pik ikke rigtig vil følge med. Den prøver at fortælle dig, at du ikke behøver at være den bedste for at blive holdt af.

For selvom den synes, at det har været frustrerende at blive afvist seksuelt i mange år, så synes den ikke, at det alene er sexen, som dit nye forhold skal baseres på.

Hvordan ville det være for jer at mødes engang imellem uden at have sex og dyrke kommunikationen og interesserne i stedet? Du skriver, at I allerede har overvejet terapi eller piller.

Hallo Mr. Paul, du skal ikke lyn-fixes. Du er dig. Og lige nu er du indimellem dig med en slap pik, og nogle gange har du en stiv pik. Der er stadig en masse følelser i forholdet til din ekskone, og selvom du ikke synes, at du savner hende, så er din pik åbenbart af den loyale slags, der ikke bare kan slippe den kærlighed og loyalitet, som den har følt for hende i mange år. Det kan du til gengæld gå i terapi med. At få afsluttet dit ægteskab ordentligt, så du kan slappe af.

Kærligst Joan

Kilde: ekstrabladet.dk/spoerg_joan_oerting/article1414632.ece#ixzz10RIFYiR4

Så dukkede der lige endnu en hanreje op fra dybet. “Hej, jeg har et vedhæng som kvinder bestemmer hvad der skal ske med… undskyld”
Ork, jeg væmmes.

Det her er en slags totrinsraket som bare ikke burde komme i rummet, for den er tanket op med idioti. Mandens pjollert svigter ham, når han gerne vil jage den i sin nye dulle, og pløje hende til fantasiland. Det er hendes behov han tænker på først og fremmest, og så skal det altså bare være iiiiiiiiih og ooooooooohhhh så dejligt for prinsessens ærte. For det er lige nøjagtigt den der handler om. “Lad mig dog vise mig som en rædi alfahan og give en tidobbelt sprøjte tantra orgasme, som jeg ser på tv”.

DROP DET!

For det første Joan. Hvad er der galt med dig? Hans pik fortæller ham hvad? En pik siger fire ting. Ja Nej av åh. Ikke andet. Den nikker ikke bekræftigende med, når Al Gore himler op om vejret og miljøet. Den giver ikke sit besyv med i indvandredebatten i form af læsebreve. Den beder dig ikke om at købe dobbeltsidet toiletpapir. Den siger kun, ja nej av åh. Og som oftest siger den egentlig kun JA!!! Det er jo ikke som kvindens bæver, som er i konstant skænderi med kvindens superid. Og manden nævner ikke sin kone på nogen måder, ud over, at han er gået fra hende, og så begynder du at analysere i det. At tillægge hans pik loylitet, er som at bede Prins Henrik snakke dansk. Det er noget der ikke kan ske. En pik har kun et øje, og dermed ingen perspektiv for dybde og afstand. Mon den så også pludselig. Så hvordan skulle den kunne kende forskel på bævere (med mindre vi snakker moderne sportshaller). Stop!

Nej det der går galt her, er at du forvirre dig selv, kære Paul. Du vil SÅ gerne tilfredsstille din kæreste, og du sætter sex på en pidestal. PILLER!!! Hvor herre bevares. Du skal slappe af, og så bare selv sørge for at komme. Fokusere på dit eget sexliv. Kvinder og orgasmer er noget for det første noget spekulativt ævl, og skulle det vise sig at være, at kvinder kan “få” orgasmer, så er det alligevel ikke ngoet du har magt over. Jag den i hende. Giv gas. Kom. Sov. Lad være med at fokusere på hystandens selvopfundende behov.

Sulten mæt sulten mæt sulten

Kære Joan
Jeg er en mand i min bedste alder, der altid får en formidabel, næsten bedøvende udløsning med min pige. Sekunder før jeg kommer, er jeg parat til at afstå alt, hvad jeg har, for at komme og sprøjte i voldsomme ryk.

Men – og nu kommer mit spørgsmål: når jeg er færdig og har knebet den sidste dråbe ud af pikken, falder den sammen, og – næsten det allerværste – jeg har overhovedet ikke lyst til at fortsætte med søde ord og kærtegn.

Jeg kan ved Gud heller ikke forstå, at jeg for 2 minutter siden var parat til at give alt væk, bare jeg fik den orgasme. Når jeg f.eks. sidder og spiller den af ved en pornofilm, kan jeg ikke få slukket filmen hurtigt nok, når jeg er kommet.

Hvorfor er jeg næsten led ved det hele, når jeg har afleveret min sæd? Jeg har altid haft det sådan, det er ikke kommet snigende.

Hilsen spørgeren

Kære spørger
Du er ganske normal. De fleste mænd vil æde deres gamle hat, hvis de blev bedt om det, når de er seksuelt oppe og køre.

Men i samme sekund som udløsningen er færdig, er det en gyselig tanke, at han for to minutter siden lå og havde rejsning over en hat, eller en lakstøvle, spyt, tis, en butplugg, kæmpe babser, eller hvad der nu tændte ham.

Det er den civiliserede hjerne, der pludselig slår til igen og fordømmer, at du i et øjebliks frihed og dyriskhed hengav dig hovedløst til seksualitetens lyster.

Jeg synes, at du skal smile, når virkelighedens stramme moralkodeks tager over igen, og glæde dig over, at du da heldigvis engang imellem giver fanden i, hvordan man bør opføre sig. Sex er netop skønt, fordi vi gør ting i liderlighed, som vi ellers ikke ville gøre, og det er både sundt og befriende.

Kærligst Joan

Kilde: ekstrabladet.dk/spoerg_joan_oerting/article1406259.ece#ixzz0zmLaha8u

Der dukker engang imellem mandsligner op som overhovedet ikke er i kontakt med deres køn og natur. Mænd som ikke har den rette balance mellem id og superego. Det er mænd som ikke forstår deres egen natur og lyst.
F.eks. ham her, som så vælger at spørge Joan til råds, om sin egen natur. Det er jo selvfølgelig tåbelig, for Joan slår jo straks op i en bog om mænds følelser og seksualitet, skrevet af en 70 årig kvinde fra Berkely. Det hele bliver så til en lang pseudo psykologisk smøre om skam, moral og synd. Det er selvfølgelig en projektion. Fra kvinders tendens til støvleindkøb til mænds onani tendenser.
Det er selvfølgelig noget halvkvalt ævl.

Det er jo altså ikke sådan, at når mænd har klattet ud over den stationære computer på arbejde, at de så sidder og skammer sig, fordi de har gloet på noget bestialsk asian porno. Er man kommet i sine bukser, efter at have haft en 21 årige østeuropæisk studerende roterende på sit skridt i 15 minutter på et natklub, hvis interiør består 80% af rødt velour, så får man jo ikke lige pludselig en trang til at bekende sine synder.

Det hedder behov, for fanden. Når man er sulten, så tænker man på mad, og når man er mæt, så tænker man ikke på mad. Når man er stangliderlig, så tænker man beskidt og i en næsten sindsyg ekstase er man villig til at sige og gøre mange ting, indtil man har sat sine haletudser i søen. Så har man et andet behov, og det er fred og ro fra skrige skinken. Hvorfor i alverden skulle man fortsætte med at se porno efter man er kommet. Det er da med at slukke for det pis, da det jo ikke længere har noget formål (med mindre man går efter en bedst ud af tre). Det er jo ikke historien eller skuespillet man ser en pornofilm for. Man ligger jo ikke på divaen med flormelis ud over hele maven og tænker, “jeg er godt nok ikke liderlige længere, men jeg lader den lige rulle færdig, fordi jeg har sådan en respekt for hende kvinden der ligger der med en gagbal og et røvhul gabende stort som en vandmelon”.

Nej sluk for det skidt, og kom ud og få en mad – eller en lur.

Attention world: you’re fucked

Hej Joan
Jeg og mine kammerater har et spørgsmål, vi længe har gået og grublet over. Vi kan godt lide hinandens samvær, og til tider, når mange bajere er gået ned, kan der foregå ting og sager. For at gøre det kort: vi har bollet mange gange. Sådan er vi bare, men her kommer spørgsmålet:

Hvorfor kan vores kærester ikke lide det? Hvad er der galt med jer piger? Hvorfor må I altid være så varsomme, og hvorfor ikke bare nyde livet? Altså, det virker, som om piger altid må binde sig så tidligt, mens vi drenge er mere åbne. Hvad er det, der gør pigerne sådan?

Drengene

Kære drengene
Når I fyre har sex med hinanden, så er det, fordi I er så liderlige og har så mange hormoner, der drøner rundt i jeres krop, at sex med en anden liderlig fyr bliver en mulighed, fordi han er ligesom liderlig og hormonfyldt.

Piger kan generelt godt lide, at sex og følelser hænger sammen. De vil helst føle, at der er en hjertelig forbindelse til den fyr, som får lov til at stikke sit (fremmed)legeme op i hendes krop. En pige eller kvinde skal åbne for sin krop og sit skød for, at det er muligt at have sex, og det kræver, at hun har en positiv tankegang overfor personen, som hun åbner det for.

Sådan er det ikke for jer mænd. I har et lem, og I behøver ikke åbne noget som helst for at finde lysten til at stikke det ind. Kontant og uforpligtende sex er befriende for mange unge fyre, og hvem er bedre til at give det samme igen end andre fyre? Jeg vil bare lige råde jer til ikke at sige det til jeres pige-kærester. For de vil have svært ved at forstå det, og de kan gå hen og blive meget jaloux og meget sure.

Mange smil fra Joan

Jeg ved for helvede ikke hvor jeg skal begynde henne. For det første er der to latente baghavegartnere der skriver ind om deres fordrukne dybdehavsboringer, og samtidig ytre forvirring over hvorfor deres kærester rynker på næsen af deres kammratlige pløjninger af intimfuren.
I de overstående linjer går der så meget galt, at man er helt ved siden af sig selv af fortvivlse over, at fornuft er så stor en mangelvare blandt unge danskere.

Hør her drenge! Jeres kærest er syntes ikke det er okay, at i tarmknalder hinanden når i er fulde. Ikke fordi det er klamt, hvilket det totalt er, men fordi at i knepper MED ANDRE END DEM!!! Er i helt demente. Har i drukket jer plejehjemsklare?! Det er da ren fucking matematisk logik. Og hvad fanden sker der for, at man går ud og finder sig en øgle, for så at vil knalde sin bedste ven, fordi man har fået en enkelt. LAD VÆRE. Knep jeres kærester, når i nu alligevel har ulejliget jer med at støve sådan et par valkyrier op.

Og hvis ikke det er noget der river i jeres tov, så tyk lige på den her. I to er bøsser, og bør DURCH kommer ud af skabet. I er straight up country music special olympic gay, hvis i tror nogen bider på den der hetero stil i ligger for dagen, hvis det bare er fordi i er fulde, at i knalder hinaden i sofabetrækket.
I har to fucking kærester som tilsyneladende er villig til at tilgive at i knalder med i hinanden, og så tager i jer den frihed at undres.

Jeg gider ikke. Ud. Væk.

Og så kom den til Joan…. hun kammer over. Efter år med snak om sommerfugle og kvindens seksuelle behov, samt opfordringer til at blive få sit skamben…. skambanket, så kommer denne.

Piger kan generelt godt lide, at sex og følelser hænger sammen. De vil helst føle, at der er en hjertelig forbindelse til den fyr, som får lov til at stikke sit (fremmed)legeme op i hendes krop. En pige eller kvinde skal åbne for sin krop og sit skød for, at det er muligt at have sex, og det kræver, at hun har en positiv tankegang overfor personen, som hun åbner det for.

Din fucking brevkasse er stakket med fuldblodsøgler som har kneppet sig igennem den ene handelsflåde efter den anden, uagtet af, at den er proppet med fede tandløse færinger. Nu tager du dig gudhjælpemig den frihed at sige, at i øgler helst ser der lidt følelser indblandt, ind i lader jer falde på rygggen som en skudt afghaner, og tager den mellem syndeslæber som to fordrunke drenge på en spejderlejer. Hvad helvede er det for noget.
Efter års skriverier om hvordan man følelsmæssigt afkolber sig fra sit skræv, så kommer den smøre der. Flere års læserier om sumphuller der æder sige igennem et diskotek, så tager du dig den fucking frihed at sige, at kvinder ikke bare hamre noget fremmede op i sit skræv. Jeg tillader mig lige at tage noget fra et læserbrev du svarede et par dage forinden.

Liderlighed hænger ofte sammen med noget nyt og ukendt. Det er let at blive liderlig, når man stadig er et mysterium for hinanden og stadig er åbne for, at denne nye person kan overraske og give en det, som man har brug for.

JA TAK TIL MYSTIKPIK!!! Jo mere obskurt, jo mere følelsmæssigt knyttet er øgler til en pik. Ja man bliver helt rundtosset, sådan som verdensbilleder flyver rundt.
Nu vil jeg bodega og være mystisk, måske man så for lidt fisse

Usyncbar mobilitet

For noget der ligner et halvandet år siden, fik jeg en HTC Touch Diamond som job telefon. Før det havde jeg en HTC S730. Touch Diamond var noget andet kvalitet, without a doubt. HTC Touch Diamond var bling certified, og den var fed at lege med. Masser af “ooooooo”, “Aaaaaaaah” og “Uuuuuuuuuh”, når man lige slidede hen over den trykfølsomme skærm, for at se lige bekræftige, at det faktisk regnede uden for.
Kalenderen er fed. Mail fungerede godt, indtil det hjernedøde Windows Mobile 6.1 ødelagde SMTP funktionen. Det fik man fikset, og en flashing, gjorde den endnu federe. Mail, kalender, redigering af dokumenter, notefunktion og bling. Det holdte

Men – og der er sgu altid et men – synkronisering.

Uanset hvilken platform man kører telefonen op af, windows, mac os x, linux, så virker det ikke ordentligt. ActiveSync er noget forfærdeligt juks på windows. Du kan sync til EN slags kalender, og det er det. I Linux kan du lave en masse krumspring med SyncE. Det virker bare hellere ikke særligt godt, og er så omstændigt, at det slet ikke er det værd. Ingen tvivl om, at man bevæger sig den rigtige vej, men det går for langsomt, og man kan hellere ikke klandre et projekt for, at skyde sig bagvendt ind på en hemmeligholdt API.

Men hvorfor fanden skal det være så svært at lave en telefon, som har en basal funktion, hvor man kan sync med en iCal fil efter eget ønske på en server efter eget ønske. Android er en helt fantastisk ide, og man kan få nogle fine telefoner. Men det hele er så google fikseret, at jeg ikke ser den store forskel på at købe en Google Android telefon, kontra en Windows Mobile. Min frihed er ikke anderledes på nogen som helst måde. Om jeg syncer op af en Google service eller en dyrt indkøbt Exchange server, giver ikke mig nogen anderledes form for kontrol.

Det er muligt, jeg ikke er helt inde i emnet, men jeg søger en telefon med imap og mulighed for at sync op af en fucking iCal fil. How hard can it be!!!!