Monthly Archives: July 2009

11 time

Jeg havde sat mig som mål, at nå at køre mit store set igennem igen i denne uge, og jeg havde sat mig som mål at gøre det i går. Det blev ikke. Dagen var proppet med ligegyldige gøremål, og det store regnvejr tog pusten fra mig. Jeg gad vitterligt intet. Men lørdag endte dog med, at jeg blev frustreret og sur, så kl 2330 stod jeg alligevel inde i stuen og lavede snatches. Det må være noget delerium af at være ædru en lørdag aften. Det hjalp dog, og jeg fik pulsen og mit kølige overblik igen, og kunne fortsætte en fantastisk tv aften.

Idag skulle det så være. Målet var sat på tre træningspas, og så var der ikke andet at gøre, end at få det gjort. Vigtigt at holde ens mål.

Opvarmning:
Around the body
2×5 swings l,r,two handed

4×6 double kettlebell swings (2×16 kg)
4×10 double kettlebell bent over rows
4×8 double kettlebell press l,r
4×6 snatches l,r
4×8 double kettlebell florpress l,r
4×10 dragonflags
3×5 Kettlebell windmill l,r
3×8 double kettlebell front squat

Fik presset et set mere i mine military press. Det er som det skal være nu. Mine double kettlebell swings gik rigtigt godt idag, selvom jeg stadig har en tendens til at skubbe det ene knæ til siden, for at gøre plads, hvilket der ikke er grund til. En tvangshandling, som jeg også døjede med da jeg dødløftede. Det skal der fokus på. Jeg tror jeg skal have flere reps i mine set. Seks reps virkede idag for lidt.

Snatches og windmills! Det gav idag problemer. Jeg var for selvsikker i mine snatches og teknikken gik galt. Istedet for at bruge fremdriften gennem eksplosion med hoften, så trak jeg nærmest kettlebellen op, og så fik jeg ikke rigtigt lave min high pull, som skulle gå over i snatchen. Det skal jeg have fikset.

Windmills døjede jeg også med. Jeg fornemmer ikke at det rammer min core. Jeg har på fornemmelsen, at jeg er alt for usmidig til at kunne lave den øvelse ordentlig, og jeg er nødt til at tage udstrækning noget mere seriøst snart. Teknikken fejler simpelthen fordi jeg er ikke er smidig nok.

Men jeg kom igennem det, og har nu planlagt at tage til Thai boksning tirsdag, og så prøve at få lidt tips til smidighedstræning.

One small workout for whatkind

Min tirsdags workout satte sig altså noget hårdere i min gamle plaget krop, end jeg havde forventet. Dejlige doms i min “sixpack” og ben som summede da jeg vågnede onsdag morgen. Double kettlebell front squat og double kettlebell swings har vist sat sine spor.
Hvad angår den debat jeg lagde op til, så er der kommet gode input så som, at time sine pauser mellem setsne, så man holder fokus, ved hjælp af et stoppeur. Det kunne være et værktøj til at holde fokus på sin træning. Det kombinerede med at måske skrive de værste tanker ned på papir inden mand begynder at træne.

Idag var bare en supplements træning, for lige at blive weekendklar. Fokus på arme hovedsageligt, og lige lidt mave.

4×6 suitcase deadlift (2 kettlebells)
4×16 halo
4×8 bottom up cleans l,r
4×8 triceps extensions
1×1 Turkish Getup

Så er jeg weekendklar. Suitcase deadlift gav rimeligt til benene, men det er langt fra det samme som at dødløfte 100kg. Tilgengæld kan jeg meget bedre bøje i knæene, og det tror jeg faktisk er sundere fremfor at have fokus på at løfte tungt.
Halo er næsten ved at være for nemt. Jeg skal have flere reps på, og desværre ser det ud til, at en 20 kg kettlebell måske nok er mere nødvendigt end frygtet.
Bottom up cleans gik fint. God grebsstyrke, og fin kontrol. Måske tid til flere reps. Mit mål er at kunne lave double kettlebell bottom up cleans. Har forsøgt, og det var små pinligt. Men det er det jeg sigter mod.
Triceps extensions brændte vanvittigt godt. Holder man albuerne godt ind til ørene, så kan man virkeligt mærke den. Har man teknikken rigtig, så behøver man ikke meget vægt. Det må jeg nok sige.
Slutteligt lavede jeg en turkish getup. Arme og skuldre var lidt ramt, så den var ikke så køn, og det blev også kun ved den ene. Jeg skal til at lave lidt flere. Måske bare have en dag i ugen, hvor jeg kører et par stykke af.

Det er idag torsdag, og har noget to træningspas, og jeg håber at kunne få kørt det store program igennem igen inden ugen er ovre. Det bliver nok lørdag, da jeg skal på stadion og se de nyhvide

Ill Neglect

Den sidste tid har været skrækkeligt. Har været fuldstændig katatonisk i mange henseender. Det var en overgang ALT for varmt til at træne. Så var der et sommerstævne der skulle overståes. Dernæst skulle jeg restituere. Så skulle jeg blive færdig på arbejde til ferien. Der har været meget oppe og vende, og aftenerne endte som ofte på sofaen halv slumrende.

Jeg har fundet ud af, at det ikke er befordrende for energi niveauet, at ligge vandret. Det er en meget dårlig vane, men kroppen sukker til tider bare efter det. Men sidder jeg op, så vil jeg typisk have lidt mere energi at gøre med, og jeg vil ikke døse hen på sofaen, hvilket i sidste ende betyder, jeg bedre kan falde i søvn når jeg går i seng.

Hvad søvn angår, så er det stadig min achilles hæl. Er begyndt at slæbe for mange tanker med mig i seng. Det gør jeg ikke kan falde i søvn, og når jeg endelig gør det, så vågner jeg konstant. Det giver ikke nogen dyb og god søvn. Det har været et problem igennem mange år. Jeg har læst, at man skal rejse sig fra sin seng, hvis den slags begynder at blive et problem. Ens seng skal forbindes med søvn (og sex også, men gudskelov ikke det store problem i mit hjem), ikke dårlige tanker. Men hvad fanden gør man, når man sidder inde i sofaen den halve nat, fordi tankerne flyver, og man egentlig skulle sove. Pludselig ringer vækkeuret, og man skal på arbejde, og man er dødsenstræt. Ond cirkel, ikke sandt?

Træning er det ikke blevt så meget til. Jeg døjer stadig med at finde mig et godt program, og jeg skal også have sat det sammen. Jeg tror jeg laver for mange ting, og måske jeg skulle prøve at begrænse mig til 4 øvelser om dagen, men så tilgengæld træne flere gange i ugen. Indtil videre vil jeg dog satse på, at kører det jeg har kørt idag, mindst engang i ugen, og så kombinere det med Kettlebell Halo, bottom up cleans og noget til triceps. Jeg er iøvrigt blevet den lykkelige ejer af endnu en 16 kg Kettlebell, hvilket giver mere belastning i squat og swings.

Opvarmning:
Around the body
2×5 swings l,r,two handed

4×6 double kettlebell swings (2×16 kg)
4×10 double kettlebell bent over rows
3×8 double kettlebell press l,r
4×6 snatches l,r
4×8 double kettlebell florpress l,r
4×10 dragonflags
3×5 Kettlebell windmill l,r
3×8 double kettlebell front squat

Det var første gang jeg lavede double kettlebell swings, og det kræver lidt til fodstanden. Samtidig er det FUCKING hårdt. Jeg havde da ikke forventet det, men det er vel rationel matematik. Double the weight, double the effort. Nice going Lorentzen.
De swings gav mig straks hovedpine og kvalme, og jeg var virkeligt på nippet til at stoppe. Men jeg nød stor glæde af Forrest Griffins bog og en Mike Mahler artikel her. Toughen through it. Æd dig igennem det. Det gjorde jeg, omend det hele trak ud. Tror jeg brugte halvanden time på det hele.

Floor press og dragonflags blev supersettet, nu når jeg alligevel lagde og flød på gulvet. Press blev mig en kende hårdt, og måtte holde igen. Den samme gamle sang med, at skulderne løber tør for energi. Det er besynderligt. Tilgengæld kunne jeg klare floor press uden at mærke til jeg havde kørt skulder press.
Men jeg var tappet for energi halvvejs igennem af hele træningsforløbet.

Hvilket leder mig hen til, at jeg gerne vil ligge lidt op til debat. Jeg skal have fundet nogle teknikker, hvorpå jeg kan få tømt hovedet når jeg træner. Så jeg ikke skal døje med alt muligt. Når der er meget på bordet i det lille hjem, så ender jeg tit med at få det med i min træning. Når det så begynder at blive hårdt, så ender jeg et mørkt sted, hvor jeg pludselig ikke længere kun skal kæmpe med vægten, men også dæmonerne.
Hvordan sikre man sig, at man ikke tager sine hverdags problemer med i sin træning? Jeg har læst om teknikker som at sine tanker og gøremål ned på et stykke papir inden man går til sin træning. Så man har det liggende hjemme, så man ikke glemmer det, men omvendt ved at det ligger hjemme.

Men en okay’ish træning. Jeg fik kørt de øvelser igennem jeg havde sat mig for, selvom jeg virkeligt måtte knokle for ikke at give op. Jeg vil prøve at få kørt det program her en gang mere i løbet af ugen, og så ellers tage lidt småøvelser i morgen