Monthly Archives: March 2009

Nej tak til idioti….bedre kendt som kristendom

I Vatikanet har de for vane at udpege gamle elendige mænd, med smal tankegang, til at varetage den kristne verdens interesser. De mest elendige og forstokkede af disse mænd, kaldes paver. De har hvidt tøj på, og en lille dum hvis hat. De rejser verdenen rundt, og siger dumme ting. Det er det de gør, go der er pokkers gode til det. Man skulle tro, at de vil prædike lidt om en af kristendommens kerneydelser, næstekærlighed, men det bliver ikke altid lige det, de har som fokuspunkt. Nej, det skal gerne være meget meget dumt.

F.eks. AIDS. Det er jo et stort problem på det afrikanske kontinent. Men det har hvor herre og hans gamle hvide mænd en fin fin løsning på. Afholdenhed. Ikke kondommer. De giver andre problemer. Afholdenhed.
Derfor kan man i dag læse, at kondommer gør epidemien værre

Det er jo det helt forkert at sige til et kontinent, hvor det videnskabelig kalenderår ikke helt hakker afsted med samme hast som det her i den vestlige verden. Det er en uansvarlig kommentar, at slippe afsted, i et land, hvor katolisme spiller så stor en rolle. Folk lytter jo desværre til hvad religiøse fanatikere har at sige.

Jeg syntes det er et problem, at man ikke holder vatikan staten op på de udmeldinger de levere. De har et stort anvar, og det misvedligeholder de ved at komme med udmeldinger, som man så i den mørke middelalder.

Det er jo ikke første gang, at den slags tåbeligheder kommer ud fra Vatikanet. For nogle år siden, meldte paven ud, at sex med andre formål end børn, kunne give kræft. Hvis det ikke råber til himlen så ved jeg ikke hvad. Og hvis gud ikke retter op på den slags, så er det endegyldigt bevis på, at idioten ikke eksistere

Hvor typisk!

Først et par undskyldninger af den slags, vi alle hader.

Manchester City er ikke et hold man skal være ked af at tabe til, hvis man er et dansk superliga hold. AaB manglede Risgaard og Wæhlers og Olfers.
Det var vist det, af undskyldninger.

Men i guder hvor er det typisk, og hvor er jeg træt af det. Efter kampen i Manchester åbnede jeg ingen aviser dagen efter. Læste ikke på nogen sportssider på nettet. Holdte mig væk fra mediernes beskuelse af kampen. Ja alles anskuelser af kampen. Sagen er den, at det nemlig ikke var noget almindeligt nederlag. Alle andre dage, vil det ikke være nogen skam at tabe til et Premiere League hold. Men denne gang var det.

Det var det fordi, at for en gangs skyld, så pakkede AaB den nordjyske ydmyghed væk. Væk med jantelov. Væk med den kroniske underdog status. Væk med pli. Væk med forsigtighed. Væk med underdrivelse.
Det blev erstatet med hovmod, stolthed, troen på egen formåen, arrogance og drabet på en underdog.
Dagene op til kunne man fra AaB lejren læse kommentare som, “vi er bedre end FCK”, “Vi er ikke bange for nogen”, og en af trænerne omkring AaB, Per Westgaard, mente sågåar, at AaB var favoritter.

Sandt at sige, så var AaB også i en favorabel position, da City var uden Craig Bellamy, og generelt ikke er fem potter pis værd. Men vanen tro, så skal der ikke meget uheld til, før AaB er mærket, grundet den konsekvent troen på en smal trup.

Så efter at AaB havde stukket næsen frem, og melet deres egen kage, og mere eller mindre sagt, “vi er faktisk ganske gode”, så kunne det jo selvfølgelig kun ende på en måde. Som en farce. Efter at AaB havde talt deres egen værdi op, så gik de på banen og leverede en pauver, uninspirerende og talentløs indsats mod et ordinært Manchester City hold. Og det kunne man da ikke have andet end forudset. Og det i et land, hvor man sateme ikke skal sælge noget skind før man har skudt hele bjørne familien.

Og jeg brækker mig. Jeg brækker mig, fordi i FCK sidder de og skraldgriner af AaBs tomme arrogance. Fordi alle de københavnske bladsmøre ELSKER at tvære historien ud i hovedet på den skråsikre Lynge Jakobsen. Jeg brækker mig fordi at AaB ikke havde nogen grund til at være så meget oppe på tæerne. Det hele var bare dømt til at gå galt, og det sker ALTID når AaB smider den nordjyske ydmyghed fra sig. Som AaB fan gider jeg ikke læse, at jeg er til grin.

Og det oven på, at den Ståle, den hjerteløse satan, begyndte at ævle om, at AaB spiller kedeligt drillo fodbold. Den tager vi lige bid for bid. Hvis der er et hold der spiller kedeligt i den danske superliga, så må det unægteligt været FCK. AaB spiller flot kombineringsfodbold, hvilket man bl.a. så mod La Coruna.
Men nu begynder den danske presse at skrive om, at AaB kun spiller lange bold. Det er så latterligt. Kritikken kommer halvandet år for sent, og AaB spiller ikke længere med lange bold. Da Rade Prica hærgede den danske superliga, så spillede vi med lange højde bolde op til Prica. Alt andet vil være åndsvagt, når nu Prica var så stærk. Men det er altså halvandet år siden, at Prica rejste. Halvandet år siden at AaB måtte lige spillestilen om, da de ikke længere havde den stærke targetmand på toppen – en plads vi dog ukristeligt meget savner. Så hvorfor skal det nu til at være et emne nu. Det er patetisk, men det siger meget om de danske sportsjournalister.

Men det er så typisk. Pipper man lidt op, så bliver man sparket i munden.

Poker Mensch version 0.05

Siden jeg begyndte at spille poker for nogle år siden, så har det været en rutsjebane tur af selverkendelser. Påtrods af studier, gode råd, og analyser, så taber jeg stadig håbløse hænder.
Der er dog to bøger, som har sat en masse i relief for mig. Den ene var Colin Moshman’s Sit’N Go Stragety den anden var Al Alverez Biggest Game In Town.

Den første satte nogle ting i relief for mig, sådan virkeligt. At man ikke skal være bange for at spille middelhænder under de rette omstændigheder, og at når blindsne stiger, så skal kortene blive mere promiskuøse. Jeg er også begyndt at kigge lidt på, hvad jeg reelt står til at kunne vinde, når jeg smider penge i potten. En ganske basal ting, men det er et spørgsmål om erkendelse; at ikke bilde sig selv ind, at man har et andet edge på sin modstander.

Men den mest lærerige var nok Biggest Game In Town. Ikke at det var en bog om pokerteori eller spillet som sig selv. Det var en bog om storgamblerne i Las Vegas, og hvordan Las Vegas er som by. Der lærte jeg, at når pengene ligger på filten, så har de ikke længere nogen værdi. De er ude af billedet. Man skal ikke være bange for at bruge dem.

Det har jeg reflekteret meget over. Er begyndt ikke at være bange for at bruge mine penge ved et bord. Det har kostet mig usædvanligt mange flere buyins end normalt, og på den bekostning har jeg lært, at en god hånd i hullet, ofte ikke er fem potter pis værd, når desperadoerne rammer deres misk mask. Det er en faktore man må tage med.

Spillede en liveturnering forleden dag, og det var en hård lærestreg. Ikke at jeg blev pelset, eller røg tidligt ud. Jeg kom forbi perioden med rebuys, uden selv at skulle købe ind igen, men røg ud ikke lang tid efter, da jeg måtte lave et move, for ikke at blive blindet ud. A6 mod AK, og jeg ramte ikke, så det var det, desværre.

Men det var en unødvendig situation jeg havde sat mig selv i. Var alt for tør og konservativ i lang tid. Spillede kun top hænder, og smed dem hurtigt hvis jeg ikke ramte på floppet. Den slags spil kan min stack ikke holde til i ret lang tid. Det kostede mig, og jeg måtte ret hurtigt all in, for at vinde lidt igen. Den gik to gange, og jeg var med igen.

Jeg måtte dog sande, at jeg lod mig præge for meget af mine medspillere. Jeg blev anspændt og nervøs. Blev hurtigt presset langt de fleste at de potte jeg var i, pga nerver. Jeg sad mellem to, som stak hårdt ud, når de vil spille. Jeg selv forsøgte at komme alt for billigt til at se flops. En fejl jeg ved jeg ikke bør lave, men alligevel lavede. Det endte jo nok med, at jeg måtte bruge for mange blinds på at komme til at se noget, jeg alligevel hurtigt blev presset ud af, fordi jeg ikke repræsenterede styrke.

Så midt i dagens opvask måtte jeg altså konstatere, at poker ikke er for alle mennesker. Selvom jeg er meget ærgerrig, og meget gerne vil vinde, så lader jeg mig presse, når der er noget på spil. Det stiller krav til, at jeg får styr på noget bankroll management. Sæt penge af, som jeg har afskrevet, og så spil for dem. Ikke spil over evne.

Men det er ikke helt af helvede til. Mit spil bliver bedre og bedre. Jeg har peget nogle fejl ud, som jeg ved jeg skal arbejde med, og det vil jeg gøre. Jeg har også erkendt, hvor jeg befinder mig i hierakiet, og det er en af dem, der til tider betaler til de tosser, som vover sig flere limits op, for at blive pelset. Jeg er pt en af dem, der er lidt for skræmt for at tabe penge, til at turde at gamble. Et dilema der skal løses.

Hvad gjorde egentlig Niarn Broke

Niarn har en ny plade på gaden, og i den forbindelse er det jo en tradition, at han lige kommer med en god kontroversiel udtalelse. Gerne en kommentar mod en kvinde som læner sig lidt op af noget rødstrømpe. Det gjorde Niarn så i Ekstra Bladet

I nummeret ’Stadig broke’ stikker jeg til flipperkællingen fra Enhedslortelisten. Hun har sagt, at hun synes, man skal lovliggøre piratkopiering, fordi alle alligevel gør det. Jeg forstår ikke, hvordan sådan en hjernedød kælling kan sidde i Folketinget, siger 29-årige Niarn.

Røde tal på bundlinjen
I sangen fortæller rapperen, at der stadig er røde tal på bankkontoen efter flere år som musiker.

Og de røde tal vil vokse, hvis piratkopiering bliver lovliggjort, siger Niarn til flash!. Derfor opfordrer han i slutningen af sangen Johanne Schmidt-Nielsen til at tage hans rim i betragtning, næste gang hun bringer piratkopiering på banen.

Jeg kan som sådan godt lide Niarn. Syntes hans første plade var glimrende, mens nummer to nok var lidt lunken. Samtidig er han jo en af Aalborg stolte sønner, og det må man jo aldrig glemme. Men jeg syntes her han sætter sig selv i et lidt skidt lys her.

Det er ikke fordi jeg ikke syntes han har ret i, at man ikke skal lovliggøre noget, bare for at afkriminalisere en del mennesker. Det er for nemt. Vi skal ikke give afkast på lovgivning, fordi en del har svært ved at overholde lovene. Jeg kan også godt forstå, at han er lidt muggen over, at der er nogen der vælger ikke at betale for det produkt han har valgt at tage penge for. Hans valg, hans produkt.

Men jeg syntes han gør lidt for stor en sag ud af det her. Det er ærlig talt ret begrænset hvad Niarn taber af penge på piratkopiering. Det er nok pladeselskabet som taber allerflest penge. Niarn bør tjene sine penge via koncerter, akkurat som så mange andre kunstner gør det. Det er jo almen viden, at det er pladeselskaberne som tager pengene for cd’erne, og ikke kunstnerne. Johan Olsen, fra Magtens Korridor, sagde i sin tid, at hvert bandmedlem fik en krone hver gang de solgte en cd. Er det fair? NEJ!!

Så er det ikke lidt tomt, at Niarn får sådan et anfald, når det ikke er ham der ser de penge? Jeg syntes det, omend jeg også godt kan følge ham.

Men personligt er min harme over en industri, hvor kvalitet ikke kommer i første række, så stor, at jeg egentlig er ligeglad med probelemet piratkopiering. Vi har med en industri at gøre som, i desperation, langer ud efter gud og hver mand i et forsøg at på bibeholde deres eksistensgrundlag. Terror virksomhed, overvågning, cracking, lobbyisme og lavkvalitets produkter. Vi lever i en digitals tidsalder, hvor digital musik ofte er i sådan en forfatning, at piratkopier er det eneste reele alternativ til ordentlige.

Hvis Niarn virkeligt døjer med at tjene penge på sin musik, så bør han nok gøre som f.eks. Nine Inch Nails, og se lidt på alternativerne. Tiden er ved at være løbet fra det med at stå i en pladebutik og hente en cd i tvivlsom kvalitet med 4 sange man gider at høre, ud af 12. Forstå at folk er kvalitetsbeviste, og derfor ikke længere vil tage sig til takke med en almindelig cd.

Windows Mobile ingen smtp

Det hele starter med at jeg tager ferie. En uges velfortjent ferie. Mandag morgen står jeg op kl 08, fordi jeg har en anden aftale. Spiser lidt morgenmad. Bliver hentet i bil, og skal ud i verdenen og løse nogle spændende opgaver. Ooooh hvor var alt spændende og nyt og lækkert. Indtil klokken 1210….

“Vi kan ikke sende mails ud af huset…..”

6 timer og 10 minutters ferie nåede jeg

Et eller andet sted havde TDC noget rod med noget routing, for traceroute virkede ikke ligegodt på alle ISP’er. Jeg kunne ikke traceroute vores server fra en TDC linje, men jeg kunne godt fra min egen Cybercity linje. Bizart. Det løste sig dog,

Hvad der ikke lige løste sig, var at folk ude fra, ikke længere kunne sende mail igennem os. Det var bl.a. fordi flere ISP’er, bl.a. TDC, i deres evige visdom havde meldt alle deres IP’er i forskellge RBL lister. Ved ikke hvad jeg skal syntes om den løsning. Det vil da være rare, at man fik kigget lidt på hvorfor der står så mange Windows zombier verdenen over og spammer, fremfor bare at blackliste alle IP adresser. Men nuvel det er da noget man kan komme uden omkring, så det er ikke så galt.

Det viste sig dog, at der var noget rod i vores config vedr. smtpd_client_restrictions. Den skal gerne se sådan her ud, hvilket den nu også gør.

smtpd_client_restrictions = permit_sasl_authenticated, reject_unauth_destination permit, reject_rbl_client zen.spamhaus.org

Jeg havde lavet en besynderlig brøler, som tjekkede i en hash access fil, som jeg havde lavet. Det spændte ikke så godt med RBL tjekket. Men nu kan der sendes mail.

Pånær fra min HTC Touch Diamond, som kører Windows Mobile 6.1
En telnet session fra den, fortalte mig, at det ikke længere var pga RBL tjekket. Så wtf!!
En google søgning fortalte mig hurtigt, at jeg ikke var den eneste med problemet. Der var faktisk flere. Så jeg faldt over denne side med en løsning. Der var en cab fil, som jeg så installere, og wupti – smtp virker. Jeg kan nu sende mail ud fra min telefon igen.

Det efterlader mig med nogle lidt besynderlige tanker. Hvordan fanden i helvede kan smtp pludselig holde op med at virke på en telefon, som ikke kan opdateres over Windows Update? Hvorfor har de lagt Windows Update i HTC Touch Diamond, hvis det alligevel ikke virker? Det pissede mig voldsomt af faktisk, men jeg er da glad for at jeg kan mail igen.

Det er sgu så typisk Microsoft at lave alting halvhjertet. Akkurat som de STADIGVÆK ikke har fået implementeret i deres Wifi manager, både på XP og Vista, at den skal kunne sige, hvis autoriseringen fejler til et trådløst netværk. En XP står bare og prøver i en evighed på at få en IP, og så dør den. Suk

To Twitter or not to Twitter

De sociale netværk er det nye årtusindes hjul. Alle er enige om det er det bedste, og alle vil være med på noden. Jeg fik selv en invite, på besynderligivs sågar, om at signe op på Twitter, og følge med i hvad min(e) ven(ner) havde gang i. Jeg valgte at ignorere det hele, da jeg jo var på facebook. Hvad i alverden skulle jeg med endnu et tidsrøvende socialt netværk, som popsmarte wannabee trendsættere vil fordømme. Det blev umiddelbart et nej tak.

Men er Twitter så blevet det nye facebook i USA. Jeg så The Daily Show igår, og de havde et, omend useriøst, lille indslag om Twitter.
Det fik mig til at tjekke Twitter yderligere ud. Ret beset, er det en simplificeret udgave af Facebook. Der er fokus på statusopdateringer, og det er det. Ingen billeder. Ingen grupper (såvidt jeg lige forstod), ingen ÅNDSVAGE mafia spil, ingen grænseoverskridende afstemninger om ens kriminelle fortid eller seksuelle tilbøjeligheder. Bare åndsvage intetsigende statusopdateringer, som er den slags der gør, at folk lærer hinanden at kende.

Men hvorfor springe med på noget nyt, bare fordi alle andre gør det? Med fare for dobbeltmoral og letsindighed, så vil jeg prøve at forklare, hvorfor jeg spekulere i at give twitter en chance.

Jeg har altid haft hang til sociale netværk. Det er fedt. Jeg kan godt lide at chatte, og jeg kan godt lide at meningsudveksle på fora. At forbinde med folk på tværs af fysiske forhindringer, er fedt.
Men man skal være med på noderne. For sociale netværk er modefænomener. De holder ikke ved. Folk dropper dem.
Jeg var med på ICQ – det døede ud
Så var jeg online på IRC 24/7 – folk loggede ud.
Så var det Skype – folk så igennem hypen, og droppede det.
Så var det Jabber – folk har bare aldrig fattet, at det er fedt.
MSN – hader det, men da folk ikke forstår alternativer, så må jeg nøjedes.
Facebook – lever med det, men historien viser, af folk søger videre.
Som de f.eks. gjorde med Myspace, og flickr…..

Facebook er idag, det samme som google. Et ord som er udtryk for en handling. Facebook fylder ligeså meget i vores sprog som google gør det. Jeg tror ikke Facebook bliver ved med at være det vildeste af det vildeste, for så ringede folk stadig op til Fidonet eller andre fantastiske BBS’er (aaaaaaaaaah, those where the days).

Der kommer noget federe end Facebook en dag. En dag har Facebook crewet malket Facebook til grænsen. Brugerne for nok. Mange brugere begynder at dampe af. Nogen hænger fast, bliver ensome, og smutter så endelige også. Nogen fortsætter som altid, og er online på 12 forskellige netværk. Ens for alt er, at historien viser os, at nogen kommer med noget nyt, og folk følger efter.

Så med det in mente, og med forbehold for at træde på alt hvad jeg har troet på, så tror jeg, at jeg vil oprette mig en mega uformel Twitter profil, og så se hvad min ven laver i det daglige.

Lasg – jeg kommer nu