Monthly Archives: February 2009

Ryd forsiden, noget intetsigende er sket

Kommer sent hjem igår aftes, for man havde jo været ude og få en enkelt. Logger på Facebook, for lige at tjekke hvad der er op og ned i folks liv. Til min store gru, opdager jeg at flere af mine “venner” højlydt brokker sig over, hvad en hvis Blachman havde gjort i et simpelt tv program, som tilsyneladende hedder X-Factor.

Nu er der sikkert ongen der tænker, at Facebook er fesent, og det er overhyped og det noget tom overfladisk teenage hysteri.
Mit forhold til Facebook har i en lang periode været ambivalent. Var meget irriteret over den endeløse af notifikationer som min mail konto blev overdænget med. Alle de hovedrystende ting man skulle takke ja og nej til, og alle de venners kærester og venners venner, man skulle afvise fra sin kontaktliste. For Facebook er hvad du gør det til. Det er dig der har magten.
Det er der nogen der ikke forstå, og det gjorde, at jeg igår ufrivilligt, og lidende, måtte overhøre to raketforskere diskutere deres, nu tilsyneladende populistiske, syn på Facebook. Det var noget de syntes var plat og latterligt, og med den kritik, fik de sat dem selv i scene til at være et par banebrydende og trendsættende alfahanner. Det var de ikke. Samme frisure, som alle andre. Samme tøj, som alle andre, og meget originalt åd de også på Burger King.
Facebook for mig, er sjovt. Jeg har flere venner på Facebook, end på f.eks. MSN, men ikke destomindre det er hovedsageligt folk, jeg har et forhold til, og relativ normal social omgang med.

Men hvad er der galt med de mennesker, som brokker sig over, at Thomas Blachman skaber kontrovers i et tv program. Ikke engang et debat program, men et tv program, som er til for at skabe kontrovers. Han er hyret til at være en nar. En grov satan. Han er hyret til at sige kontroversielle, stødende og sårende ting. Det gør han, Og så reagere folk på det – tilsyneladende.

Hvorfor helvede lade sig påvirke af det lorte program? Det er tom tv underholdning. Det er udstilling af folks, og noget der åbenbart får hele danmark til at stå stille en fredag aften. kan det virkeligt passe at folk ikke har mere omgang i den øverste etage, at de flipper ud over noget så orkestreret som X-Factor?!!!

Hvad er mere rystende er, at der er kun TO ting der kan rydde forsiderne på formiddagsbladende i det her land. Bandekrig og X-Factor. Et tragisk og bestialsk nedskydning i nat, måtte vige pladsen for, at Lina hvæsede kløer i Bachman. What the fuck ever?!! Det siger en hel del om prioriteringen i det her land. Et land, hvor en stor del af befolkningen kæmper for, at skille sig ud fra resten af flokken, ved hjælp af klichefyldte floskler og anti-alt indfald.

…you ain’t no friend of mine

Der sker nogle spøjse ting engang imellem i den her verden. Idag var en af de dage, hvor der skete noget spøjst. Så Family Guy, og pludselig bragede der nogle velkendte synth toner ud af mit tv. Hmmmm…. det har jeg da hørt før. Ind og søge i arkivet. Og så faldt ti øren.
Det hele endte i en sms til en god veninde og gammel kollega, med en betragtning om en sang. Tilbage fik jeg en bekræftigelse på den betragtning. En gammel klassiker var genfødt. Der blev søgt hid og did på youtube efter sangen, og ting sangen har været en del af, og det blev genstand for meget moro

Uden mere palaver…. Men Without Hats “Safety Dance”

[youtube]oyfdcXnaPbM[/youtube]

[youtube]sxEVeKSO6Uc[/youtube]

[youtube]arHAczY53nM[/youtube]

[youtube]6JsKlZaYNnM[/youtube]

Det blev til lidt af en happening, og det er den slags ting, som sætter lidt liv i dagene. Ting som knytter mennesker tilhinande, når de pludselig ud af det blå, finder en fælles ting. Det er en af musiks magiske ting. At kunne inspirere og knytte folk sammen. Selvom det er noget så banalt som en 80’er electro pop sang. Det er sgu stort.

Men… Det der glæde mig aller mest, var at jeg genfandt Fear Cult Visinary Complex.

I’m fucking back!!!

Jeg har nu i flere måneder kigget apatisk på Joan Ørtings udgydelser. Har dårligt rystet på hovedet. Læst det hele igennem og ikke haft trangen til at sige noget. Har syntes kvinden har været rimelig i hendes råd, og at generelt folk bare har været for hjernedøde.

Men det stopper idag.
Read on!

Hej Joan
Jeg er en pige på 27 år, og jeg har mødt en sød fyr på 29. vi startede ud som venner, men det har så udviklet sig til mere her på det seneste. Jeg ved alt om ham. Hans tidligere kærester, hans lyster osv, men sagen er den, at nu hvor vi er gået hen og blevet kærester, har jeg en frygtelig præstationsangst.

Jeg er slet ikke i stand til at nyde den, sex vi har. Jeg tænker hele tiden på, om jeg er lige så dygtig, smidig, lækker, opfindsom og kreativ som alle hans tidligere partnere. Min hjerne kører på højtryk for at finde på den næste frække overraskelse eller stilling.

Jeg har alt for travlt med at suge maven ind og stønne som en pornofilm. Jeg er bare så bange for at miste ham, og jeg ved, hvor vigtig sex er for ham. Har aldrig før haft lignende problemer.

Mange hilsner brunetten

Kære brunette
Du skriver, at du er bange for at miste ham. Men er du klar over, at du helt har mistet dig selv? Det er, som om du er ovre i hans krop i stedet for at være i din egen, og det giver naturligvis angst.

Du skal tilbage til dig selv, og det gør du ved at give slip på ham. Lad være med at løbe efter ham, det får ham til at løbe væk fra dig, og lad være med at please ham. Du må stoppe op og blive passiv.

Du skal også holde op med at tale, og holde op med at interviewe ham. Kig på dit eget liv, og glæd dig over det, som er dit. Din nye kæreste er nok ikke den rette for dig, fordi du ikke kan være dig selv med ham. Du bliver kunstig og alt for hyperaktiv.

Slap af, træk vejret – og lad ham komme til dig. Det er mit råd, men det allerbedste ville være at stoppe forholdet, inden han når at gøre det.

Kærligst Joan

Hold nu kæft et fantastisk råd fra Hennalogen, som har lært hele Danmark at ligge med anklerne bag ørene, med frostvare i skrævet, alt i mens de påråber sig en sommerfugls flirtprivelegier. Fordi hun skaber sig i sengen, i et håb om at beholde sin anadonis, så konkludere årests spejlæg, at hun er fortabt i sig selv, og at hun skal slå op med ham, inden han gør det forbi med hende.

Det mest fantastiske ved dette råd, er at det kan alle tage til sig. Er du bange for, at din kæreste går fra dig, så gå fra hende først. Tag ikke chancen. Sid ikke og vente på at hun finder noget der er bedre. Skynd dig at blive ulykkelig nu, og find noget der gør dig mindre tilfreds. Forbliv single. Tag ingen chancer. Hver dig selv, men gør det hjemme, hvor ingen kan se, at du muligvis er falsk.

Hvad fanden er det for et råd!! Det er det mest tåbelig jeg har hørt fra den selverklæret promiskuøse længe. Hvorfor ikke rådgive hende om mulighederne, fremfor at stille hende de værste situation in mente. Alle spiller jo for helvede et lille rollespil, når de får en ny kæreste. Ingen havde regnet med, at hende den hotte platinblonde Jørn Ege top 3 offer, havde mormor hylere liggende side om side med den dildo der gør hende mere tilfreds end dit colaskæve pistårn. Alle vi månd har jo prøvet at vågne op, fordi vi har revet os til blods på kærestens ben, når hun beslutter sig for at vil ligge i ske midt på ugen. Vi oplever jo hurtigt, hvorfor det hedder en wonderbra.

Det samme kan kvinder sige om os mænd. De lærer hurtigt, at selv supermands hylere kan få bremsespor. At der ikke findes en strømpe vi ikke kan lave hul i. At de aldrig skulle have åbnet den sportstaske vi havde med hjem fra afslutningsfesten.

Vi ved jo godt, når vi står i nattelivet, at i kvinder ikke er raket forskere og at i ikke kan paralelparkere. Alligevel prøver i at bilde os det ind, og alligevel har vi øjenkontakt, fordi vi vil jage den i dig.

Det du skal gøre, brunette, er at tone ned. Stille og roligt. Afløs dit hysteriske pornoskrigeri, med hengivenhed og nærvær. Nyd det, og hver der når i knepper. Slap af.

Vi mænd elsker gode patter, en fast røv og oprigtighed. Har du ikke de to første så kan du klare dig med en god portion af det sidste. Det andet er skuespil, og det holder ikke, og ved du hvad. Din kæreste ved det, og venter bare på du toner ned.

Men at gå fra ham……