Monthly Archives: December 2007

Knæ status

Jeg har fået en tid (ukristelig tid) til Ortopædkirugisk Ambulatorium. Fredag d. 4/1 klokken fucking 0915!!!! Det er sådan set godt nok, og to uger hurtigere end hvad jeg havde fået stillet i udsigt. Jeg blev lovet uge tre, så det her er jo glimrende.

Jeg er dog lidt usikker på hvad der skal ske, og det fylder tankerne meget. Jeg fik denne tid, da ortopæden på skadestuen ikke kunne færdiggøre alle knæ test, grundet jeg ikke kunne strække benet helt ud. Stik imod hans forventning, så kan jeg STADIG ikke det. Det er ti dage siden, det skete, så jeg formoder at det ikke er pga hævelse, at jeg ikke kan strække benet. Jeg er ikke blevet stillet en kikkertundersøgelse i udsigt, men man ved jo aldrig.

Men sådan er det. Nytårsaften på krykker. Har allerede hoppet rigeligt rundt her i julen, og det kan nu mærkes i mit elendige bentøj. Er begyndt at få en masse overbelastede muskler i benene, og mit højre knæ er begyndt at blive godt øm af at skulle bære min kropsvægt alene.

Men uagtet de bange anelser, så glæder jeg mig til at få foretaget den undersøgelse, så jeg kan få lidt ro på det hele. Aner pt. ikke om jeg er købt eller solgt

Jul!

Så sidder man her og rådner op i sit barndomshjem…. eller ihvertfald i min fødeby. Det er ikke specielt spektakulært, hvis jeg skal være ærlig. Det er faktisk noget nær dødens pølse. Indskrænkethed og Janteloven er en dyd her. Janteloven er så meget en dyd her, at Axel Sandemose valgte at bo i Norge istedet for, og det siger altså en HELT del om et sted.

Men julen skal jo fejres i familiens skød, og i år slipper jeg ikke uden om det. Efter at have holdt jul i Sandemosk skjul i norge, har jeg i år været nødt til at vende hjem og stå ansigt til ansigt med mine søskende. I år var der ikke rigtigt noget at gøre.

Well – det er ikke så slemt. Jeg er nået en alder, hvor jeg ikke hører så godt længere, og parforholdet har lært mig at nikke på de rette tidspunkter. Jeg føler mig rustet til at spise flæskesteg med neandertalerne i morgen. Tilgengæld har min nye skade så reddet mig fra at skal danse om juletræ. Ingen “ræven rask over isen” til mig i år.

Men jeg er ikke den store julefan. En ting er at mødes med familien. En anden ting er at mødes med familien under påtvungede omstændigher og en falsk fornemmelse af samhørighed. En stund, man er sat i, fordi at Jul fucking skal fejres for alle sejl. Gud og hver mand stormer ud og køber sig fattig i meningsløse gaver, når de små gaver i hverdagen egentlig er dem man allerhelst vil have. Fuck da om jeg får to nye sofapuder og et frotte lagen, som kommer til at klø mig ihjel, jeg vil hellere have haft lidt i hverdagen. Der hvor jeg mangler det. Mit liv får ikke 12 måneders ekstra overskud, fordi jeg sætter mig ved et bord, og æder steg og taffelships med folk af samme blod som mig selv. Langt fra.

Forstå mig ret. Det er ikke fordi jeg er utilfreds med min familie. Det er hele det her koncept jul. At vi helt psykopatisk begynder at kigge på gran og julestjerner midt i oktober månede giver mig et mavesår. At folk midt i december snakker om det stress de lider under, for hvordan skal de blive færdig og klar til juleaften….. Det er jo det nemmeste i verdenen.

Det er som om at man forsøger at genopfinde alt, for at hyggen skal være fuldstændig. Alt i mens vi skaber os, for at få det hele til hænge sammen, så er der nogen der fodres og floskler og flotte billeder af ting vi bør købe til overpris, til dem vi sætter pris på. De samme mennesker som mindre end 10 dage efter, cutter prisen med 30%.

Julen er markedsmekanismer, og jeg kan virkeligt ikke lade være med at tænke på det, når jeg forlader mig spartansk oppyntede hjem (nul julepynt, dog et orange løvepenalhus), og skal se på alle de ting kræmmerne sætter i værks, for at få os til at bruge flere penge. Det er rystende så mange penge folk bruger.

Jeg vil egentlig ønske, at folk brugte lidt flere kræfter på at værdsætte hinanden i hverdagen. At de tog lidt færre timer på arbejde. Lidt færre timer på sofaen. Lidt færre timer med at gøre nytteløse gerninger, og så have den sammenkvem, der stresser så meget for at gøre perfekt i julen. Jul betyder ikke en skid. Det er en tom floskel. Den holder noget magisk for de helt små. For mig er magien væk. Faktisk er det en ren forbandelse.

Derfor skal i ikke forvente, at jeg håber på trenden med kæde sms’er til hele sin telefonbog, hvor man fyre endnu flere floskler og juleklicher af. Jeg vil skrive 5 jule smser i år, og jeg vil mene hver en en af dem. De vil have betydning og mening, og de vil komme til folk, som jeg hele året har fortalt hvad jeg syntes.

Switch on my tits

Kvinder er sindsyge. De får nogle helt igennem mærkeligt indfald. Det gør vi mænd selvfølgelig også, men det involvere oftest mængder af alkohol vi mener vi kan indtage, eller udslettelse af et folkefærd. Kvinder derimod, de kan finde på at sige, at nu skal det her betyde noget, og om en time skal det altså have en anden betydning. Fatter du ikke det, så hader jeg dig, din familie, og alle i en radius af 55 km af hvor du blev født, samt de folk du nogensinde har snakket i telefon med i midten af 90’erne. Gud nåde og trøste dig, hvis du så forsøger at rationalisere på det.

Kvinder fra Sverige må være de værste. I et land, hvor politisk korrekthed er ligeså stor en dyd, som det at lave krimi film, får kvinderne virkeligt nogle helt igennem vanvittige indfald.

F.eks. er der nogle øgler i Sverige som har fået nok af at mænd bliver liderlige af at se på deres patter. Det er deres patter, og de skal derfor ikke være sexsymboler – ihvertfald ikke før kvinderne SELV syntes at de skal være det. Den tendens er så kommet til Danmark, og forleden slog ni underbemidlet øgler sig så løs i en svømmehal, og viste patter.

For det første skal hykleriet til at stoppe i det her land. Jeg er så trætte af, at kvinder hele tiden skal fortælle os mænd, hvad de vil have, hvordan vi skal være, og hvornår vi skal være det. Vi skal være følsomme. Vi skal købe blomster. Vi skal kunne hænge lamper op. Vi skal kunne bruge en vaskemaskine. Vi skal være rige. Vi skal have en fed bil. Vi skal have en stor pik. Vi skal kunne give orgasmer. Vi skal ikke være liderlige. Vi skal være beskidte. Vi skal være rene. Det er jo ikke til at have med at gøre.

Men at kvinder nu pludselig vil til at styre vores seksual drift, er jo fuldstændigt håbløst. Mænd kan ikke styre den. Selv gud har givet tabt på det område. Det er ikke til at have med at gøre. Det er et univers for sig.

Og når man så læser følgende, så giver jeg op. Jeg nægter at deltage

Det er som om, man altid skal være lækker som kvinde.Men når jeg går i svømmehallen, er det ikke for at være sexsymbol, men for eksempel for at dyrke sport. Jeg er imod pornoficering, kommercialisering og ensretning af kvindekroppen, som kun er ‘god nok’, hvis den kan sælge biler eller sex, sagde en af aktivisterne, Bolette Frydendahl Larsen på 26 somre.

Hun understregede dog også, at hun ikke var hverken frigid eller skræmt af sex:

– Jeg vil bare selv bestemme, hvornår min krop skal være sexet. Det kan for eksempel være, når jeg dyrker sex.

Hvornår fatter de åndsvage øgler, at det samme gælder for os mænd. Vi kan jo bare tage og læse på de tanketomme kommentare EB’s fredagspige har at melde ud med. F.eks. denne raketforsker, som desværre har været mindre heldig med sit udseende, som giver sit besyv på hvad man skal gøre for at sikre sig at hun sluger på første date.

Hun stiller ikke store krav til en mand, altså udover at han skal have en veltrænet krop, brede skuldre og en stor pung… Og hvis du skal tage Soulmaz med på den perfekte date, er kodeordene: En Ferrari på hvide nummerplader, en buket røde roser og en solnedgang i Toscana

Hvor overfladisk. Hvide plader. Gule plader staver fattigrøv, hvide plader er lige med velstand. Og igen – veltrænet overkrop. Som mand føler jeg nogengange, at jeg skal være en sexdynamo firetyvesyv. Det magter jeg ikke. Som mand er jeg nødsaget til at betale et dyrt fitness kontigent, for at kunne træne 3 gange i ugen. Jeg er nødt til at bruge flere tusinder kroner i måneden på at købe dyrt tøj, for vi mænd kan jo ikke bare gå i H&M og købe en overdådig kjole til 179 kr. Vi skal også være børsspekulanter, tømmer, rig som en i helvede, have en kæmpe penisforlænger af en italiensk bil og så skal vi selvfølgelig også være solbrune.

Og med alt det stress, der følger i kølvandet på det pis der, så skal vi så også til at læse om hjernedød vegeanske pædagogstuderende, som har fundet ud af, at man godt kan få en god krumning på, ved at kigge på deres patter, selvom de er gemt bag en rullekravestrikketrøje. Og når de så ligger og slanger sig i den lokale svømmepøl, så er de jo helt igennem udsatte.

Så de har nu besluttet sig for, at vi mænd kun må få federe på, og fornøjelse af deres patter, når de siger til. De bestemmer hvornår vi skal tænde på dem.

Er det ikke paradoksalt, at når kvinder selv skal til at bestemme hvornår de er sexet, også er det tidspunkt, hvor de bliver frustreret over, at deres mænd ikke længere selv tager initiativ til at tage dem?!!

Det er jo noget hø. Det er også noget ævl, at nogen pludselig har fået den åndsvage ide, at når kvinden er i bad, så er hendes patter ikke sexet. Hendes patter er kun sexede, når hun ligger på alle fire hjemme i entreen, og har en eller anden beskidt håndværker til at hive hende i fletningerne. Det er åndsvagt.

Indse nu for helvede, at de menneskelige drifter er der, og at i konstant må tage højde for dem. Det kan godt være, at i kvinder syntes det er belastende, at i hele tiden skal gå og tag jer godt ud, men vi mænd skal fandme også hele tiden være på vagt. Vi skal hele tiden være morsomme, forstående, lyttende og intelligent. Vi skal hele tiden kunne underholde JER – kvinder!. Vi skal konstnat være jeres adspredelse, for at få jer til at sprede.

Og i kvinder har det faktisk ganske nemt. Hvor i forlanger milliardær prinse på den hvide hest, med solbrun veltrænet overkrop, så forlanger vi mænd kun store patter og bløde læber. Er vi fulde, så er vi sådan set ligeglade.

Stil jer for helvede tilfredse, og lad os mænd være

Og til jer mænd – reclaim the mandhood. Take it back

Menisken igen?

Hvis man har læst min blog i noget tid, så vil man vide, at jeg er i en forfærdelig stand. At jeg er skrøbelig. Jeg har døjet meget med mine knæ og lænd. For halvanden år siden, røg mit knæ første gang. Og siden er det røget 3 gange yderligere.

I Fredags var jeg på vej ud i køkkenet med min kaffekop, og drejede en lille smule over mod køkkenbordet for at stille koppen fra mig, og så gav det et smæld i mit knæ. Jeg nåede lige akkurat at stille kaffekoppen fra mig, før jeg dejsede rundt på gulvet med et meget meget ømt knæ. Jeg kunne ikke strække benet ud, og jeg kunne ikke støtte på det.

Jeg fandt noget is og hoppede ind og lagde mig på sofaen = ingen julegave indkøb den 21/12.

Fire timer senere, blev Sheriffen enig med sig selv om, at jeg skulle på skadestuen. Away we went, og det tog faktisk kun 2½ time derude, så det var ikke så slemt. Tilgengæld sendte de mig hjem med et par krykker og et støttebind. Der blev intet konkluderet, da de ikke kunne lave alle knæ test på mig, da jeg ikke kan strække benet. De test han lavede, viste ikke noget. Det minder egentlig meget om de tre andre gange jeg har fået lavet knæ test. Det viser intet.

Men denne gang kan jeg ikke strække benet. Det har jeg kunne hidtil. Det gør meget ondt på siden af knæet, og sammen med ortopæden små konkluderede vi, at det er min meniske (igen).

Så nu afventer jeg et brev fra sygehuset, hvor jeg får en tid til en specialist. Jeg håber de nu laver en kikkert operation, for at se om der er noget galt i mit knæ, for det kan jo ikke passe, at det bliver ved med at smutte på den måde.

Men det er så min julegave. Et smadret knæ – igen. Jeg troede faktisk, at med fysioterapien og de nye øvelser, at jeg var på rette vej. Havde en naive formodning om at jeg kunne begynde med fodbold til efteråret. At jeg måske igen kunne begynde at træne en lille smule Thai Boksning. Men det er pt vist som det har været hele tiden. Det er vist stort set slut med at træne. Jeg forventer ihvertfald en halv års pause fra langt de fleste ting, lige nu.

Viagra til vores DSL tak

Er lige blevet ringet op af mine gode venner fra Cybercity. En rar mand kunne fortælle mig hvad der er foregået.
De havde skiftet udstyr, hvad jeg egentlig godt vidste, og det havde så ødelagt noget. Vores net var finito. Det betød så en farce agtig sagsbehandling.
– Først skulle vi vente 24 timer på at de fik sat en fejlmelding igang på Centralen.
– Da de 24 timer var spildt, sendte de så en tekniker ud til os for at måle, inden for 4 timer.
– Da teknikkeren havde været der, og spildt min og hans egen tid, kørte han igen, som forventet, med uforettet sag.
– Jeg ringer igen til Cybercity, og de forklare at de nu skal have deres egen teknikker på sagen, men de er i den modsatte del af landet. Mere ventetid

Lidt overraskende kom nettet så tilbage her i går aftes midt i vores julefrokost. Hurra.

Men idag, hvor jeg egentlig burde have ferie, så ringede de fra Cybercity for at fortælle følgende.
Da man i tidernes morgen ikke havde så mange centraler, så havde man valgt noget kraftigt udstyr med tanke på at det skulle række langt. Det gjorde det så også. Det har man skiftet idag det udstyr. Hvorfor ved jeg ikke, men man har ihvertfald skiftet det til noget der ikke rækker så langt. Det betyder, at vi som sidder på Aalborg centrum, hvilket åbenbart er EVERY-FUCKING-BODY i Aalborg, ikke længere er garanteret den hastighed vi har abbonnement på. Trist. Meget trist. Især da vi har brug for 2 mbit upload. Og nu vælger jeg lidt usædvanligt at kigge ud over min egen næsetip, og bekymre mig på mine naboers vegne, som også kunne risikere at have Cybercity. De kan nu hellere ikke længere have deres ønskede hastighed. Vi er gået fra at have en 2.3/2.3 mbit linje, til nu at have en 1/1 mbit. Nitten.

Hvorfor i alverden har Cybercity valgt at skifte til noget udstyr, som ikke kan række så langt, når de nu ikke har fået flere centraler at være på. Jeg kunne leve med, at vi rykkede central, men de har kun Aalborg centrum. Hvor mange kunder kommer det ikke til at påvirke her i Aalborg? Cybercity har i forvejen underlig udfald på nettet i mit kvarter. Jeg er ikke den eneste med det problem.

Iøvrigt har vi stort set aldrig haft den lovede hastighed på adressen. Jeg kunne godt have ønsket at vide, at det reelt ikke var muligt, at levere den hastighed på vores adresse, som vi bestilte.

Lige nu ser det vist ud til, at vi skal have to DSL linjer, men jeg tror ikke det bliver hos Cybercity

24 timer….

24 timer tager det for at få en fejlmelding i gang på en Cybercity central. 24 timer fra at jeg har ringet ind og sagt, at vores linje er død, går der før jeg kan forvente der sker noget. 24 timer før man får gjort noget ved en erhverslinje. Det er jo helt godnat Cybercity…. Og helt godnat, fordi i fucked jeres hardware opdatering op i nat. Idioter!

Nå, men jeg får så ikke ferie i morgen, som resten af jobbet gør. Jeg skal sørge for at vi får alt op og køre igen.

For en kort bemærkning

Lige for en kort bemærkning vender jeg lige tilbage til min blog. Jeg har egentlig ikke så meget på hjertet, men min fingre kribler for at danske hen over tastaturet. Det kribler for at skrive.

Men jeg har ikke så meget at skrive.

Ud over….

Jeg hader julen. Jeg har sikkert sagt det før, men jeg siger det lige igen. Jeg hader den. Det er noget af det mest overfladiske, materialistiske, stressende og sønderknusende der findes. Folk der fuldstændig kapitulere og krakkelere under julepresset/stresset. Alt skal være perfekt. Ingen må skuffes. Der skal købes gaver. Større, bedre, vildere end før. Til hvad gavn. 200 kr bringer dige ingen vegne. At folk bruger gennemsnitlig seks fucking tusinde kroner på julegaver er totalt uhørt. Ingen har en normal økonomi før henomkring April igen. Byen er fedtet ind i jylepynt. Folk stresser. Folk raser. Ingen kan finde en parkeringsplads. Folk skal stå i køb i 20 foretninger, mens unge små læringe tøser er ved at tude, fordi de har stået op hele dagen i de forkerte sko, og folk sviner dem til, fordi de ikke kan nå at pakke gaverne hurtigt nok ind, mens en eller anden stodder himler op over, at han kun har puttet 32 kr i parkometeret, og kun kan holde der i 4 minutter mere.
Vi, som samfund, kan ikke holde til det. Hverken menneskeligt, eller økonomisk.
Det er meget få mennesker der gavner af julen.

For mig er det overkommeligt. Jeg har ikke rigtigt noget familie, så de 4 gaver jeg skal købe, kan jeg nemt overkomme. Men jeg kan ikke klare den klamme falskhed, som kvæler mig, hver gang jeg går nogen steder.

Jeg har ikke skrevet i min blog i lang tid, fordi jeg ikke har haft overskudet. Arbejde, den sædvanlige god omgang sygdom, og så en helvedes masse bøvl med diverse offentlige instanser, har taget pippet helt fra mig. Jeg er godt rundt på gulvet, og da det er december måned, så er jeg slet ikke den eneste. Så jeg må klare mig selv. Da jeg er ret ensom, ud over Sheriffen, så er det stort set kun mit eget liv jeg har at smadre, så det går nok…..

Joan Ørting…. Jeg er helt stoppet med hende – for nu. Jeg har ikke haft rummeligheden til at læse hendes elendige brevkasse. Der har været større fare for, at jeg har givet mig til at græde, fremfor at skrive noget arrigt, hvis jeg havde givet mig til at læse i hendes brevkasse.

Men så snart jeg har været nede og skide, så kan det være jeg kigger på det

Det havde jeg ikke set….

ske for 5 måneder siden. AaB liggende nr. 1 når sæsonen lukker ned for vinterpause. Der er altså nogle unge hvalpe som har mandet sig op, og en gammel halt satan (Allan Olesen) som ligeså har mandet sig op.

But here goes

Numero Uno