Monthly Archives: October 2007

Farvel KnoppMyth. Hej MythBuntu

Jeg har brugt sindsygt meget tid på det her Mediecenter pis. Så meget at jeg en overgang overvejede at installere noget Windows pis istedet, fordi det bare ikke vil virke med mit tuner kort, sådan som jeg bare gerne vil have det til. Men fandme om jeg vil leve i så restriktiv en verden. Fleksibilitet og skalering er to ting jeg værdsætter højt, og det får jeg med MythTV og Linux. Jeg får også gråhår og mavesår, men det må jeg tage med.

KnoppMyth var faktisk ret sød ved mig, til at starte med. Jeg fik stort set alt til at virke, pånær lyd på mit tunerkort. Jeg fandt ud af, at lyd enheden på kortet ikke var konfigureret, da der kun dukkede et kort op i /proc/asound/cards. Det viste sig, at være en modul option i /etc/modprobe.d/alsa-base som blokerede for flere lyd enheder. Det rodede jeg noget lang tid med. Lidt for lang tid faktisk, og det eneste jeg fik ud af det, var at fucke boksens stabilitet op. Da jeg så læste, at KnoppMyth var lidt svær at vedligeholde, da man kun kunne odpatere systemet, og ikke alle softwarepakker, så stod jeg af. Det og så det faktum, at jeg syntes det var et modul helvede.

Jeg kiggede så efter MythBuntu, da jeg havde læst meget godt i et review om den. Faktisk den også MythDora. Men MythBuntu lider af samme hjernedøde tendens, som Ubuntu 7.10 gør (åbenlyst da MythBuntu er en afart af Ubuntu 7.10), og det at de booter op i en ALT for høj opløsning og med en sær opdateringsfrekvens. Selvom jeg gav en anden vga option ved boot, så var det stadig umuligt for mit Samsung 40M87 at vise billedet, da det ikke var i 50/60hz. Det samme gjorde sig gældende med et Viewsonic 15es, som jeg ellers ikke har problemer med. Jeg prøvede alt muligt, og opgav mere eller mindre til sidst. Det må jeg godt lige rette noget harme mod MythBuntu udviklerne. Syntes det er lidt uhensigtmæssigt, at det stort set umuligt at installere et mediecenter, når det er tilsluttet et tv. Man må jo formode, at det er der den skal sidde i sidste ende.

Forsøgte mig så med MythDora, som jeg havde hørt andet godt om. Havde dog nogle reservationer. Den første var, at det er en rpm baseret distro. Det gider jeg ikke. Jeg tænkte dog, at hvis det nu virkede, så kunne jeg måske bære over, da jeg ikke forventer at installere så meget software. Dernæst er det Fedora den er baseret på, og den har jeg voldsomme, af ukendte årsager, aversioner i mod. Men jeg prøvede, og det var lort. Syntes ikke de forskellige afspillere var specielt godt integreret i MythTV, så den zappede jeg ret hurtig igen. Især også da tv_grab_dk delen ikke fungerede. Så tænkte jeg, at jeg vil bygge helt fra bunden med Arch Linux, som jeg har fået en forkærlighed for. Jeg prøvede med den nyeste ISO, og…. ja jeg tror den lider af bugs.

Her til morgen, hev jeg så skærmen af min hovedcomputer, og fik sat den til pc’en der skal kører MythTV. Der kunne MythBuntu godt boot op. Installationen gik hurtigt, og begge lydenheder er tilstede i /proc/asound/cards. Jeg har dog ikke ngoet tv billede igennem, men….. det er nok pga firmwaren.

En anden ting jeg godt vil bede Ubuntu folkene om at tænke over, er at det er MEGA nederen, at livecden default tager en IP fra DHCP. Det er lidt uhensigtmæssig, når man kører med statiske IP’er på sit netværk. Hver gang jeg booter en livecd, så får jeg netværkskonflikt med min hovedcomputer. Ork. At min router i det hele taget deler IP ud, finder jeg besynderligt…..

Men nu prøver jeg så igen med MythBuntu. Det virker velintegreret, og ser ud til at spille. Skal bare have tilpasset Xorg, så jeg kan få skidtet sat til mit tv

Gu skal hun da ej

Kære Joan
Jeg er en pige på 55 år, og min mand er 51 år. Vi har været gift i 10 år og kendt hinanden i 13. Vi har ikke børn sammen, men hver især en voksen datter. Vi har et dejligt hus på landet og en forholdsvis sund økonomi. Vi er begge i et godt og ikke stressende arbejde.

Problemet er, at min mand desværre næsten fra dag 1 efter, at vi var blevet gift, mistede lysten til sex. Det er nu ca. 3 år siden, vi sidst har været sammen, og jeg savner den nærhed, det giver.

Jeg er ikke selv specielt sexhungrende, for jeg kan godt ‘nøjes’ med en gang imellem, dog uden der skal gå år imellem. Vi har tidligere været hos en terapeut, dog kun en enkelt gang, fordi min mand ikke vil ‘krænge sig ud’ hos sådan en!

Mit selvværd er nu nået nulpunktet, og jeg har lyst til, at vi skal gå fra hinanden, men jeg elsker jo min mand og synes, det er ærgerligt, at den manglende sexlyst skal få det hele til at ramle. Han siger, at det ikke har noget med mig at gøre, men det føler jeg jo.

Han siger også, at han stadig elsker mig, og han vil gerne kysse og kramme. Jeg ved godt, at sex ikke er det vigtigste i et samliv, men jeg føler mig jo slet ikke god nok, og så bliver ens ‘smertetærskel’ jo også mindre, og det går jo ud over andre ting i hverdagen. Det er, som om det bare er en ond cirkel, vi ikke kan komme ud af. Jeg vil så gerne redde vores ægteskab, men jeg ved bare ikke hvordan.

Pigen på 55

Kære pige på 55
Lige meget hvilken grund din mand kan have til at undgå sex, så er virkeligheden sådan, at han ikke er parat eller villig til at gøre noget ved problemet.

Det er meget ubehageligt for dig at gå og vente på noget, som måske aldrig bliver anderledes. Hvis I i det mindste kunne snakke om det og finde ud af, hvor problemet ligger, så ville du ikke være i den tilstand af frustration.

Men når han ikke vil, må du finde ud af med dig selv, hvordan du selv kan blive glad og få dit selvværd tilbage. Vælger du at blive i dit parforhold, må du indstille dig på, at du kun kan ændre på dit eget liv ved fx. at blive mere udadvendt og bruge mere tid på venner og veninder og på aktiviteter, som fylder dig op.

Du kan selvfølgelig også foreslå din mand, at du får dig en elsker, som du mødes med engang imellem. Måske ligger den tanke dig meget fjernt, men du kan jo afprøve ideen for din mand og se, hvordan han reagerer. Måske vil samtalen alene få ham til at indse, hvor meget han kan miste, og måske vil det få ham til at kommunikere med dig.

Under alle omstændigheder tror jeg, at du ved at lægge ‘bomben på bordet, vil få lidt mere klarhed. Der er jo ikke noget at være bange for. Du har jo ikke gjort noget bag hans ryg, det er bare ord.

Kærligst Joan

Når man læser sådan en omgang ebola, som der står overfor, så bliver man guddødemig noget så vanvittigt frustreret. Sexologens svar på problemet om, at kvinden ikke får sex, er, at hun skal tage sig en elsker. En hvilken som helst terapeut med IQ på 4 havde nok foreslået noget helt andet, end at spørge om man må gå ud og kneppe med hvad som helst. Ud over jeg vil påpege at Joan er en værre hyklere end, hvad den elendige pis smøre hun skriver for mener at Mærk er. Jeg husker tydeligt hvad hun selv mente, da en en mand var træt af den narrefisse han havde giftet sig med, bær over med hende. Hvorfor helvede skal en mand se igennem fingre med, at hans øgle ikke vil parre sig, mens hvis en indsvundet tør sumpul finder ud af, at hun vil have stok og sten, så skal hun da straks tøjte ud i byen og finde en Otto Brandenburg klone, og ligge mellem sine ben. Hvad fanden er det for noget rationaliseren. Man skal vist ikke have været tro i ret mange forhold, for at finde på den slags. Nuvel – Joan siger jo også, at konen skal sige til sin mand, at hun vil have en andens flagstang. For som Joan selv siger:

Under alle omstændigheder tror jeg, at du ved at lægge ‘bomben på bordet, vil få lidt mere klarhed. Der er jo ikke noget at være bange for. Du har jo ikke gjort noget bag hans ryg, det er bare ord.

Det er bare ord!

IDIOTIEN MÅ STOPPE HER. Ord sårer, Joan. Er du med? Konen har selv et dårligt selvværd, fordi hun ikke kan fjerne svien fra hendes fakta pose. Fordi hendes mand ikke vil bestige hende.
For det første vil hendes mand nok alligevel ikke bestige hende, hvis hun bliver haglet igennem på den Våde Høne rundt om hjørnet. Men tror du, Joan, at det vil ændre på hendes selvværd, at hendes mand ikke gider hende seksuelt. Det er sgu da noget hult, at blive bekræftiget af den lokale rødnæse på bæverdingen i Nordvest.

Og hvad så med de der ord, som bare er ord. Hvad siger manden mon til det? Har du alle fakta omkring hvorfor de ikke har sex? Hvordan tror du hans selvværd bliver, når han finder ud af, at hans favorit tallerkenopvasker pludselig vil insemineres i et andet sogn? Jeg tror han vil få det rædi skidt. Men skidt. Det er jo bare en mand. Han skal vise lidt overbærenhed, så går det nok.

Og nu til hende den gamle øgle.
Hvornår helvede fatter i kvinder, at vi mænd peaker seksuelt omkring de 20. Det er der, vi når vores højdepunkt. Vi avler jo sædceller 24/7. Så mange at vi må tvangsonanere, for ikke at hæve. Vi var liderlige som helvede da vi var 20. Men hvad var i. Nærige med den!! Som om den vil gå i stykker. Men fandme så snart i passere 40 år, så vil i det ene og andet. Der skal man kneppe højre og venster og kama sutra, og man skal skrive til selvhellige vulgærister for at få råd til hvordan man får så meget tap som muligt.
Men det er slut. Efter de 28 så tænder vi mænd kun på lugten af ny bil, hakkebøf med bløde løg og teenage tøser set igennem kikkert. Fandme om vi kan tænde på en øgle, der hænger ligeså meget som vi selv gør.

Stram op.

Arbejdsmoral

Jeg har en rådden arbejdsmoral. Virkeligt. Jeg har svært ved at holde fokus og bevare koncentrationen. Mine tanker flyver meget, især hvis det er lidt af en sur pligt jeg har gang i. Det har vist afspejlet sig i hele mit liv. Der er mange ting jeg ikke får gjort. Ikke engang noget med at komme nemt omkring det. Næ, det bliver bare ikke gjort.

Det straffer mig meget. Det er dog noget jeg prøver at gøre noget ved, men det har altså vist sig at være noget af en opgave.

Det første jeg har opdaget er, at for at min, lad os kalde det, workrate, skal forbedres, så skal den være en rutine. Fokusere vi nu hovedsageligt på træning, så kræver det, at jeg stabilt dukker op til træning. Det kræver det bliver en rutine. Men når rutinen bliver brugt, så ryger min workrate også fløjten.

Når det begynder at blive hårdt eller svært, så begynder jeg at finde undskyldninger for ikke at gøre det. Med træningen, er det nemt at finde undskyldninger, da jeg har mange skavanker at arbejde med. F.eks. HADER jeg cardio træning. Ikke fordi det er hårdt, men fordi det er røvsyg og monotont. Jeg hader at sidde og glo ud i luften på en kondi cykel. Jeg begynder at kede mig. Keder jeg mig, begynder jeg at bemærke hvor det gør ondt. Når jeg holder øje med det, så gør det hurtigt ondt. Pludselig er jeg meget obs på mine lændesmerter, mine smerter i knæ og lægmuskler. Jeg begynder at tænke, at det er nok bedst at stoppe.

Det er lidt skidt for at sige det mildt. Jeg er min egen største fjende, når jeg træner. Jeg burde egentlig ikke træne alene, men jeg kan godt mærke, at det er meget rart at træne alene, især når jeg kan lukke mig inde i musikken, og så bare løfte. Men under cardio træning, der trænger jeg virkeligt til at nogen holder mig i ørene. Jeg mangler adspredelse.

Idag forsøgte jeg at læse, mens jeg cyklede, men Peter Møller viste sig at være ganske uinteressant, og derfor trådte kedsomheden ind igen, og sammen med den, fokus på smerte, og tanker om at stoppe.

Men måske det er løsningen at have noget med, jeg gider læse i. Musik gør det ihvertfald ikke. Pludselig bliver sange meget lange, og meget kedlige.

Jeg har brugt meget tid på at arbejde med mine skader, i forbindelse med min træning, men jeg tror at jeg skal arbejde lidt med det mentale. Arbejde med at sætte mig ud over min smerte. Det har været svært at finde en ordentlig rytme/rutine, når skader og sygdom hele tiden sætter stopper. Men det ser dog ud til at lysne, så måske lidt mental styrke vil gavne, for at lige komme et styk videre

Fuck dig IE!

Kill Bill

Som en websmed, så er jeg UALMINDELIGT træt af den satans lorte browser, som hedder Internet Explorer. Som alimindelig websurfer, så har jeg intet at bruge den, og dens begrænsninger til. Den er langsom, sløv, usikker og ufleksibel. Den kan ikke det samme som Firefox kan.

Men det værste er, at man konsekvent, fra Microsoft side, ikke vil tage W3C standarderne til sig. Man nægter konsekvent at følge den linje, som langt de fleste webudvikler gerne så man fulgte. Det er normalt man overholder standarder, for at sikre brugervenlighed og design ensartethed, når man programmere. Men Microsoft er åbenbart ikke kommer videre siden den store browser krig i 90’erne (Internet Explorer Vs. Netscape).

De har selvfølgelig deres grunde til ikke at vil arte sig ind efter standarderne, og det er næsten åbenlyst for at diskreditere konkurrenter igennem deres enorme markedsmagt. De sidder på det meste, derfor vil de diktere.

Men det FUCKING irritere mig, at man ikke kan bruge noget så åndsvagt som margin: auto i sin css kode, uden at skulle trickse, eller at at der ENDNU ikke er understøttelse for gennemsigtighed i png formatet.

Jeg vil ønske flere og flere vil tænkte politisk, og så helt droppe Internet Explorer. Bruger man det skidt, så er man med til at vansire nettet. Jeg kan ikke bare tillade mig, qua mit job, at bare lave hjemmesider der virker i Firefox, når ihvertfald 70% af de hits vi får, er fra Internet Explorer. Jeg er nødt til at ligge bånd på mit design. Lave til to produkter, som er Internet Explorer og de andre. Jeg skal lade mig nøjedes med inferiører formater.

Det er helt uhyrligt, at Microsoft endnu ikke er begyndt ordentligt at implementere CSS2 i IE. De vil komme med deres egen standard. Gør de det, så håber jeg virkeligt, at folk skider det et stykke.

Firefox 2

EDIT: Tilsyneladne har man i Internet Explorer 7 kastet håndklædet i ringen, og understøttet nogen form for gennemsigtighed i PNG. Det tog så kun 6-7 år før det kom

pro blogger (pro som i prostitueret)

Så fik jeg min første betaling fra Bloggerwave, og jeg antager det er betaling for det her indlæg. Hele vanvittige 50 kr, sat direkte ind på min PayPal konto. Lad mig sige det med det samme.

Det står SLET ikke mål med indsats og ventetid. Det tog mig ikke lang tid at skrive om bloggerwave, men det tager tid at få blog’en til at acceptere det lorte kode de vil have, at man poster med, og det er fucked up at sidde og vente på sin betaling, og clearing af indlægget.

Ja, jeg vil skrive for Bloggerwave igen, hvis der var nogle opgaver der var værd at skrive om, hvilket der ikke er lige nu, men det er ikke noget man kommer til at gøre for pengene.

Back on track

Idag dødløftede jeg for første gang siden noget der ligner 28 marts i år. Siden sidste sommer, har det været et langt skadeshelvede med dårlige knæ, som poppede, og en dårlig lænd. Det var de værste skader. Skader som så affødte en masse skavanker og kompensationsskader. Venstre knæ røg 4 gange på et år. Den sidste gang, var fordi jeg sad med benene under mig i sengen.
Alt træning, som i sidste ende ikke var andet end genoptræning, blev konstant sat tilbage af nye skader og sygdom.

Efter en periode med noget fysioterapi, hvor jeg bl.a. fik støbt indlæg til mine sko, er vi begyndt at gå lidt mere metodisk til værks med træningen. Mere fokus på kondition, og problem områderne. Ikke så meget med tunge løft, men mere fokus på at arbejde med smidighed, udstrækning, balance og lænde øvelser. Indlægende kombineret med nye og mere ergonomiske korrekte sko, har hjulpet helt fantastisk. Jeg har ikke de samme knæ skavanker længere, men de skal dog trænes lidt mere op. Muskulaturen i knæene tåler godt at blive lidt stærkere.

Idag er så første dag, hvor jeg har kunne bruge mine ben i træningsøjemed. Det blev til en kvik gang dødløft. 3×6 @ 90 kg. Ikke noget spektakulært, men hellere ikke helt skidt. Havde ikke regnet med at kunne løfte så meget så hurtigt igen.

Det går bedre med at træne cardio. Det er ikke helt godt, for der er mange ting, jeg ikke kan gøre endnu. Jeg kan ikke løbe ordentligt, hvilket udelukket løbebånd, men tilnøds kan jeg klare en crosstrainer. Jeg kan ikke rigtigt sidde i en ro maskine, uden at det ret hurtigt bliver ubehageligt. Cykel går fint. Så jeg kombinere. Lidt cyklen, lidt romaskine og lidt crosstrainer.

Men jeg er begyndt at dødløfte igen 😀

Interviewet der ikke blev

Man siger at et billede sigere mere end 1000 ord. I Tv2s tilfælde, der passer det meget godt. De har flere gange vist en tom stole, hvor dampen fra en harm Morten Olsen stadig stiger mod himlen. Morten Olsen forlod et interview med Tv2, efter de ikke havde overholdt en aftale, med at briefe DBU om hvad interviewets indhold. Det er normal kutyme. Men det var nok ikke så meget det, der gjorde Morten Olsen rigtigt harm, og fik ham til at melde fra, men det var derimod spørgsmålene om Morten Olsens egen situation. Spørgsmål som, “syntes du at du skal fyres, eller at du selv skal gå?”.

For mig kommer det ikke som nogen overraskelse, at Tv2 spørger om den slags. Et spørgsmål med to svarmuligheder, som begge ligger i Øst. Det de vil have Morten Olsen til at sige er, at han ikke skal være træner længere. Det er jo ikke et spørgsmål, som ligger op til at man kan få noget at debatere om. Der findes ikke noget svar. De har svaret det selv. Det er ikke objektivt. Det er typisk Tv2, som besidder en sportsredaktion helt uden integritet.

Det er respektløst, og provokerende, at spørge Morten Olsen om den slags. De vil have ham til at reagere. Bemærk, det her er ikke efter kampen, men nærmere 22 timer senere. De har trænet og sovet siden. DBU har svaret de støtter op om Morten Olsen. Spillerne har sagt de støtter op om Morten Olsen. Morten Olsen har sagt, at han ikke vil gå af. Det gjorde han inden kampen sågar, og det samme gjorde DBU, såvel som efter også.

Tv2 prøver nu at hvidvaske deres misære. De hiver sportspsykologer, og en kommunikationseksperten, spindoktoren og sladderbladsredaktøren, Henrik Qvortrup til side til en kommentar om, at Morten Olsen er presset, og at han handlede forkert. De hiver en sportspsykolog i studiet til at fortælle, at Morten Olsen var galt afspadseret, da han ikke gad stå model til Tv2s journalistiske banaliteter. Tv2 vil ikke lade sagen ligge, og gør en sag ud af det, sammen med Ekstra Bladet. I skøn ussel forening malker de denne sag.

Det var et spørgsmål som lagde op til, at Morten Olsen vil tabe ansigt. Det ved de pga. hans stramme linje. Han gider ikke platheder. Derfor er han nem at ramme.
At spørge en mand om han selv syntes han ikke længere skal bestride sin position, eller om han selv syntes han ikke længere skal bestride sin position, svarer lidt til at blive spurgt om du skal have en på skallen eller om du bare skal have en på skalle. Svare man så nej til første eller anden valgmulighed?

552 Too many recipients

552 Too many recipients (in reply to RCPT TO command)

Det er noget der har plaget mig i en rum tid, den satans returbesked. En returbesked der kommer når vi sender vores nyhedsbrev ud, og det er kun hotmail der giver os den melding. Så hvad i alverden betyder det? Det jeg har skudt mig ind på, er at det betyder, at hotmail syntes der er lidt for mange modtagere (påtrods af, at vi sender ud som bcc), og derfor afviser mailsne.

Så hvad gør man så? Ja man hacker sin postfix en kende. Man laver et transport map
Dette link gav mig en pointer til, hvordan det skulle ordnes.

Først skriver man følgende ind i main.cf

transport_maps = hash:/etc/postfix/transport
# Tune as necessary, the defaults are 20 and 50
slow_destination_concurrency_limit = 5
slow_destination_recipient_limit = 10

Der næster laver man sin transport, som skal ligge i /etc/postfix/transport (hvilket er klogt, da det er der vi siger til postfix, at den ligger). Den ser sådan her ud

hotmail.com slow

eller sådan ser min ihvertfald ud. Jeg fik det ikke til at virke, sådan som det stod i mit link. Læs her for mere info om det emne.
Bagefter laver man lige en postmap /etc/postfix/transport

Tilsidst tilføjes følgende i master.cf

slow unix – – n – – smtp

Og så er det ellers bare /etc/init.d/postfix reload
Derefter skulle postfix sætte en kø på mails til hotmail.com, så de ikke kommer i flok. Man kan regulere lidt i kø tiden i main.cf.

Normaltvis vil det virke, men ikke for mig. Her kunne vi slet ikke sende mails bagefter. Det viste sig så, at jeg ikke havde fået postfix genstartet efter en opdatering. Det viste sig, at under opdateringen af postfix, så havde den compilet sig selv uden sals support, fordi jeg havde misvedligeholdt min package.use /ked

Giv mig en trekant

Kære Joan
Jeg er en kvinde, der lever i et godt ægteskab. Nu har min mand ytret ønske om et mere åbent sexliv, hvor det skal være tilladt at have sex med andre, eller evt en trekant.

Jeg har umiddelbart overhovedet ikke lyst til det, men føler mig lidt presset til det, for at han ikke skal leve med uforløste behov. Hvad gør jeg? Jeg elsker ham meget, men har ikke lyst til at overskride mine egne grænser.

Spørgsmålstegnet

Kære spørgsmålstegn
Du skal ikke gøre noget seksuelt, som du ikke har lyst til. Din mand bryder sig heller ikke om, at du ligger og har sex med Poul, hvis du kun gør det for hans og Pouls skyld. Og han ved ligeså godt som dig, at hvis du gør noget, som du ikke bryder dig om, vil det uundgåeligt dukke op i en diskussion en eller anden dag, og det tror jeg gerne, han vil undgå.

Det, der er problemet i jeres situation, er, at din mands fantasi ligger alt for langt fra den sten, hvor du står nu. Hvis du bare hopper og håber at lande på hans sten et par meter fra din, vil du falde i vandet.

I bliver nødt til at placere nogle mindre sten, der fører hen til din mands fantasi, så du med små hop kan nærme dig uden at drukne. Jeg vil forslå jer at finde nogle fantasier, som ligger tættere på jer begge to. Hvordan har I det fx med rollespil eller kostumer? Hvordan vil det være for dig at iføre dig en sygeplejeskekittel, eller hvad med hofteholder og corsage? Måske vil et besøg i en erotisk butik give ny inspiration.

Jeg håber, at I ved at udvikle jeres seksuelle lege, finder et fælles fodslag

Kærligst Joan

Nu her efter jeg forsigtigt har taget et par dybe indåndinger, så er jeg igen klar til at svare på det her forfærdeligt skriveri, som Joan har dasket ud.
Hvis der er nogen der ude der undre sig over, hvorfor mænd hægter omkring 70% af deres seksualitet op på porno, så kan i jo bare læse lidt i Joans brevkasse. Jeg tror hun hver tredje gang råder folk til rollespil og måske at klædes sig lidt ud. Det er noget forfærdeligt ensformigt pis.

Hvordan vil det være for dig at iføre dig en sygeplejeskekittel

Ja, jeg ved ikke hvordan det vil være for dig, men jeg ved for mig, så vil jeg unægteligt tænke på at få taget min temperatur, blodprøver, operationer, døende gamle mennesker der ligger og skider, bræk/opkast og ebola. Alt sammen hyggelige ting, jeg gerne vil holde lidt ved siden af mit sexliv. Sidst jeg så en kvinde sygeplejekittel hamrede hun en kæmpe kanyle i min skulder, og skød noget der mindede om cement ind i kroppen på mig, fordi jeg havde skåret toppen af min ene pege finger. Uanset hvor meget jeg prøvede, så kunne jeg altså ikke helt onanere med den slags i tankerne. Muligvis fordi min højre side var lam af den stivkrampe vaccine. Fordi et outfit har MULIGHED for kavalergang, så behøves det altså ikke være erotisk. Derfor må vi mænd ty til porno, for hvis konen skal gøre noget frækt for en, så tager hun strømper på, der går op til hoften, og lader måske lyset være tændt i soveværelset. Hvor herre bevares. Så er det trods alt bedre at se en eller anden klovn med et spansklydende hyæne grin, samle blanke forstadspiger op i en varevogn, og så få en eller anden makker til at hamre rundt i hendes øksehug, mens de kører skødeløsrundt på diverse omfartsveje.

Og nu vi er ved det her med porno og manglende fantasi, så har Joan vist også blandet noget forfærdeligt ønsketænkning ind i det her afsnit

Du skal ikke gøre noget seksuelt, som du ikke har lyst til. Din mand bryder sig heller ikke om, at du ligger og har sex med Poul, hvis du kun gør det for hans og Pouls skyld. Og han ved ligeså godt som dig, at hvis du gør noget, som du ikke bryder dig om, vil det uundgåeligt dukke op i en diskussion en eller anden dag, og det tror jeg gerne, han vil undgå.

For det første, så tvivler jeg da stærkt på, at hendes mand havde en ide om, at han skulle have hans smedesvend med hjem, og kører tag team på hendes analkanal. Omkring 98% af alle mænd har nok mere en forestilling om to lækkersultne blondiner (måske den ene var brunette, og med en skålstørrelse mere end hendes blonde veninder, som hun har mødt til croquis tegning, hvad ved jeg), liggende mellem hans ben, med hver sin testikel i munden, pattende afsted som var det hold kæft bolche. Sgu da ikke noget med nogen der hedder Poul.

Og hvis nu vi mænd ikke vil have vores kvinder til at gøre noget seksuelt som de ikke kunne lide, forklar mig så lige hvorfor Rocco Siffredi, Max Hardcore, gagwhores.com og exploidteens.com så sådan nogle fantastiske sælgerte. Det er jo fandme alligevel ikke til at høre forskel på nydelse og smerte, og sålænge man selv kommer, så kan det vel ikke være helt forkert

iPod igen….

Jeg skal love for, at Ekstra Bladet er vågnet op og har opdaget iPod’en. Deres vagthund glammer. Og åbenbart ind i tomme tønder, for der er ikke meget i denne historie, som efterhånden ikke er almen viden.

Det hele starter med, at EB.dk falder over denne hjemmeside, med The iPod Death Clock. En hjemmeside, som er mig lettere skræmmende præcis i sine forudsigelser. Men man vidste jo godt, at iPod’en har døj med sit batteri, og ja… så meget andet også. Det får EB.dk til at skrive denne artikel. Det er jo meget fint, men desværre et udtryk for den dovenskab der hersker på deres webredaktion. Der er ikke meget kød på deres historier, og oftest er dårligt fabrikeret af dem selv, og rummer mindst et link væk fra deres egen side. Et link som de selvfølgelig ikke kan tage ansvar for, hvilket er noget vås.

Et eller andet sted har et sandt tyksvin sat og tænkt: “Åh gud, der er jo ingen der ved hvor onde Apple er?! Vi må lave en artikel serie”
Lidt ligesom en anden tænkte, mit opvaskevand kan sikkert bruges i morgen også. We know the iPod is flawed – move along.

Men jeg føjer mig, og bringer yderligere forbrugsoplysninger om hvorfor man bør se efter andre produkter, når man skal købe sig en mp3afspiller.

Forbrugerstyrelsen kan her oplyse til Ekstra Bladet, at for hver klage de får vedrørende en mp3afspiller af vilkårligt fabrikat, så får de 5 om Apple iPod. De tal er jo i sig selv rystende. Hvis ikke det det var fordi……
Ja fordi, at hver gang der bliver solgt 10 Mp3afspiller, så er de 7 af dem sikkert en iPod. Det sætter jo lidt klage ratioen i et andet lys. Bliver der ikke solgt nogen SCO cykler overhovedet, så kommer der ingen klager over SCO cykler. Get it….

Næste artikel, handler om en stakkels 17 årige partisantørklædebeklædt knøs, som havde brugt 3000 kr på en iPod, som han så kunne laste med reaktionærmusik.
Nu kommer vi så til humlen i sagen. Apples elendige kundeservice. De ved der er problemer med deres produkt. Så hvorfor fixer de det ikke bare? Hvorfor skal de have lortet liggende i 1½ månede, før der sker noget? Det er kritisabelt. Hvad værre er, at de igennem så mange år har vidst, at deres iPod batterier er helt til pis, så hvorfor skifter de dem ikke bare. Retfærdighedsvis skal det lige siges, at med den iPod nano jeg har, vist en anden generations, der har de skiftet batteri til en Samsung type, som giver længere batteri tid. Tilsyneladne dog ikke længere levetid.

Apple forsætter ned af en fordækt, og ikke særlig humanistisk sti. Det er ellers den sti de skal vinkle sig ind på, hvis de skal konkurre med det uhyre restrikvive Windows Vista. Apple levere, med deres Mac, et færdigt produkt. Det gør Microsoft endnu ikke, grundet de forskellige platforme deres operative system kommer til at kører på.

Men Apple arbejder nu med lock-in, DRM, kort levetid og elendig kundeservice. Det er ikke godt nok. Der er nok virksomheder som bruger den slags elendig kneb på markedet. Apple vil have bedre af, at give slutbrugeren bedre vilkår, og mere frihed. Det lader jo ikke til at være stilen længere.

Men hvorfor Ekstra Bladet dog vælger at følge op på denne utroligt tynde historie, er mig noget af en gåde. Der jo ikke noget her, som man ikke vidste, eller som de ikke har bragt før. Kan det monstro være fordi, at der er nye iPod produkter på vej?

Anywho – jeg vender hjem til Creative næste gang jeg skal have afspiller