Monthly Archives: March 2007

Tv beslutning

Nå – jeg har vist mere eller mindre lagt mig fast på, hvilket tv jeg vil have. Jeg har set det i aktion også. For ikke at blive forvirret endnu mere, så tror jeg lige at jeg holder valget for mig selv. Folk kommer med sindsygt mange input, og alle har deres holdninger og præferencer. Det er fair nok, og jeg er YDERST taknemlig for den hjælp jeg har fået her, og på recordere.dk

Men jeg har truffet en beslutning om, at ikke bruger alt for mange penge på det, og så vil jeg købe det tv jeg har set i aktion. Som udviklingen er, inden for fladskærme, så kommer der meget, som er væsentlig bedre inden for de næste par år. Jeg forventer, at det vil blive skiftet ud hurtigere, end mit Telefunken CRT vil blive. Det gamle dejlige dyr, vil fortsat få en rolle i mit hjem, men det bliver nok i soveværelset. Elektronik forbruget er steget, og udskiftningen øget.

Så nu ligger jeg fast på et tv. Det bliver det jeg køber, med mindre der sker noget helt vildt inden for den næste måned. Men jeg holder det for mig selv, for ikke at blive yderligere villedt, og skifte mening konstant. For når alt kommer til alt, så går jeg sgu nok ikke så meget op i det, og jeg kommer jo mest til at se tv på det.

Smaaaaaaaaaaaatkasse

Hjælp mig, Joan

Min kæreste har haft en svær periode, hvor hun har skullet finde ud af nogle ting. Efter en snak fortalte hun mig, at det er mit ‘job’ at få hende til at have lyst til mig og sex i almindelighed.

Hun efterlyste initiativ, og at jeg er mere spontan. Hun nævnte, at hun ikke altid gider, at vi ligger og nusser og kysser, før det går løs. Rettere sagt, hun vil gerne have, at det er “lige på og hårdt’.

Hun mente ikke, at jeg har overrasket hende nok og uventet lagt op til sex. Hun var meget irriteret over, at hun skulle nævne dette for mig. Hvad gør jeg? Jeg savner, at vi har sex!

Den forvirrede

Kære forvirrede

Det er godt, at din kæreste kan formulere hendes seksuelle ønsker, men bliv nu ikke handlingslammet af bare præstationsangst.

Husk at en kvinde har brug for forskellige ting. Holdt du helt op med at ligge og nusse og kysse med hende, ville hun pludselig savne det en dag og blive irriteret over, at hun skulle sige det til dig.

Kunsten er at mærke, hvad der er brug for i den givne situation og have mod til at gøre det, selvom det kan virke utrygt. Din kæreste efterlyser, at du er lidt mere målrettet og spontan.

Start med at bruge bydeform: ‘Kom nu går vi ind i sengen. Jeg vil have dig nu!’ Fortæl hende, hvad hun skal gøre: ‘Tag din bluse af. Vis mig dine bryster. Kom herhen og gør min pik helt stiv!’

Du er sikkert bange for, at hun afviser dig, når du er så direkte og fræk, men se et nej som en udfordring og ikke som en personlig afvisning. Bliv ved, om du så skal bære hende ind i sengen. Fortæl hende, hvad du har lyst til at gøre ved hende, og hvad du vil have, at hun skal gøre ved dig: ‘Jeg vil have dig bagfra. Jeg vil se din smukke røv ryste, når jeg tager dig dybt og hårdt! Kom og vis mig, hvor god du er til at slikke pik!’

Din kæreste vil sikkert føle sig meget mere kvindelig, når du begynder at tage affære.

Jeg ønsker dig masser af god erotik

Mange klem fra Joan

Luk røven!
Alle sammen!!
Jeg gider ikke mere. Det her stopper nu.

Joan – stop med at give råd. Det der er helt hen i vejret.
Forvirrede – der er kun en ting du skal vide. Det er kvinder du har med at gøre, og deres luner er uransageligt. Uanset hvad du gør, vil du tabe. Kommer du farende med blåt blink og kalingatrafik i nedre regionen, og råber at du forlanger fisse NU, så forvent en lussing og en nat med brok. Det kan godt være smatkassen siger hun vil tages, men vi ved jo godt, at det ikke er af dig hun vil det. Hun vil bare have en eller anden ukendt rig playboy mensa håndværker til at jage den i hende, og spytte respektfuldt på hende.

Hun keder sig tøjten. Det er ikke noget du kan gøre ved det. Hun savner konflikt. Det drejer sig ikke om at hun vil tages. Fjedten forsøger bare at provokere din manddom, og så få et friskt skænderi, så hun kan stå og svede skedeskekret nede hos den lokale trævare handel, mens hun rålider over beskidte kokain skæve tømresvende.

Og Joan…… Hvordan kan du sige det? At dit forhold er sådan, at du gerne vil tages, og trues med den gasblå i ryggen, til at gå durch i seng, er jo ikke ensbetydende med at alle kvinder er sådan. Jeg vil ønske at det var nok at stikke dem pistolen i siden, og forlange snaller, men desværre. Der skal andre ting til (penge og store biler).

For når helvede skal man vide, at soen er i humør til at blive taget, når hun ikke selv tager initiativ til noget som helst. Det ender jo bare i diskutioner om, mangel på respekt, forståelse for følelser, og at “jeg er ikke bare et stykke kød”. Hvad så når afvisningen kommer, efter man i timer har hopopet nøgen rundt i stuen og delt sherifstjerner ud til hendes hængepatter. Hvad gør man så? Onanere man? For så er man vel utro. Ser man porno? for så er man vel utro.

Nej – kære forvirrede. Du skal stikke sin smatso en ordentlig en på skrinet (skeden), og så rå onanere ud over hende. Det ender sikkert i et kæmpe drama, men uanset hvad du gør, så ender det i drama.

Du skal huske, at hvis du gør noget godt, så devaluere du bare værdien af gode gerninger. Du spare ikke en skid op

Nyt TV – Hell on earth

Jeg vil have mit et nyt tv. Det gamle er snart 10 år, og jeg er TRÆT af 4:3 formattet. Jeg vil have 16:9. Derfor vil jeg have mig et fladskærms tv. Det var så det nemme. Nu begynder helvedet – hvilket Tv?!

Hvis du syntes linux miljøet var fuld af puritanere og fanatikere, så er fladskærmsverdenen NÆSTEN værre. Et farligt spørgsmål, og opløg til kæmpe flamewar, er spørgsmålet: Plasma eller LCD?
Folk forsvarer deres valg med næb og kløer, men de har jo også betalt omkring 15000 for lortet. Det ender ud i drabelige debatter om farven sort (og hvor sort den kan blive), burn ins, slør og slæbe. Suk.
Men det er ret simpelt siger de. Skal man spille meget konsol på sit tv, og have et multimedie center sat til (en pc af en sort), så bør man vælge LCD, for at undgå burn in. Plasma skal også køres ind, som et par nye danske sko. Alt det bøvl orker jeg ikke.

Så jeg vil have LCD
Men….

Så er er slør, responstid, efterslæb, nuancen af sort, vinkel man ser fra og så meget andet satans lort.

Når man så har fundet ud af det, så skal man så vurdere med sig selv, om man vitterligt vil bruge så mange penge på at få et fjernsyn med 1080p opløsning. Nogen siger, at panelerne idag alligevel ikke er store nok til, at få det fulde udbytte af 1080p, og Xbox spil kan alligevel kun kører 1080i som max, hvilket ikke er bedre end 720p. HD TV bliver 720p, og det eneste der kommer til at køre 1080p er HD DVD og Blueray. Så hvorfor bruge ekstra med penge på det? Fremtiden! Måske du endda køber masser af HD DVD film. Måske du alligevel kan se forskel. 1080p er alligevel en klar forbedring, men…. ork

Og så man så har fundet ud af, om det skal være plasma og lcd, og om man vil bruge mange penge på et 1080p fjernsyn, så skal man sikre sig, at det har de rette funktionaliteter, om det kan klare dansk text-tv, om der er en ordentlig digital tuner i, og om ens kabelnet overhovedet understøtter det. Og det stopper ikke der.
Er der nu også nok med HDMI indgang. Er HDMI indgangen 1:1. Er der DVI. Composite. S-Vhs??????

Og når du så har fundet ud af alt det pis, og fundet dit drømme tv, med 2xHDMI, 1080p, lav responstid, god kontrast og 100 hz opdatering, så viser det sig, at billedet er helt af helvede til.

og selvom det ser fedt ud i butikken, hvad så når du sætter det til dit nærige kataSTrOFANET? Så kan dit Full HD 1080p 100 hz 2 ms responstid tv rende mig. Det ser stadig ud af lort.

Jeg ved sgu ikke hvor mange penge jeg vil bruge på det her, for man kan købe sig fattig i ting, som i sidste ende måske ikke har en skid relevans for dig.

Operation vaskebrædt

Det var en af de morgener, hvor jeg allermest ønskede jeg var sovet ind. En nat med ukonstant og sporadisk nattesøvn, som senere udviklede sig til en kamp om dynen med en meget træt og sur kampkat. Så da vækuret ringede i morges, var lysten til at stå op minimal. Yderligere tog det mig en evighed, at spise min havregryn. Umotiveret.dk

Men jeg kom op, kom med en bus, og kom ned og trænede. Velvidende at idag, vil blive hård. Min lænd var også godt stiv og øm. Ikke den der nederen smerte jeg så ofte har, men bare stivhed. Jeg har erkendt, at jeg er SUPER ufleksibel, og at jeg har jeg har en grim tendens til at lave kompensationsbevægelser. Det er ikke sundt.

Dagen i dag var dag 2 i mit program, og den stod på core øvelser. Jeg frygtede lidt dagen, og var bange for, at jeg ikke kunne stå programmet helt igennem. Det er 7 øvelser….. føj

Dødløft: 2×8 @ 60 kg + 2×6 @ 100 kg + 1×6 @ 105 kg
Der røg lige 5 ekstra kilo på det sidste sæt, og det bliver udgangspunktet næste gang

Dragonflags: 3×10
Ork satan der var tårer over alt, da jeg var færdig. En ny varians, da en fisselette lagde og gned sig op af ribben, så jeg lavede den med armene langs siden. Det river åbenbart NOGET mere. Den stive lænd, min iskias, ville at jeg skulle tage den med ro, så jeg hørte lidt efter. Men jeg græd alligevel

Ball Crunch: 4×6 @ 15 kg
Bedste sæt i meget meget lang tid. Skal nok op på de 17.5 kg igen snart. Fandt endda en bold som artede sig

Triceps: 4×6 @ 30 kg
Virkede mig en kende hård idag

Cable Curls: 4×6 @ 30 kg
Også ret hård – føj

Reverse Woodchop: 2x1x6 @ 10 kg + 2x2x6 @ 12.5 kg
Gassede igen helt uhæmmet

Måtte droppe at køre Saxon Sidebends grundet at jeg var kørt helt i bund, og så var der lidt problemer med at nå mere.
En udemærket træning, men min lænd er træt nu. Restitution en masse nu. Vil nok lige skippe aftenens MMA træning, og få slappet lidt. Meget stress den seneste tid, og kroppen sender mig et signal nu: “Don’t push it”

Er det her journalistik

Journalistik vil altid dejse rundt i en gråzone, hvor nuancer som objektivitet og kvalitet er justerbare elementer. Til tider lidt for justerbare.
Konkurrencen presser på de to elementer, mange aviser afføder objektivitet, mens alt for mange slider på kvaliteten.

Danmark idag er presset hvad angår aviser, ja medier generelt. En helt igennem abnorm udvikling har vi været igennem de sidste par år. Hober af nye discount tv kanaler og alskens gratis aviser har væltet ind i vores privat sfære. Det er helt uhyggeligt det udvalg vi har af genudsendelser og opsumeringer fra Ritzau tilgængelig hver evig eneste dag.

Derfor skal der også være noget, folk gider læse, for ellers for deres reklame ikke eksponering, og så… ja så er det slut.

Men hvad fanden er det her, som jeg idag fandt på BT.dk. Når fodbolden går amok. Det er sgu ikke journalistik. Det er fyld. Det er sådan noget jeg propper i min blog når jeg keder mig.
En journalist har surfet nettet, og fundet en video kollage af nogle af mest verdestyggelige fodboldoverfald, som datere helt tilbage til Maradonas dage. Alt sammen pga. det lidt grimme sammenstød i Valencia.

Der er ingen research. Ingen point. Ingen historie. Bare en forargende grov video, klippet sammen med lidt rap, og så stjålet fra en anden hjemmeside. Alt sammen noget der har tage betragteligt kortere tid at lave, end hvad jeg hidtil har brugt på det her indlæg.

Det har ingen journalistisk kvalitet. Det er bare forargende, og det er det. Jeg forstår ikke, at BT vil bringe det på deres website. Det var bedre, at de bragte nogle reelle nyheder, istedet for den slags hø.

Desværre er det blevet noget af en trend, at hive videoklip fra alle mulige video sites, istedet for at lave sine egne historie. Ynk

Hov skulder… hvad var det?

Som titlen indikere, så skete der noget underligt med mine skuldre i dag. Især venstre skulder. De virkede sådan lidt plaget allerede, efter en, for tiden, intensiv periode med træning. Løft, slag og meget let sparring. Det kan godt være hård kost, og skulderne har også været trætte.

Idag gentoptog jeg så mit 2 dages program, og kørte de øvelser jeg skulle, dog med lidt mindre intensitet i skulder øvelserne (læs: mindre vægt). Jeg kunne godt mærke, at mine skuldre var ømme efter træning. For første gang i lang tid, lavede jeg nogle decideret udstrækningsøvelser på skuldrene. Tre slags faktisk, og holdte dem i god tid. Det hjalp! Meget! Min skuldre følels stærkere nu, end længe. De virker brugte, men ikke ømme. En verden til forskel der. Så nu må jeg indstille mig på, at kører med meget lavere vægt i Military Press, og skide på, at jeg løfter som en kælling i bænkpress. Nu skal vi have de skuldre stærke, og så kan jeg stige i vægt bagefter.

Ben Press:

1×10 @ 70 kg
2×10 @ 90 kg
1×6 @ 130 kg
1×6 @ 140 kg
1×6 @ 150 kg
1×6 @ 160 kg

Var vel egentlig ret nemt, og skal nok starte ud på de 150 kg efter opvarmningen

Skrå Bænk: 2×8 @ 2×12 kg + 4×6 @ 2×18 kg
Lidt smerte i venstre skulder, men ikke så meget som når jeg kører almindelige bænk press med vægtstang i smithen

Military Press: 4×6 @ 2×12 kg
Har godt nok barberet nogle kilo af den øvelse, men dennegang kunne jeg tage alle reps, uden at forcere eller med det der mindede pauser.

Face Pull: 1×8 @ 15 kg + 3×8 @ 17.5 kg
Det sværeste er, at oprette holde en fornuftig balance og position. At holde fødderne fladt i jorden, mens man kører øvelsen.

Lat Pull: 4×6 @ 60 kg
Mere kilo, men driller min skulder lidt, samt min ryg. Dog har jeg ikke oplevet problemer med ryggen før

Close Grip Pulldown: 4×6 @ 70 kg
Måske jeg vil tilbage til min barbell rows. Må jeg lige vurdere den kommende tid. Gik fint

Restituition i morgen, hvilket nok er godt, og så dag 2 onsdag (forhåbentligt) med fokus på core øvelser.

Første rul i et år…..

Jeg sidder lidt med en speciel følelse lige nu. Ud over varme i kroppen fra mit nys overstået bad, så er der træthed og sult. Men også glæde og lidt stolthed.

Det sidste år, har været et lang skadeshelvede. Et helvede som egentlig startede for to år siden, men hele sidste år var forfærdelig. En masse tilbagevende småting, samt at jeg rev min ene meniske. Jeg styrkede trænede i det omfang, kroppen tillod det. Der blev snydt mange steder, men jeg fik da trænet. Resultaterne blev ikke som ønsket, men rutinen blev for sin vidt holdt.

Nu er jeg kommet til et punkt, hvor kroppen føler sig bedre. Min lænd driller ikke, og jeg har affundet mig med at skulderene er svage. Jeg er begyndt at kigge på andre øvelser for at styrke skulderne, og har da også fundet en del.

Har lidt døj med knæene, men det kommer af min platfodhed, og jeg har en nyfunden optimisme på det felt. Der bliver fundet en løsning, som gør at mit bentøj bliver bedre, og dermed også min lænd.

I Fredags stod den på Thai boxing, og i dag var det så MMA med våbenbrødrene fra Skagen. Efter lidt let opvarmning af ledende, gik vi igang med at slowroll (nænsom opvarmnings grappling). For mig, var det ikke så nænsomt, men dog en kærkommen lejlighed til at komme ind i gamet igen, og for første gang siden min skade i starten af August, så det var rart at komme igang, og rulle, uden at mærke noget til nogen skader.

Første gang, at jeg rullede i stort set et år. Fantastisk. Så tak til Lars og Ryom, som var de eneste jeg nåede at rulle med, inden benzintanken løb helt tør. For det er nemlig lidt problemer. Min krop har glemt hvordan det er at rulle, så jeg gasser helt vildt. Desuden er min kondi horribel, men det har den altid været, og jeg regner med at det bliver bedre.

Nu vil jeg slappe af, spise, se film, og så bare vente til jeg skal træne i morgen tidligt.

Still reading after all these years

I et blogindlæg for lang tid sinden himlede jeg noget om, at jeg var begyndt at læse igen. Sååårn ræææædi begyndt at læse…. Men så blev der helst stille!

Still reading though.

Efter jeg havde læst Glamorama, kastede jeg mig over William Gibsons Pattern Recognition. Første bog jeg har læst af den meget roste William Gibson, men jeg blev vist lidt skuffet. Og hvorfor skuffet? Nok fordi jeg ikke helt havde sat mig ind, hvad bogen handlede om. Så historien var måske lidt tynd for mig. Omvendt er det stadig et godt forfatterskab. Der er meget dybde i hovedpersonen, og beskrivelserne er meget detajleret. Det tog mig usædvanligt lang tid at læse den, og jeg tror måske at det meget farverige engelske sprog engang imellem afskrækkede mig fra, at tage bogen op. Jeg havde vel nok forventet mig noget mere sci-fi end det reelt var. Oh well.
I sidste ende nød jeg nu at læse bogen, og jeg læste da også skidtet færdig. William Gibson er hård kost, og man skal have en god sproglig forståelse.

Og så i en helt anden boldgade.
Andy Nichols Scally var næste bog, og en genre jeg er lidt mere velbevandret i. Hooligan biografier. Det er altså underholdende læsning. Ikke så meget for slagsmålene og volden, men tilgengæld de HELT igennem absurde situationer de her folk ender i, og hvordan de kan grine af det bagefter. Humoren er fantastisk, og kulturen er tiltalende, hvis man er betaget af bodega kulturen, ligesom jeg er.
Sproget er meget sasal, og lidt trist er, at de i denne genre ALT for ofte vælger at basere bogen på det talte sprog, fremfor det skrevne. Så fortæller stilen er som de taler til hinanden. Det kræver lidt insiderviden i den engelske fodbold lingo, men ellers er der ikke brug for at have en ordbog liggende.

Scally er en af de bedre bøger i denne genre. Gode historier, som virker sandfærdigt beskrevet (en konklussion dannet på baggrund af alt andet jeg har læst). Scally er klart en af de bedre bøger, som også fortæller om hvordan udviklingen har været igennem 30 år i England. Hvordan kulturen udvikler sig, for det gør den.

Klart en af de bedre hooligan biografier. Underholdende læsning, der giver lidt indsigt i kulturen, men på ingen måder en bog, som giver dig yderlige livsindsigt.

Og derefter tilbage til den gode gamle Bret Easton Ellis. Lunar Park stod den på denne gang. Glamorama havde virkeligt gjort mig varm på Ellis fortællerstil igen, og Lunar Park skuffede virkeligt ikke. Den starter langsomt, men den kommer virkeligt igang. En utroligt spændende historie, som – stensikkert – tager røven på en. Spændende og underlig på samme tid.
Lunar Park er semi autobiografisk, og er baseret på Ellis eget liv, i en hvis grad. Selvom den handler om ham, formår han alligevel at føre os ind i de rige og berømtes overfladiske misbrugsliv. Og det er den verden der virkeligt fanger mig. Forfaldet i de menneskers liv labber jeg virkelit i mig.

Lunar Park var en nydelse, og en ligeså stærk bog som Glamorama og American Psycho. Glimrende.

Pt er jeg igang med at læse Jeff Lindsay’s Darkly Dreaming Dexter, samt et HAV af faglitteratur. Det sidste vil jeg lige komme ind på senere.

Samtidig så genlæser jeg Winning Low-Limit poker, af Lee Jones. En god bog, som giver en masse tips og indsigt i at spille limit poker. Men jeg vil lige læse den noget mere, før jeg dømmer den helt

Thai Boxing

Første gang jeg var ovre og træne Thai Boxing med gutterne i X-Gym. En rigtig god gang træning. Vi startede med at sjippe lidt. Jeg evner ikke at sjippe, men det er da noget jeg skal lære, da det er rigtigt godt til forarbejdet, samt det får pulsen lidt op. Men lige nu føler jeg mig alt for tung til det, og mine knæ virkede hellere ikke specielt begejstret for det. Så jeg sjippede lidt on off, sådan som jeg nu formåede det.

Dernæst skyggede boksede vi, og jeg brugte mest tid på at få lidt varme i de ømme knæ. Jeg virkede også noget fantasiløs, men det drejede sig også mest om, at få varmet og løst lidt op. Dernæst noget udstrækning.

Så stod den på roundhouse kicks. Første gang i et år, jeg har sparket sådan – hvis det kan gøre det. Der var sateme langt op, og hele bevægelsen lå mig så motorisk fjern som den kunne. Men som jeg fik løst lidt op, så begyndt det da at ligne lidt, men for helvede hvor er jeg stiv. Til sidst måtte jeg holdt lidt igen, da jeg ikke følte at venstre knæ var stærkt nok.

Der var meget fokus på spark. Bagefter stod den på gode spark på midtersektionen på pude, hvor der blev givet gas, og så lowkicks. Der skulle rykkes igennem

Vi lavede lidt mere, men vigtigst var, at jeg kom igennem godt og vel en time og ti minutters træning. Jeg har noget mere ondt i knæet, og jeg blev sindsygt forpustet under opvarmningen, hvor vi gas med en masse spark.

Men nu er jeg igang, og jeg håber jeg kan holde dampen. Søndag skulle der gerne være lidt træning med vores våbenbrødre fra Skagen

De behandlede os som slaver

Nogen gange så forstår jeg ikke journalister. Nogen gange ved jeg ikke om det er inkompetence, eller en rafineret form for humor. Oftest er det det første, men i det her tilfælde i BT, ved jeg sgu ikke helt, om journalisten har taget lidt pis, på tis interview offer.

Men hvis vi nu ser lidt bort fra det journalistiske, så har jeg da stort set ikke andet end latter og hån til overs for den 17 årige lille hvalps beskrivelse, som kan kort opsumeres med, at han i tre dage blev nægtet corn flakes, af hånlige fangevogtere, og at hans franskbrød, som han fik serveret omkring 1645 blev tørt og hårdt hen på aftenen = umenneskelige forhold.

CheNår man ser på, hvad det er for nogle vatpikke rebeller som vil gøre op med vores system, men begynder at tude over 20 dages vartægtsfængsel, hvor af 3 dage var i Vestre (på vand og tilsyneladne meget tørt brød), så ser det sgu skidt ud med revulotionen her i Danmark. Måske det er godt det samme, så! Jeg tror sgu Che Guevara vil skyde dne 17 årige, hvis han havde set ham tude i sin celle over det her tørre brød, mens han sad i sine fine røde Che t-shirt. Var det mon derfor Rage Against The Machine gik fra hinanden. Ingen kold mælk i tour bussen til sine fair trade corn flakes?

Man ligger som man har redt, og så går man ud og tuder over, at man har fået tørt brød i fængslet.
Jeg vil tro knægten ikke er sproglig gynmasie elev, hvis han ikke har regnet ud, hvordan han undgik hans brød blev tørt.

Men jeg forstår nu bedre, hvorfor de unge frygtede kulturen ville dø, hvis huset lukkede, for hvis de ikke kan kapere lidt tørt brød, hvordan skulle de så kunne klare etableringen af et nyt (og brandsikkert) hus. Ak ak

Ja, jeg syntes personligt det er hysterisk morsomt.